Biografanmeldelse: We Own the Night

We Own the Night

instruktion: James Gray.
med bl.a.: Joaquin Phoenix, Mark Wahlberg, Eva Mendes, Robert Duvall.






Bobby Green er manager af natklubben El Caribe i Brooklyn. Her er fest og farver og han lever det vilde liv sammen med kæresten Amada. Men Bobby bærer på en hemmelighed, som kun kæresten kender til. Han kommer fra en familie, hvor både hans far og bror er højt rangerede politibetjente. En af stamgæsterne på natklubben er russeren Vadim, nevø til Bobbys chef, ven og mentor. Vadim står bag narkosmugling i stor stil, og da han kommer i politiets søgelys, må Bobby beslutte, om han skal vælge side, eller vende det blinde øje til...

We Own the Night er instruktør James Grays tredje spillefilm - og selvom det ikke er nogen fantastisk film, så er det dog hans bedste. Debuten kom tilbage i 1994 med den interessante Little Odessa, der præcis som We Own the Night foregår i det russiske miljø i og omkring Brooklynbydelen Brighton Beach.

Joaquin Phoenix var også med i James Grays forrige film The Yards, og han spiller i We Own the Night hovedrollen som Bobby med stor kontrol. Phoenix har udviklet sig rigtig meget som skuespiller gennem årene, og han er god til at spille karakterer der gemmer på mere end det man lige kan se på overfladen. Robert Duvall er også fremragende som Bobbys far. Det er ikke skuespil på højt plan, men fra en som Duvall kan mindre også gøre det, og han har en aura over sig som gør, at han tiltrækker opmærksomhed i hver scene han er med i. Mark Wahlberg og Eva Mendes er også gode, men mere anonyme som henholdsvis Bobbys bror og Bobbys kæreste. Dog er specielt forholdet mellem Amada og Bobby rigtig godt. Det er ikke det klichéfyldte forhold hvor pigerne hænger på en populær natklubejer og kun er der for spændingen og stoffernes skyld, men der er et tæt bånd mellem de to, og det står tidligt klart, at der skal meget modgang til for at skille dem.

(copyright: Columbia Pictures/Sandrew Metronome)

Men når alt kommer til alt er materialet i We Own the Night ikke speciel originalt. Det er set mange gange før, men det handler ofte også mest om hvordan man behandler materialet, og det ved James Gray godt. We Own the Night er på ingen måder en uforglemmelig eller perfekt kriminalfilm, men den har en nerve og kant over sig, der bringer minderne frem om 70'ernes grå og hårdkogte amerikanske kriminalfilm. F.eks. en biljagtscene der foregår i øsende regnvejr er fremragende lavet.

Det største problem jeg har med We Own the Night er slutningen, og her beviser den, at det ikke er en film der er lavet i de kompromisløse 70'ere. I stedet for at slutte på det tidspunkt der ville give mest mening, skal vi lige have lidt mere med, og filmens sidste par scener er fuldstændig unødvendige. Og set ud fra hvordan personen Bobby Green har været igennem hele filmen, virker slutningen faktisk lidt utroværdig. Denne ellers udmærkede film, skulle have sluttet få minutter før den gør, og dermed ville den have efterladt et meget stærkere indtryk.