Biografanmeldelse: Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford

Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford

instruktion: Andrew Dominik.
med bl.a.: Brad Pitt, Casey Affleck, Sam Rockwell, Jeremy Renner, Paul Schneider, Sam Shepard, Mary-Louise Parker, Zooey Deschanel.




I 1881 var den 34 årige Jesse James en superstjerne. Han havde på det tidspunkt levet et liv på kant med loven i mere end 10 år. Men lovens lange arm er kommet tættere og tættere på ham. Pinkertons detektivbureau har målrettet været på jagt efter Jesse James og hans bande i flere år, og James og familien må ofte flytte og leve under falsk navn. Jesse James var frygtet og hadet - og elsket og romantiseret på samme tid. Der blev skrevet tegneserier og bøger om ham og hans bande, og en af hans "fans" er den 19 årige Robert Ford. Han har siden barnsben været vild med Jesse James, og er nu sammen med sin storebror Charley blevet en del af den nye bande, der skal hjælpe Jesse James og hans bror Frank med endnu et togrøveri. Som en slange sniger Robert Ford sig ind på livet af Jesse. Helt ind i det private hjem, hvor Jesse James skal møde sit endeligt, og hvorefter Robert Ford for evigt vil blive kendt som "Manden der skød Jesse James".

Det har været en lang vej for den New Zealandskfødte instruktør Andrew Dominik, at få Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford ud i biograferne. Optagelserne til filmen fandt sted i efteråret 2005, og filmen var planlagt til at få premiere sidste år. Den plan holdt dog ikke, og så sent som i maj i år arbejdede man stadigvæk ved klippebordet for at få filmen tilpasset, så både instruktør, producenter og filmstudie var tilfreds. Når en film er så lang tid undervejs, så er det tit et tegn på, at tingene ikke fungerer på skærmen. Men det er bestemt ikke tilfældet med denne film.

copyright: Warner Bros./Sandrew Metronome

Selvom filmen byder på flere gode birollepræstationer fra bl.a. Sam Rockwell, Jeremy Renner, Paul Schneider og Sam Shepard, så er det Brad Pitt som Jesse James og Casey Affleck som Robert Ford, der troner over alle de andre oppe på lærredet. De spiller begge deres roller med stor ro og troværdighed, og det er for tilskueren nemt at se, hvorfor Robert starter med at se op til Jesse, og ligeså nemt at se, hvad det er der gør, at hans beundring lidt efter lidt går over i harme og vrede. Når Brad Pitt portrætterer Jesse James siddende rank i en stol i baghaven, mens han roligt ryger på en cigar, er man ikke i tvivl om at dette er Jesse James. Man ser det vindende væsen, de sociopatiske tendenser, og de tiltagende paranoide tanker. Men man aner også noget andet. Måske ikke en decideret anger over fortidens synder, men tankerne om hvordan livet kunne have været anderledes, hvis han havde valgt en anden vej. Casey Affleck er fremragende i rollen som Robert Ford. En knægt som er for ung og umoden til at indse konsekvenserne af det han er ved at rode sig ud i. Hele tiden lurende i baggrunden, med et udtryk i ansigtet, som man ikke rigtig kan tolke. Lige fra det drengede og fjogede, til det ildevarslende. Ville Robert Ford være ligeså stor som Jesse James, eller ville han være større end Jesse James? Hvad fik ham til at forråde og dræbe manden som han i mange år havde set op til?

copyright: Warner Bros./Sandrew Metronome

Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford er en af de flotteste og mest poetiske film i år, men den mangler også lige det sidste, for at kunne få den sidste halve til hele stjerne, og komme helt op på en topkarakter. Nogle af scenerne virker nemlig desværre lidt for usammenhængende. Det er underligt at sige det om en film der varer lige over 2½ time, men man kunne sagtens have brugt længere tid på at beskrive nogle af filmens karakterer. For på trods af filmens længde, så er den ikke et minut for lang. Instruktør Andrew Dominik har sammen med fotograf Roger Deakins skabt en film med et meget fascinerende udtryk. Nogle gange er filmens billeder sløret i kanterne, så man næsten føler, at man sidder indenfor og kigger ud af et gammelt slidt vindue. Lurende og observerende. Ventende på det rette tindspunkt til at slå til på. Præcis som kujonen Robert Ford.

Filmens rolige og afdæmpede fortællerstemme, er næsten med til at hypnotisere os ind i det nærmest insisterende langsomme tempo, hvorefter man pludselig bliver revet ud af døsen, og smidt ind i den brutale virkelighed og kyniske levevej filmen fortæller om. Der er flere scener i filmen der vil forfølge en lang tid efter man er gået ud af biografen, og når vi når til scenen som hele filmens titel fortæller om, så er det en intens, uhyggelig og nervepirrende scene, der udspiller sig i fuldt dagslys. I Jesse James eget hus, hvor hans kone er i soveværelset, og hvor hans børn løber rundt og leger udenfor. Manden der har levet et brutalt liv, og i sin blodrus har revet mange mennesker væk fra deres kære, møder nu en ligeså brutal skæbne i form af kujonen Robert Ford.

Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford er film når det er allerbedst og mest udfordrende.