Biografanmeldelse: Che: Argentineren

Che: Argentineren

instruktion: Steven Soderbergh.
med bl.a.: Benicio Del Toro, Demián Bichir, Rodrigo Santoro, Catalina Sandino Moreno, Julia Ormond.





Da Steven Soderberghs Che havde verdenspremiere i hovedkonkurrencen på Cannes Film Festival sidste år, var det en film der var over 4 timer lang. Men siden er den blevet delt op i to film. Den første, Che: Argentineren, fortæller om Che Guevaras kamp mod Fulgencio Batistas styre i Cuba i slutnigen af 1950'erne, mens del nr. 2, Che: Guerillalederen, fortæller om Guevaras tid i Bolivia, hvor han også skulle møde sit endeligt. Del 2 har premiere i Danmark senere på sommeren.

Che: Argentineren tager udgangspunkt i den tale Guevara holdte i FN bygningen i New York i 1964, og via tilbageblik ser vi hvordan Che i Mexico bliver overtalt til at tage med Fidel Castro til Cuba for at starte en revolution. Vi følger de efterfølgende kampe i den cubanske jungle og senere i de cubanske byer, som blev erobret en efter en, mens oprørerne for det meste blev mødt med jubel. Argentineren Ernesto "Che" Guevara bliver lidt efter lidt et større og større symbol på den cubanske revolution, men for ham var det ikke nok at vinde hovedstaden Havana, hvor vennen og kampfællen Fidel Castro skulle komme til at sidde på magten indtil han sidste år formelt overgav den til sin bror. For vi ser også den rastløse Che. En mand der siger, at krigen er slut, men revolutionen skal først til at begynde, og dermed afsløres hans ønske om at føre revolution over hele latinamerika.

Che Guevara er en person der deler vandene. Hos mange bliver han stadigvæk den dag i dag betegnet som en revolutionær helt, mens andre anser ham som en gemen morder. Men som med så meget andet i denne verden, så skal sandheden nok findes et sted midt imellem. Instruktør Steven Soderbergh har været lidt kryptisk i sine svar omkring sin egen holdning til Che Guevara, men hovedrolleindehaver Benicio Del Toro har udtalt, at han set udfra datidens samfund, sagtens kan sætte sig ind i Ches kamp.

Benicio Del Toro vandt i 2008 prisen for bedste skuespiller på Cannes Film Festival for sin præstation som Che Guevara, og det var ganske fortjent. Del Toro fylder utrolig godt i rollen, men faktisk er han i nogle scener ved at blive overskygget af den mexicanske skuespiller Demián Bichir, der spiller rollen som Fidel Castro. Der er i bogstaveligste forstand høj cigarføring, og det er skuespil når det er allermest potent.

(copyright: Wild Bunch/Scanbox)

Filmen portrætterer ikke Che som en decideret helt, men der er heller ikke skyggen af den brutale og mørke side af Guevara, der omkring den periode filmen foregår i, ellers kom frem i fuldt flor, da han var involveret i det tribunal der dømte og henrettede politiske modstandere i det berygtede La Cabaña fængsel. Men betyder det så, at Che: Argentineren kun er for Che-støtter og sympatisører? Nej, overhovedet ikke. Og det er fordi filmen overordnet set er overraskende upolitisk.

Der bliver ikke dvælet ret meget ved de politiske bevæggrunde for oprøret, andet end den generelle modstand mod Batista, og det er faktisk godt for filmen, at den ikke bliver sovset ind i alt for mange politiske dundertaler, for det giver plads til, at filmen kan fortælle sin historie uden at hverken ophøje eller dæmonisere. Det kan man så mene er at stikke hovedet i busken, men det fungerer godt fordi filmen dermed ikke bliver en kommentar om en person set i historiens lys, men simpelthen bare en film om en person i sin egen tid. Det er ikke myten, helten eller skurken. Det er manden.

Man kan flere steder godt ane, at filmen kun er første del. Der bliver brugt meget lang tid på opbygningen, og når de virkelige dramatiske højdepunkter kommer, er vi 3/4-del henne i filmen, hvor underlægningsmusikken bliver mere og mere ildevarslende, mens vi bliver vidne til en omgang imponerende iscenesat gadekrig i byen Santa Clara, der skulle blive sidste store forhindring på vejen mod Havana.

Lige fra de sort/hvide grynede billeder i New York, hvor den politiske Che viser sit ansigt, til scenerne i junglen, hvor det mere er de menneskelige reflektioner der er til stede, og hvor den revolutionære Che ansporer sine mænd, har Soderbergh et enormt overskud og overblik som fortæller. Che: Argentineren er en detaljerig og visuelt flot, men samtidig lille og intim film. En stor filmoplevelse fra en af vor tids mest innovative filmskabere.