06 January 2011

Nyt i biografen - uge 1

Ugens store biografpremiere i den første uge i det nye år, er komedien Due Date med Robert Downey Jr. og Zach Galifianakis. I Tømmermænd i Las Vegas-instruktør Todd Phillips' nye film kommer det umage par ud på en begivenhedsrig køretur tværs over USA. Filmen har premiere i omkring 50 biografer landet over.

Ca. halvt så mange steder kan man se dramakomedien Love & Other Drugs med Jake Gyllenhaal og Anne Hathaway i hovedrollerne, og i begrænset premiere i København, Århus, Odense og Aalborg kommer den lille amerikanske film Winter's Bone, som har høstet mange roser siden den for et års tid siden vandt hovedprisen på Sundance Film Festival.

"Månedens film" i Cinemateket i København er dramaet The Messenger, der fik to Oscarnomineringer sidste år. Filmen bliver vist fra d. 6 til den 16 januar, men er i mine øjne et lidt besynderligt valg som månedens film, da filmen har været ude på DVD i tre måneder.

I de kommende dage vil der komme anmeldelser af Due Date, Love & Other Drugs og Winter's Bone her på Filmhjørnet.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home