Biografanmeldelse: Lad den rette komme ind

Lad den rette komme ind

instruktion: Tomas Alfredson.
med bl.a.: Kåre Hedebrandt, Lina Leandersson.







Vampyrer har igennem film- og litteraturhistorien formået, at være baggrund for det ene rædselsvækkende mareridt efter det andet om disse udødelige væsener, som gemmer sig i skyggerne og lever af blod. Den svenske vampyr-film Lad den rette komme ind er ikke en traditionel vampyrfilm i den gængse forstand, men den gemmer på nogle elementer, som har været dybt forankret i genren i de sidste 100 år, og det er en filmgyser når det er allermest intelligent og udfordrende.

Lad den rette komme ind er baseret på en roman af forfatter John Ajvide Lindqvist, og her har nattens mørke dræber taget skikkelse af en 12-årig pige. Vi befinder os i en svensk forstad i 1980'erne. Oskar bliver mobbet i skolen, har ingen venner, og hans forældre er skilt. Denne lidt ensomme dreng møder en dag pigen Eli, som netop er flyttet ind i en af nabolejlighederne. De to mødes flere gange i gården ved lejlighedskompleksets legeplads. Hun har aldrig ret meget tøj på. "Fryser du ikke", spørger Oskar. "Nej, jeg har vel glemt hvordan", svarer Eli...

(copyright: Sandrew Metronome/Miracle Film)

Skuespillet fra de to unge uprøvede hovedrolleindehavere i Lad den rette komme ind er vidunderligt. Man fornemmer hurtigt et specielt bånd mellem Oskar og Eli, som kun børn kan skabe, for selvom Eli er flere hundrede år gammel, så lever hun som et barn. Den typisk svensk-udseende Kåre Hedebrandt er rigtig god som Oskar, og Lina Leandersson er fantastisk som Eli. Hun spiller rollen så man næsten kan se ind bag Elis klare øjne, mens man tænker over de følelser, længsler og afsavn der gemmer sig bag dem.

Der er desværre flere ting i filmen, som ikke rigtig bliver forklaret. Præcis hvem er manden Håkan der bor sammen med Eli? Han er åbenlyst ikke vampyr selv. Han virker et par gange bange for Eli, og han er også loyal ud i det ekstreme overfor hende. Men præcis hvordan deres forhold er, og hvor lang en historie de har sammen, forbliver uforklaret. Hvilket bestemt ikke nødvendigvis kun er skidt, og det sætter da også nogle tanker i gang omkring Oskars rolle i det hele. Er Eli ude på at lade Oskar tage Håkans plads? Er Oskar den rette, så at sige?

Man skal ikke gå ind til Lad den rette komme ind og forvente et blodbad med vilde vampyrer. Filmen har bestemt enkelte eksplicitte scener, men det er holdt på et minimum, og det er stemningen instruktør Tomas Alfredsson er gået efter. Og det gør han fantastisk flot. Instruktøren tvinger med sin insisterende langsomme stil publikum til at være fuldt opmærksom, for pludselig kan der ske noget i et hurtigt øjeblik. Følelsen af, at det snebeklædte landskab gemmer på noget ildevarslende er der hele tiden, og de flydende og søgende kamerabevægelser er med til at give filmen en helt unik stemning.