Biografanmeldelse: Knowing

Knowing

instruktion: Alex Proyas.
med bl.a.: Nicolas Cage, Rose Byrne.







"Tallene er nøglen til alt" siger Nicolas Cage i Knowing i rollen som John Koestler, en universitetsprofessor der via en række tilsyneladende tilfældige tal på et stykke papir, opdager en lille piges evner til at se ind i fremtiden.

Det er meget svært at gå ind i præcis hvad Knowing handler om, for man kan hurtigt komme til at afsløre noget der burde holdes ude indtil man har set filmen. Knowing er mange ting på én gang. Det er en katastrofefilm med gyser, thriller og science fiction-elementer, og det er videnskab og religion smeltet sammen til en helhed. Man føler sig faktisk flere steder hensat til et afsnit af Tv-serien The X-Files.

Filmen begynder i 1959, hvor en skoleklasse skal lave tegninger til en tidskapsel der skal sænkes i jorden og åbnes 50 år senere. En pige laver dog ikke en tegning, men sidder og skriver en lang række tal ned på et stykke papir. 50 år senere åbnes tidskapslen, og drengen Caleb får papiret med tallene på. Hans far er professor på det ansete Massachusetts Institute of Technology, og nærmest ved et tilfælde opdager han, at tallene er datoer på alle store katastrofer der er sket i de sidste 50 år. Og de tre sidste datoer kommer inden for de nærmeste dage..!

(copyright: Summit Entertainment/Nordisk Film)

Instruktør Alex Proyas har før imponeret med mindre film som The Crow og Dark City, og i hans forrige film var det den berømte forfatter og videnskabsmand Isaac Asimovs skriverier om robot-teknik han gav liv i Will Smith-filmen I, Robot. Med Knowing har han igen sat det store produktionsapparat i gang, og filmen byder på mange meget, meget flotte scener med nogle utrolig vellykkede special effects. Filmteknisk set viser Proyas også en godt håndelag, og særligt imponerende er en scene hvor de blodige og voldsomme følger af et flystyrt følges i én lang glidende kameraindstilling.

Stadigvæk uden at afsløre noget om hvilken retning filmen går i, så skal det nævnes, at jeg føler, at filmens slutning bliver en tand for bombastisk, og den meget storladne symbolik i filmens allersidste billede er ikke til at tage fejl af. Om man falder for det eller ej, er uden tvivl meget individuelt, men Knowing er en meget ambitiøs film, og den stiller store spørgsmål om meningen og formålet med selve begrebet liv. Den er dog samtidig også lidt uklar, for man får aldrig rigtig en fornemmelse af hvad det præcis er folkene bag filmen vil. Er det det ekstravagante udstyrsstykke som Knowing filmmæssigt er, eller er der noget dybere i filmens meget gennemarbejdede og også ret veludførte præmis, der bl.a. går så langt som til at lade filmens hovedpersoner have navne der kan føres tilbage til historie, religion og videnskab?

At finde svaret må være op til den enkelte, men som velproduceret katastrofefilm er Knowing en underholdende og stemningsfyldt film, mens den på det mere dramatiske menneskelige plan har nogle fejl og mangler, bl.a. fordi den er meget påtrængende og højtidelig i sin symbolik.