21 December 2008

Nyt i biografen - uge 51

Her i ugen før jul får vi årets sidste danske film. Kristian Levrings Den du frygter, med Ulrich Thomsen i hovedrollen. Filmen modtog i denne uge hele 10 Robert-nomineringer. Bla. for årets bedste danske film.

Den engelske instruktør Guy Ritchie har været meget i medierne i dette efterår, på grund af skilsmissen fra sin kone, popstjernen Madonna. Det er i år 10 år siden Ritchie fik sin filmdebut med den fremragende Lock, Stock & Two Smoking Barrells, men hvis vi ser bort fra film nr. 2, Snatch fra 2000, så har han ikke formået, at leve op til debuten. Hans nyeste film hedder RocknRolla, og er nu kommet her til landet.

Ugens sidste nye film er en dokumentarfilm om verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde, argentinske Diego Armando Maradona. Den bosniske instruktør Emir Kusturica tegner et portræt af manden bag bolden i filmen Maradona, som kommer op i København, Århus og Odense.

Besøg CinemaZone.dk eller Filmnet.dk for anmeldelser af ugens nye film.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home