Biografanmeldelse: Daybreakers

Daybreakers

instruktion: Michael Spierig & Peter Spierig.
med bl.a.: Ethan Hawke, Willem Dafoe, Isabel Lucas, Sam Neill.






I en tid hvor de mest populære vampyr-film i alverdens biografer er de ganske ublodige ungdomsfilm i Twilight-serien, kommer Daybreakers fra de tyske Spierig-brødre som et velkomment blodsjaskende og actionmættet adrenalinchok. Men desværre holder denne ellers meget stilsikre film ikke hele vejen hjem.

Vi skriver år 2019. I løbet af de sidste 10 år har vampyrer overtaget vores jord, efter en virus fra en flagermus begyndte at sprede sig. Menneskeracen udgør nu kun omkring 5% af den samlede befolkning, og må leve i evig frygt for at blive indlemmet i de levende dødes verden.

Vampyrerne lever et på overfladen normalt liv, og har store faciliteter fyldt med menneskekroppe der tappes for blod. Men som en spejlning i vor verdens forbrugssamfund og evig tørsten efter ressourcer, så er blodet ved at slippe op, og forskeren Edward Dalton arbejder i en kamp mod uret på at finde en levedygtig kunstig bloderstatning. I sit arbejde kommer Edward dog på sporet af noget helt andet. Et menneske, der før var vampyr, har fundet en kur. For Edward er opdagelsen stor, for han har selv et brændende ønske om et liv som menneske igen, men ønsker samfundets magthavere overhovedet at forlade livet som vampyrer?

(copyright: Lionsgate/Nordisk Film)

En imponerende ting ved Daybreakers er den måde den formår, at skabe en genkendelig verden, der alligevel er så dyster og trøstesløs. Vampyrerne lever i villakvarterer og går på arbejde, præcis som da de var mennesker, men hele denne verden er på fornem vis gjort meget kold og steril. Ligeså troværdig er opbygningen af firmaet hvor mennesker bliver opbevaret og tappet for blod. Det er genkendeligt med en makaber drejning, der ikke gøres til noget ekstraordinært, men bare er en del af den verden som filmen skaber.

Så Daybreakers har mange underliggende kvaliteter og flere glimt af originalitet oveni den spændende historie, der bliver mere og mere hæsblæsende som tiden skrider frem. Men det er så også her det går galt, for filmen forlader det meget interessante fokus på de psykologiske og moralske dilemmaer i denne fagre nye verden, og i stedet udvikler den sig til en bloddryppende film om det gode mod det onde.

Men hvis man ikke føler et behov for at få disse to elementer i filmen til at blive blandet bedre end de er nu, hvor de næsten minder om to forskellige film med hver sin fortællervinkel, så kan man sagtens lægge en stjerne mere til min karakter, for Daybreakers er et meget underholdende bidrag til genren. Det er bare også en meget ujævn film.