01 December 2008

Nyt i biografen - uge 48

En stor stak nye film ankom i de danske biografer i denne uge. Men hele tre af dem kommer dog kun op i København her i premiereugen. Det drejer sig om den australske komedie All My Friends Are Leaving Brisbane, den engelske Amazing Grace, om manden bag slaveriets afskaffelse i England, og den amerikanske Towelhead, om en 13-årig libanesisk pige i et ærkeamerikansk forstadskvarter.

I København, Århus og Odense vises det engelske drama Drengen i den stribede pyjamas, omhandlende en 8-årig tysk dreng, hvis far er kommandant i en tysk KZ-lejr, og drengens venskab med en jødisk dreng i lejren.

To amerikanske film kommer ud flere steder i landet, og det drejer sig om Paul W.S. Andersons genindspilning af 70'er B-films klassikeren Death Race 2000, som nu bare hedder Death Race. Den anden er Ridley Scotts CIA-actionthriller Body of Lies, om den sprængfarlige situation i mellemøsten, og med Leonardo DiCaprio og Russel Crowe i hovedrollerne.

Jeg var inde og se Body of Lies i fredags, og kan konstatere, at Ridley Scott endnu engang leverer varen til fulde. En anmeldelse af Body of Lies er klar her på Filmhjørnet i løbet af de næste par dage.

Indtil da kan anmeldelser som sædvanlig findes på CinemaZone.dk.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home