Biografanmeldelse: National Treasure: Book of Secrets

National Treasure: Book of Secrets

instruktion: Jon Turteltaub.
med bl.a.: Nicolas Cage, Diane Kruger, Justin Bartha, Ed Harris, Jon Voight, Helen Mirren, Harvey Keitel.





National Treasure: Book of Secrets er efterfølgeren til hittet National Treasure fra 2004, der så dagens lys lige som populariteten af Dan Browns Da Vinci mysteriet var på sit højeste. National Treasure handlede også om internationale konspirationer og kodebrydning, og filmen var på mange måder mere frisk og underholdende, end Ron Howards filmatisering af Browns bestseller, som kom i 2006 med Tom Hanks i hovedrollen.

Nicolas Cage er tilbage som Benjamin Gates, og med sig har han igen Diane Kruger og Justin Bartha som ihærdige skattejægere, Jon Voight som far Patrick Gates, og Harvey Keitel som FBI agent. Nye ansigter er Ed Harris som Mitch Wilkinson og Helen Mirren som professor Emily Appleton. Benjamin Gates' mor.

Den mystiske Mitch Wilkinson kommer frem med oplysninger om at Ben Gates' forfader Thomas Gates, var en af hovedmændene bag mordet på præsident Lincoln i 1865. Sammen med sin far og sine venner sætter Ben nu alt ind på at bevise, at dette er en løgn. Vore venner må bl.a. til Paris, London, Washington DC og Mount Rushmore, i jagten på sandheden, der måske kan findes i den legendariske "City of Gold", som man kan finde vej til via præsidentens hemmelige "Book of Secrets". I hælene har de Mitch Wilkinson, som vil gøre alt for at få æren af at finde skatten der befinder sig i byen af guld, og de rigdomme det vil føre med sig.

(copyright: Buena Vista)

National Treasure: Book of Secrets følger i hælene på den første film i rækken, og den er endnu mere overdrevet og utroværdig end den første film! I den første film viste Benjamin Gates sig som en mesterlig kodebryder, og hemmeligheder der havde været skjult i århundreder, kunne Gates knække og afsløre så let som ingenting. Dette går igen i 2'eren, og det er lidt af et problem. Det er præcis lige så let at få adgang til dronningens private kontorer i Buckingham Palace, som det er at komme ind på præsidentens ovale kontor i det hvide hus, og det kan godt virke lidt trættende, at manuskriptet til filmen ikke opsætter flere reelle forhindringer for hovedpersonerne.

Spørgsmålet er selvfølgelig hvor alvorligt man skal tage en film som National Treasure: Book of Secrets. Der er masser af god gedign spænding, og man kan se på alle skuespillerne, at de har nydt hvert et minut af at lave denne film. Især Jon Voight og Helen Mirren er ubetalelige i rollerne som Bens far og mor. Det smitter af på tilskueren, og selvom jeg af og til kedede mig under den næsten 2 timer lange film, og engang imellem sad og rystede på hovedet over hvor nemt Ben kan knække disse åbenbart meget vanskelige koder, så kunne jeg alligevel ikke lade være med at trække på smilebåndet op til flere gange.

National Treasure: Book of Secrets er ren uforpligtende skæg og ballade, og hvis man bare tager den for hvad den er, så kunne jeg sagtens finde langt værre måder at tilbringe et par timer i biografens mørke.