Biografanmeldelse: Fredag den 13

Fredag den 13

instruktion: Marcus Nispel.
med bl.a.: Jared Padalecki, Amanda Righetti, Danielle Panabaker, Derek Mears.






Festglade unge uden bekymringer, masser af alkohol og bare bryster - og en sindssyg massemorder. Ak ja, nogle ting ændrer sig aldrig! Marcus Nispel (det er også ham med den ganske hæderlige genindspilning af Motorsavsmassakren) står bag kameraet på denne opdatering af Fredag den 13, en af gyser/slasher-genrens store klassikere, og desuden en film der har fået et hav af mere eller mindre tvivlsomme efterfølgere.

Vi får dog ikke en rigtig genindspilning med denne nye Fredag den 13. Ikke direkte. Filmen tager flere momenter fra de tre første film i Fredag den 13-serien, og genstarter på den måde historien om morderen Jason Voorhees fra Crystal Lake. En gruppe unge ankommer til søen mange år efter handlingen i den originale film har fundet sted. De camperer, drikker nogle øl og hygger sig i teltene, men idyllen bliver hurtigt smadret, da Jason dukker op og slagter de unge en efter en.

Det er lige på og hårdt fra starten, og først herefter begynder den egentlige historie. Clay ankommer på sin motorcykel til området omkring søen. Han leder efter sin søster, som forsvandt for 1½ måned siden. Hun er en af dem vi ser i starten af filmen. Samtidig med at Clay kører rundt i området, ankommer en anden gruppe unge til et sommerhus som er ejet af forældrene til den ene. En lidt ubehagelig og arrogant type. Clay mødes med dem, jalousi flyver gennem luften, og ude i skoven befinder en knotten Jason sig...

(copyright: New Line Cinema/Paramount Pictures/UIP)

Men som i enhver anden af denne slags film, så er handlingen ikke særlig vigtig. Det hele leder os hen til ét eneste formål - at få en skræmmende og intens oplevelse. Og det formår Fredag den 13 at give os. Filmen skaber en god uhygge med flere gode chokeffekter, og den er brutal på den ligefremme måde. Jason bruger både bue og pil, økse og machete til at slå sine ofre ihjel. En bliver endda ristet over et bål i sin sovepose. Velbekomme!

Filmen undgår ikke helt at gå i tomgang, især i den sidste halvdel, og Fredag den 13 byder ikke på noget nyt i sin handling. Det bliver i længden lidt trættende at se på, og her adskiller filmen sig ikke fra de fleste andre nye film i genren. Filmen byder på de traditionelle genreklichéer, men det skal siges, at den et par steder formår at overraske på en frisk og fræk måde.

Fredag den 13 er hverken markant værre eller bedre end den originale film. Filmen fra 1980 har tiden på sin side, og fortjener den status den har, men hvis man skal se nøgternt på det, så er det ikke en film der på nogen måde sætter standarden for filmisk kvalitet. Den er langt fra ligeså raffineret en slasher-film som John Carpenters to år ældre og mesterlige Halloween, og den bruger sine virkemidler på præcis samme måde som denne nye film gør, og selvom tiden og publikum har ændret sig, så opnår de det samme resultat. Man kan være sikker på en masse hvineri i biografens mørke. Præcis som det skal være.