02 November 2008

Nyt i biografen - uge 44

Lidt nyt fra forskellige steder i verden i uge 44.

Fra Sverige kommer Jan Troells (ham med de klassiske Udvandrerne og Nybyggerne) Maria Larssons evige øjeblik. Filmen har fået nogle gode anmeldelser, og er dette års svenske bidrag i kampen om en Oscarnominering for bedste ikke-engelsk sprogede film.

Skønne naturbilleder er der i den franske Pigen og ræven og den kinesiske Rejsen hjem, mens vi fra England får herlig komedie i Miss Pettigrews fantastiske forvandling, med vidunderlige Amy Adams i en af hovedrollerne.

Det var jo Halloween i fredags, og det blev markeret med to nye gyserfilm i biograferne. Saw 5 er nyeste del af Saw-serien, som efter min mening ikke har været særlig meget ved siden den udmærkede 1'er. Instruktørgerningen er denne gang overladt til debutanten David Hackl. Debutant er også Bryan Bertino, som står bag ugens anden gyser, The Strangers, om et ungt par der får et uventet besøg som udvikler sig til et voldsomt mareridt.

Anmeldelser af ugens nye film kan som altid findes hos CinemaZone.dk.

Der har været stille her på Filmhjørnet på det sidste. Men sådan er det jo desværre engang imellem. Nogle gange bliver ens fritidsinteresser forsømt. Men jeg håber meget, at jeg kan få skrevet anmeldelser af Max Payne og Frygtelig lykkelig, som jeg så sidste fredag. Indtil da vil jeg her benytte lejligheden til at anbefale Frygtelig lykkelig på det varmeste. En af årets bedste danske film. En skæv og lun film med sort, sort humor.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home