24 March 2010

Oscar 2010 - vinderne!

Der blev i mere end én forstand skrevet historie, da årets Oscars blev uddelt i Kodak Theatre i hjertet af Hollywood søndag d. 7 marts. Kathryn Bigelows krigsfilm The Hurt Locker blev den helt store vinder med 6 statuetter, bl.a. en til Bigelow for bedste instruktion. Det var første gang i Oscarens 82 årige historie, at denne pris gik til en kvinde.



<-- Barbra Streisand har uddelt Oscaren for bedste instruktion til The Hurt Locker-instruktør Kathryn Bigelow. For første gang går prisen til en kvindelig instruktør.





The Hurt Lockers sejr betød også, at det i nyere tid er den Oscarvinder for bedste film, der har tjent færrest penge. "Kun" 21 millioner dollars har filmen indspillet i biografer verden over, og det står i skarp kontrast til aftenens modstander, James Camerons science fiction/fantasy film Avatar, der har rundet 2½ milliard dollars på verdensplan, og for noget tid siden slog Camerons egen Titanic som den film der har indspillet flest penge nogensinde. Men historien gentog sig altså søndag aften i Hollywood. David slog Goliath!

At det skete, var dog ikke overraskende, for The Hurt Locker har domineret sæsonen med prisuddelinger. Men tvivlen var der, og spørgsmålet om Avatars enorme indtjening kunne blive ignoreret, blev stillet mange gange inden Oscaruddelingen. Det mest overraskende var faktisk, at Avatar måttes nøjes med 3 Oscars. De fleste havde forventet mindst et par stykker mere i de tekniske kategorier, med også her gav The Hurt Locker modstand, og faktisk vandt Avatar kun en enkelt teknisk kategori over The Hurt Locker. Nemlig bedste fotografering, mens The Hurt Locker vandt tre tekniske kategorier over Avatar. Og altså også bedste film og instruktion.

På skuespilssiden fik Jeff Bridges et stående bifald da han modtog Oscaren for bedste mandlige hovedrolle. Det var Bridges' femte Oscarnominering og første Oscar siden hans første nominering i 1971. Meryl Streep skriver Oscarhistorie hver gang hun bliver nomineret, da ingen skuespillere har ligeså mange nomineringer som hun har. I år var hun for 16. gang nomineret, men hun må altså vente længere end de 27 år hun indtil videre har ventet på at vinde sin Oscar nr. 3, da årets vinder af bedste kvindelige hovedrolle som forventet blev Sandra Bullock. Birollekategorierne tog Christoph Waltz og Mo'Nique sig af. Præcis som de har gjort hele sæsonen, og det er i begge tilfælde fuldt fortjent.


<-- En stolt Jeff Bridges fremviser sin Oscar for årets bedste mandlige hovedrolle.



Danmark var stækt repræsenteret ved årets Oscaruddeling. Lone Scherfig havde instrueret An Education der var nomineret til årets bedste film, og Anders Østergaards Burma VJ var nomineret til bedste dokumentarfilm. Der blev dog ingen priser til nogen af filmene. Det gjorde der derimod til den sidste danske nominerede, da instruktør Joachim Back vandt en Oscar for sin kortfilm The New Tenants.

-Vinderne ved den 82. Oscaruddeling:

Bedste film:
The Hurt Locker, produceret af Kathryn Bigelow, Mark Boal, Nicolas Chartier & Greg Shapiro.

Mandlige hovedrolle:
Jeff Bridges - Crazy Heart

Kvindelige hovedrolle:
Sandra Bullock - The Blind Side

Mandlige birolle:
Christoph Waltz - Inglourious Basterds

Kvindelige birolle:
Mo'Nique - Precious

Instruktion:
Kathryn Bigelow - The Hurt Locker

Manuskript (originalt):
Mark Boal - The Hurt Locker

Manuskript (baseret på andet materiale):
Geoffrey Fletcher - Precious

Animationsfilm:
Op, af Pete Docter.

Dokumentarfilm:
The Cove, af Louie Psihoyos & Fisher Stevens.

Ikke-engelsk sprogede film:
The Secret in Their Eyes (Argentina), af Juan José Campanella.

Fotografering:
Mauro Fiore - Avatar

Klip:
Bob Murawski & Chris Innis - The Hurt Locker

Art Direction:
Rick Carter, Robert Stromberg & Kim Sinclair - Avatar

Kostumer:
Sandy Powell - The Young Victoria

Make-up:
Barney Burman, Mindy Hall & Joel Harlow - Star Trek

Musik:
Michael Giacchino - Op

Sang:
"The Weary Kind", af Ryan Bingham & T Bone Burnett - Crazy Heart

Lyd Klip:
Paul N.J. Ottosson - The Hurt Locker

Lyd Mix:
Paul N.J. Ottosson & Ray Beckett - The Hurt Locker

Visual Effects:
Joe Letteri, Stephen Rosenbaum, Richard Baneham & Andrew R. Jones - Avatar

Kortfilm:
The New Tenants, af Joachim Back & Tivi Magnusson.

Dokumentarkortfilm:
Music by Prudence, af Roger Ross Williams & Elinor Burkett.

Animationskortfilm:
Logorama, af Nicolas Schmerkin.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home