09 November 2008

Nyt i biografen - uge 45

Et par små film og et gigantisk monster af en film landede i de danske biografer i denne uge.

Fra Norge kommer dramaet De usynlige, som har danske Trine Dyrholm i hovedrollen, og fra Holland kommer børnefilmen Hvor er Winkys hest?, fortsættelsen til Winkys hest, som var i biograferne i Danmark sidste år.

Ugens store film er selvfølgelig den nye James Bond-film Quantum of Solace. Daniel Craig er tilbage som agenten med licens til at dræbe, og der er ikke mange stille øjeblikke i dette hæsblæsende 22. afsnit i James Bond-serien. Jeg var inde og se filmen i fredags, og en anmeldelse skulle gerne være lige på trapperne.

Anmeldelser af alle ugens nye film kan findes på CinemaZone.dk.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home