Biografanmeldelse: Benjamin Buttons forunderlige liv

Benjamin Buttons forunderlige liv

instruktion: David Fincher.
med bl.a.: Brad Pitt, Cate Blanchett, Taraji P. Henson, Julia Ormond, Tilda Swinton.






Livet kan være en forunderlig størrelse, og det er netop det forunderlige, ikke bare ved selve essensen af livet, men selve begrebet liv, der er i fokus i David Finchers poetisk skønne fabel og 13-dobbelte Oscar-nominerede Benjamin Buttons forunderlige liv.

Det er en ny vej instruktør David Fincher her er gået. Lige fra debutfilmen Alien 3 har Fincher fokuseret på de mørke sider af mennesket i film som bl.a. Se7en og Zodiac, men meget af pessimismen der har præget flere af hans film, er her lagt på hylden til fordel for en optimisme omkring selv de sværeste hindringer i livet.

Benjamin Button kommer ind i livet med store forhindringer foran sig. Hans mor dør i barselseng, og hans far efterlader ham på et dørtrin, chokeret over den tilstand hans nyfødte søn er i. Benjamin er nemlig ikke som andre. Han er født gammel, og ældes ikke, men bliver derimod yngre for hver dag der går. Han vokser op på det alderdomshjem hvor hans plejemor bor og arbejder, og Benjamin passer godt sammen med de gamle mennesker. Men på et tidspunkt ændrer det sig selvfølgelig, og Benjamin vil gerne ud og opleve verden.

Det er en speciel historie Benjamin Buttons forunderlige liv byder på, og en af de ting filmen gør så godt er, at den aldrig lader som om Benjamin er noget særligt. Jo, selvfølgelig er han ikke "normal" som andre, men hans tilstand bliver accepteret uden spørgsmål fra omverden. "Hvor gammel er du?", bliver Benjamin spurgt om, og siddende i sin rullestol svarer han, "Syv. Men jeg ser meget ældre ud", og det svar er fyldestgørende nok. Det er en fabel i sin reneste form, og vi skal som tilskuer acceptere denne historie for at overgive os helt til den.

(copyright: Warner Bros./Paramount/Sandrew Metronome)

Historiemæssigt halter Benjamin Buttons forunderlige liv dog en smule, og filmen føles simpelthen for lang. Manuskriptforfatter Eric Roth har haft god gang i fantasien, da han opgraderede F. Scott Fitzgeralds novelle af samme navn til dette filmmanuskript, men man kunne godt have droppet noget, for især første halvdel af filmen snegler sig afsted ind imellem. Men det gode overskygger det mindre gode, og Benjamin Buttons forunderlige liv er et teknisk vidunder af en film. De bedste visuelle effekter er dem man ikke lægger mærke til, og dem har filmen i massevis af, både når Brad Pitt er gjort gammel og ung i rollen som Benjamin Button. Produktionsmæssigt er filmen også en fryd for øjet, og man har skabt et flot billede af 30'erne og 40'ernes New Orleans, som fotograf Claudio Miranda fanger med en overdådig flot og stemningsfyldt fotografering.

Brad Pitt er netop blevet Oscar-nomineret for rollen som Benjamin Button, og hans præstation står i stærk kontrast til den anden rolle han har været Oscar-nomieret for, nemlig rollen som den psykotiske Jeffrey Goines i Terry Gilliams mesterlige 12 Monkeys fra 1995. Pitts Benjamin Button er en passiv figur. Han observerer i en meget stor del af filmen hvad der sker omkring ham, og gør det meget grundigt, før han involverer sig.

Benjamin lærer tidligt pigen Daisy at kende, og fra første sekund er der et usynligt bånd mellem de to. Drengen i den gamle mands krop, og den lille pige. Som årene går mødes de nu og da, han som yngre og yngre, og hun som ældre og ældre, og da det rette tidspunkt opstår, har livet ført dem begge til det punkt hvor de endelig kan være sammen. Brad Pitt og Cate Blanchett som spiller Daisy, har en overbevisende kemi sammen, og når Benjamin og Daisy mødes på halvvejen i livet, fyldes filmen med poetiske øjeblikke af stor skønhed. Idéen om to mennesker der hele livet venter på at de kan mødes i et kort stykke tid, hvor de passer perfekt sammen, er både smuk og hjerteskærende. Benjamin Buttons forunderlige liv er i sandhed en forunderlig film.