Biografanmeldelse: To verdener

To verdener

instruktion: Niels Arden Oplev.
med bl.a.: Rosalinde Mynster, Jens Jørn Spottag, Pilou Asbæk, Sarah Boberg, Sarah Juel Werner, Anders W. Berthelsen.

For to år siden vendte Niels Arden Oplev tilbage efter en pause på fem år fra det store lærred. Filmen var Drømmen, og den blev en stor succes. Både hos kritikere og publikum. Filmen vandt en krystalbjørn på Berlin Film Festival, og blev den store Robert-vinder det år med hele 6 statuetter. Nu er Arden Oplev tilbage med sin fjerde spillefilm - To verdener.

To verdener er baseret på en sand historie om en ung pige, der oplevede at blive udstødt fra Jehovas Vidner. I filmen hedder pigen Sara. En 17 årige pige som tager sin tro alvorligt, og som hjælper sin far med at gå fra dør til dør og udsprede Jehovas Vidners budskab. Men Sara er på mange måder ligesom alle andre danske teenagere. En aften er hun en tur i byen med sin veninde, og her møder hun den seks år ældre Teis. Der sker noget mellem de to, og de bliver hurtigt gode venner. Men det udvikler sig, og snart kommer Sara i problemer. De to forelskede er fanget i to forskellige verdener, og da Sara uforvarende overtræder nogle regler, truer det med at få alvorlige konsekvenser for både hende og familien.

(copyright: Nordisk Film)

Rosalinde Mynster, datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, spiller den altdominerende hovedrolle som Sara. Og det er en ganske imponerende debut Rosalinde Mynster her får. Skuespilsmæssigt mangler der måske lidt, men hun har en fantastisk udstråling der gør, at hver eneste scene hun er med i, får noget helt specielt over sig. Hun er omgivet af gode skuespillere, med især Pilou Asbæk, som ligeledes er filmdebutant, og spiller rollen som Teis, og Jens Sørn Spottag i rollen som Saras velmenende men stædige far, som de toneangivende.

Der er altid to sider af den samme sag, og måske netop derfor undgår Niels Arden Oplev at blive alt for konfronterende og udforskende overfor de, for os udenforstående, uforsonende tanker der styrer lederne i Jehovas Vidner. Der er også flere ting der forbliver ubesvaret. Bl.a. hvordan Saras fars utroskab og forældrenes skilsmisse helt præcis passer ind i Jehovas Vidner. Der bliver skrabet lidt i overfladen, men det er lige ved, at der ligger en helt anden film gemt i dette.

På trods af, at To verdener ind imellem mangler lidt tyngde, så er det en interessant og tankevækkende film, og i og med at Arden Oplev vælger den lidt mere diplomatiske vej, bliver der mere tid til historiens centrale del, nemlig historien om Sara og de svære valg hun må træffe. Derfor bliver To verdener i bund og grund et personportræt af en stærk ung kvinde, som prøver at finde sit eget ståsted i livet, og det er her filmen har de allerstørste kvaliteter.