Biografanmeldelse: Vicky Cristina Barcelona

Vicky Cristina Barcelona

instruktion: Woody Allen.
med bl.a.: Scarlett Johansson, Javier Bardem, Penélope Cruz, Rebecca Hall, Patricia Clarkson.






Et filmår er ikke et rigtigt filmår uden en ny Woody Allen-film! Jeg er stor fan af Allen, og nyder også hans mindre vellykkede film, som der dog heldigvis ikke er voldsomt mange af blandt de nu 38 spillefilm han har lavet siden instruktørdebuten i 1969. For Woody Allen-fans er hans årlige film et tilbagevendende højdepunkt hvert år, og selvom Allen med hastige skridt nærmer sig 73 år, er der intet der tyder på, at hans obligatoriske ene film om året bliver ændret lige med det samme. Den næste er allerede i kassen, og vi skal faktisk helt tilbage til 1991 for at finde et år uden en Woody Allen-film. Men så kom der selvfølgelig to nye fra hans hånd i 1992!

I 2005 var Allen taget væk fra sit elskede New York og havde slået sig ned i London, hvor han har lavet tre film i træk, men med Vicky Cristina Barcelona er han igen draget videre. Denne gang til Spanien og den katalanske hovedby Barcelona. Dog er Woody Allen alligevel tilbage i mere velkendt territorium, hvilket måske lyder lidt underligt, men der er en forklaring. Det er nemlig personerne han har placeret i Spanien der er velkendte. Disse velhavende og veluddannede new yorkere er figurer taget ud af en typisk Allen-film, men det specielle er så, at han denne gang har placeret dem så langt væk fra New York.

Det hele starter da Vicky og Cristina ankommer til Barcelona, hvor de skal tilbringe sommeren. En aften opsøger maleren Juan Antonio dem, og på sin ligefremme måde inviterer han dem på en weekend til Oviedo, hvor de, efter hans mening, gerne skulle ende i seng sammen alle tre. Mens Vicky med det samme afslår tilbuddet fra den spanske storcharmør, er Cristina åben for et eventyr, og det ender da også med, at Cristina får Vicky overtalt til at tage med, og så tage den derfra. Weekenden i Oviedo går dog ikke helt som hverken Juan Antonio, Vicky eller Cristina havde regnet med, og resten af sommeren bliver et opgør med de tanker og ønsker de hver især har om livet og kærligheden.

(copyright: The Weinstein Company/Scanbox)

Som altid i en Woody Allen-film er der to ting i fokus - Skuespillerne og dialogen. Og begge dele blomstrer i fuldt flor i Vicky Cristina Barcelona. Javier Bardem er virkelig god som den selvsikre Juan Antonio, og præstationen som den velmenende og ligefremme kunstner er perfekt. Bardems samspil med både Scarlett Johansson og Rebecca Hall er sensuelt og ægte, men det er dog når Penélope Cruz træder ind på scenen som Juan Antonios ekskone Maria Elena, at det virkelig slår gnister.

De første par scener med Penélope Cruz byder på sydlandsk kvindeligt temperament når det er allerbedst, og Woody Allens skrappe replikker til Cruz sidder lige i øjet. Hvor gode disse to end er, så er det dog den mere ukendte Rebecca Hall der stjæler billedet i rollen som Vicky, og Hall formår, at få Vicky til at leve som person meget mere end Scarlett Johansson gør med rollen som Cristina.

Woody Allen har sammen med sin spanske filmfotograf Javier Aguirresarobe skabt et solbeskinnet glansbilledagtigt portræt af storbyen Barcelona og den omkringliggende spanske idyl, og byen bliver med sin arkitektur og kunst en karakter i filmen.

Det samme er den altvidende og skarpt observerende fortællerstemme, som guider os igennem filmen. Den er med til at opretholde en distance til historien, og dermed sidder man som tilskuer og er lidt i tvivl om hvor meget vi egentlig ved om disse personer, da fortælleren ind imellem ironiserer over deres forskellige syn på livet, hvori de klassiske Woody Allen-temaer kommer frem til overfladen. Usikkerheden om sine egne evner og ønsker, og den intellektuelle debateren om tilværelsens både små og store spørgsmål. Det hele medvirker til at gøre Vicky Cristina Barcelona til en varmblodet hyldest til livet, kunsten og kærligheden.