Biografanmeldelse: Appaloosa

Appaloosa

instruktion: Ed Harris.
med bl.a.: Ed Harris, Viggo Mortensen, Renée Zellweger, Jeremy Irons, Lance Henriksen.






Da de første amerikanere gik ind til "the picture shows" i filmens unge år, var det ofte western-film der var de store succeser. Western-genren er så ærke-amerikansk som noget, og der blev lige fra filmmediets opfindelse produceret et hav af westerns, og populariteten skyldtes meget, at det var amerikanernes egne historier, som dengang havde fundet sted for ikke alt for mange år siden.

Genrens popularitet fortsatte ufortrødent, og udviklede sig fra de tidlige tiders lidt naive westerns, til stærke film der samtidig formåede, at sige noget om samfundet på den tid. I de sidste 30 år har westerns generelt haft det svært, men heldigvis er der stadigvæk folk i den amerikanske filmbranche, som holder liv i genren, og Appaloosa er et glimrende eksempel på, at man stadigvæk kan lave en western der indeholder de traditionelle temaer om venskab, fjendskab og kærlighed.

Vi befinder os i New Mexico i 1882 i byen Appaloosa. Her har den skruppelløse rancher Bragg netop skudt byens sheriff, og de rutinerede Virgil Cole og Everett Hitch kommer til byen og overtager jobbet som lovens håndhævere. Da enken Allison French ankommer til byen, får begge mænd straks et godt øje til hende, men det er Virgil der vinder hendes gunst. Hjemlig idyl og et farligt job som ordensmagt, er dog ikke en opskrift der er nem at få til at fungere, og da Virgil og Everett sætter alt ind på at få Bragg stillet for retten for hans brutale fremfærd, bliver det kompliceret, for selv den mest professionelle pistolmand bliver blottet, når han står overfor kærligheden.

(copyright: New Line Cinema/SF Film)

Ed Harris og Viggo Mortensen er et formidabelt makkerpar i Appaloosa. Både Virgil Cole og Everett Hitch er mænd af få ord, præcis som det hører sig til i mange westerns, men deres venskab, skabt igennem flere år hvor de hver især har dækket hinandens ryg når situationen har krævet det, er et specielt venskab, hvor de ikke behøver sige mange ord til hinanden, for at forstå hvad den anden mener. Overfor dem står Jeremy Irons som den bidske Bragg, og selvom rollen er en man har set i westerns utallige gange før, så formår Irons at få det optimale ud af den.

Det hele er dog ikke en dans på roser, for Appaloosa han sandelig også sine problemer, og de findes i selve filmens historie. Der er flere sider af Allison end Virgil først ser, og da disse kommer frem, bliver det lidt problematisk. Hun kommer til at fremstå dybt selvcentreret, og han som noget af en vatnisse. Det skal dog siges, at både Renée Zellweger og Ed Harris formår, at være troværdige nok. For hendes vedkommende som både dydig og vild, og for hans som hård og blød, og det er måske nok en flosset karakterskildring der er skabt med fuldt overlæg, men i så fald er det ikke helt perfekt udført, for der mangler en reel forklaring på personernes opførsel og valg.

Som western er Appaloosa en film der virkelig nikker anerkendende til genrens store forgængere, og til forskel fra James Mangolds mere actionprægede, men bestemt underholdende, 3:10 to Yuma fra sidste år, så er Ed Harris, som også har instrueret filmen, ikke bange for at bruge både god tid og underspillet humor, til at få sine pointer frem, og det klæder en film som Appaloosa, at den ikke prøver på at lefle for et moderne publikum.