Biografanmeldelse: Headhunter

Headhunter

instruktion: Rumle Hammerich.
med bl.a.: Lars Mikkelsen, Henning Moritzen, Charlotte Munck, Flemming Enevold.






I de senere år har vi fået en del meget velpolerede danske spændingsfilm, som ikke har lagt skjul på, at de har fundet inspiration i det amerikanske, hvor genren har haft gode vilkår i mange år efterhånden. Men at instruktøren bag noget så dansk som Otto er et næsehorn skulle gå hen og skabe en spændingsmættet film om den kyniske erhvervsverden, var der nok ikke mange der havde set komme. Men det er ikke desto mindre hvad Headhunter er.

Lars Mikkelsen spiller Martin Vinge. Han er såkaldt "Headhunter". En der finder de bedst egnede til store poster i erhvervslivet. En dag bliver han kontaktet af den kæmpestore Sieger-koncern. Den gamle leder N.F. Sieger vil have Martin til at finde sin efterfølger, da han ikke mener sønnen kan klare at overtage firmaet. Koncernen hjælper med lægehjælp til Martins alvorligt syge søn, og han har derfor svært ved at sige nej. Men det skulle han måske have gjort, for da Siegers søn Daniel forsøger at overbevise Martin om, at den gamle Sieger er senil og ikke ved hvad han laver, bliver Martin pludselig viklet ind i et farligt dobbeltspil, hvor han ikke aner hvem han kan stole på.

(copyright: Nordisk Film)

Skuespillet i Headhunter er med til at løfte filmen op på et plan, hvor det meget konstruerede plot bliver sat lidt til side. Lars Mikkelsen er fremragende som Martin Vinge. En forsagt mand, som har svært ved at komme i kontakt med de følelser han har ved at se sin søn ligge i sygesengen. Han kan ikke tale med sine nærmeste om det, og prøver at slippe væk ved at lade eks-konens nye mand adoptere sønnen, og de bedste stunder i Mikkelsens præstation kommer i de scener hvor han ikke siger noget, men udtrykker figurens mange følelser med sit ansigt.

Som N.F. Sieger ses Henning Moritzen, i det han selv har udtalt nok er hans sidste rolle. 81-årige Moritzen har en næsten 60 år lang karriere i dansk film bag sig, med bl.a. 3 Bodil-statuetter til følge, og hvis alt går som det burde, kan han i det mindste tilføje en nominering mere. Moritzen har fuld kontrol over rollen som Sieger. En gammel svag mand og en stærk strateg på samme tid, som kynisk taler om "den nye moral" i branchen.

Headhunter er strukturmæssigt skruet gedigent sammen, men det gennemgående far/søn tema som findes i portrættet af både Vinge og Sieger, bliver lige lovlig udpenslet engang imellem, hvor man for åbenlyst fremhæver ligheder mellem de tre mænd Martin, N.F. Sieger og Daniel, og deres egne far/søn forhold. Plottet er også enkelte gange ved at gå ud på et overdrev, hvor man sidder og tænker ved sig selv, om der ikke ville have været en lidt mindre voldsom og mindre kynisk måde at ordne tingene på.

Men Headhunter gør mange ting godt, og instruktør Hammerich bruger sine lokationer i København helt perfekt til ikke bare at skabe den distance og kulde, som den verden han beskriver byder på, men også det mere jordnære, som når Sieger som en anden Godfather sidder i det ydmyge baglokale i en restaurant. Det er atmosfære, og det har Headhunter rigtig meget af.