29 December 2008

DVD-opdatering - 29/12

Fire uger siden sidste DVD-opdatering, og denne gang bliver det kun lige en meget hurtig gennemgang af det nye jeg har fået. Billedet her nedenunder af det nye jeg har fået ind i samlingen snyder lidt, for The Dark Knight mangler, da jeg lånte den ud her i julen.


Den forsvundne fuldmægtig
Fremragende dansk film af Gert Fredholm med Ove Sprogøe i en Bodil-vindende pragtpræstation.

Gå med fred Jamil
Fik denne danske film til anmeldelse på Filmnet.dk, og den anmeldelse kan læses her.

The Dark Knight
En af årets bedste film, hvor afdøde Heath Ledger giver en af årets bedste skuespilpræstationer. Jeg anmeldte filmen her på Filmhjørnet da den havde biografpremiere, og den anmeldelse kan læses her.

Angora by Night: Sæson 2
Fik denne sæson 2 af Angora by Night i julegave, og den er endnu bedre end den lidt svingende sæson 1.

Lost: 3. Sæson
Endnu en julegave. Og godt med at gense lidt Lost inden sæson 5. går i gang i det nye år.

Things We Lost in the Fire
Susanne Biers amerikanske debut fik jeg også i julegave, og min biografanmeldelse af filmen kan læses her.

Who's Afraid of Virginia Woolf?
Dette var Mike Nichols' instruktørdebut, og året efter vandt han en Oscar for den ligeså fremragende Fagre voksne verden.

Nissebanden i Grønland
Julen er overstået, men denne skulle lige hjem til den første Nissebanden som jeg købte før jul.

Mamma Mia!
En dejlig film, som jeg har anmeldt her på Filmhjørnet lige her.

The X-Files: I Want to Believe
Ligeledes en film jeg har anmeldt da den var i biografen (her).

Disse fire sidste titler købte jeg i dag i Fona for et gavekort jeg havde fået i julegave fra mit arbejde.

Så en masse dejlige gratis DVD'er blev det til her i december. Næste DVD-opdatering kommer nok om en måneds tid, da jeg har film på vej fra både Axel Music og Second Spin.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home