Biografanmeldelse: Cassandra's Dream

Cassandra's Dream

instruktion: Woody Allen.
med bl.a.: Ewan McGregor, Colin Farrell, Haley Atwell, Phil Davis, Tom Wilkinson.






Selvom den gode Woody Allen efterhånden har rundet de 72 år, så er der ingen tegn på, at han vil til at slappe af. Han laver stadigvæk en film om året, præcis som han har gjort gennem den største del af sin karriere. Cassandra's Dream er Woody Allens spillefilm nr. 37 som instruktør - på 38 år!

Brødrene Ian og Terry Blaine lever et forholdsvis problemfrit liv. Terry er gift og arbejder på et værksted, mens Ian arbejder i faderens restaurant, og har planer om at spare op, så han kan investere i hoteller i Californien. På trods af at Ian ikke har de store penge mellem hænderne, så fører han sig frem som en rigtig playboy, med god hjælp fra Terry, som låner Ian flotte biler fra værkstedet, så han kan køre rundt i dem med forskellige kærester, og lade som om han er noget ved musikken. Så penge kan brødrene altid bruge, og især Terry har svært ved at styre sit forbrug på væddeløbsbanen og omkring pokerbordet, i jagten på den store gevinst. Det går da også galt for Terry, og han får oparbejdet sig en kæmpe spillegæld.

Da brødrenes rige onkel Howard kommer på et hurtigt besøg i London, håber de, at han kan låne dem penge. Det vil han også gerne, men der er lige en lille "tjeneste" som de bliver nødt til at gøre for ham først. Forretningspartneren Martin Burns truer med at løfte sløret for Howards lyssky forretninger, og Howard risikerer mange år i fængsel. Så for nu at sige det som det er, så vil han faktisk gerne have, at Martin Burns bliver slået ihjel! Hvis Ian og Terry gør dette for deres kære onkel Howard, behøver de aldrig bekymre sig om penge igen, og alle deres drømme kan blive opfyldt. Hvad gør man i sådan en situation..?

(copyright: The Weinstein Company/Scanbox)

Det var som om Woody Allen fandt ny inspiration da han forlod sit elskede New York til fordel for London. Han havde haft en række større og mindre skuffelser i træk, og valgte altså at søge nye græsgange. Destinationen blev London, og filmen Match Point blev et kritikerrost comeback for Woody (selvom rigtige fans aldrig føler han har været væk). Han fulgte den op med den finurlige lille komedie Scoop, og har nu med Cassandra's Dream lavet sin tredje film i træk i London. Hans næste film foregår i Barcelona i Spanien, og selvom det da er dejligt at have set denne nye side af Woody, så håber jeg nu personligt, at han snart vender tilbage til "The Big Apple".

Cassandra's Dream er en meget atypisk Woody Allen film, og minder i stil og tone meget om Match Point. Når man siger Woody Allen tænker de fleste sikkert komedie og hurtige sjove replikker, men Cassandra's Dream er præcis som Match Point rendyrket drama, med et lille stænk af sort humor her og der. Cassandra's Dream er ikke lige så god en film som Match Point, og historien virker af og til lidt søgt og ugennemtænkt, men filmen har alligevel en virkelig dragende stemning over sig, godt hjulpet på vej af en flot fotografering af mesterfotografen Vilmos Zsigmond, og Ewan McGregor og Colin Farrell i topform i hovedrollerne som Ian og Terry. Woody Allen har brugt meget ældre jazzmusik som underlægningsmusik i mange af sine film, men denne gang er han gået sammen med komponisten Philip Glass, som har komponeret noget afdæmpet og meget flot og effektivt musik til filmen, som ikke bliver brugt andre steder end der hvor det er absolut nødvendigt. Det er meget fornemt, og det er også med til at give filmen en helt speciel stemning.

Det er nogle af de ældgamle moralske spørgsmål om forbrydelse, straf og skyld som Woody Allen finder frem i Cassandra's Dream, og selvom vi får en meget brat og pludselig slutning, så virker den meget passende jo mere man tænker over det. Filmen kan på ingen måde betegnes som en af Allens bedste, men Cassandra's Dream er endnu en yderst solid tilføjelse til et imponerende filmografi, der bare bliver større og større.