12 November 2009

Biografanmeldelse: Zombieland

Zombieland

instruktion: Ruben Fleischer.
med bl.a.: Jesse Eisenberg, Woody Harrelson, Emma Stone, Abigail Breslin, Bill Murray.






Gyser-genren har i mange år haft en undergenre, hvor frådende zombier æder alt på deres vej. Allerhelst os velsmagende mennesker. Men selvom zombierne kan være ganske modbydelige at se på når make-up effekterne er godt udført, så er det ofte ikke selve zombierne der er det uhyggelige i filmene, men mere den stemning der skabes af en instruktør som ved hvad han laver.

Så en ironisering over de af og til dvask udseende levende døde ligger lige til højrebenet, og det hylende morsomme britiske makkerpar Edgar Wright og Simon Pegg tog skridtet fuldt ud, da de i 2004 lavede zombie-komedien Shaun of the Dead, og nu er amerikanerne så kommet med Zombieland, der selvom den ofte er ustyrlig morsom, ikke helt kan nå de samme satiriske højder som Shaun of the Dead.

Kun et par måneder efter det der skulle blive Patient 0 tog første bid af den hamburger der bar en dødbringende zombie-virus, har verden ændret sig, og der er ikke mange mennesker tilbage som ikke er blevet til kødædende kannibal-zombier. USA er blevet til Zombieland, og de få overlevende kendes under navnet på den by de stammer fra. Columbus er en ung mand som prøver at overholde et sæt regler for at overleve, og han klarer det ganske godt. Ifølge ham selv hjælper det meget, at han allerede inden folk blev til zombier, holdte alle andre mennesker på afstand som om de var zombier!

(copyright: Columbia Pictures/Sony Pictures-Disney DK)

Columbus beslutter sig for at drage mod sin hjemby i Ohio, for at prøve på at få vished om sin familie, men på vejen møder han den humørfyldte Tallahassee, og da de bliver godt og grundigt snørret af pigerne Wichita og Little Rock, og hører, at Ohio er ryddet for mennesker, ændrer planerne sig. Sammen drager de fire i stedet mod vestkysten, hvor der eftersigende skulle være en lille zombie-fri oase.

Zombieland har en meget løssluppen stemning over sig, lige fra den fremragende introduktion hvor Columbus fortæller os hvordan man bedst overlever i Zombieland, og til det blodbad firkløveret af nye venner oplever tværs over det tidligere USA. Derfor er det ekstra synd, at filmen på et tidspunkt næsten febrilsk prøver at finde en mere menneskelig vinkel og en tragisk menneskelig historie for et par af vore venner, som vi udmærket godt kan regne ud, at de alle fire må have. Men filmen gør dette meget halvhjertet, og giver ikke sig selv tid til at dvæle ved de skrækkelige oplevelser der er gået forud for den historie der fortælles, og det gør, at dette mere alvorlige element i filmen ikke rigtig fungerer.

Derfor går dampen ind imellem af uhyrlighederne, og bl.a. da vi ankommer til skuespilleren Bill Murrays hus i Hollywood, og får serveret en række scener der dog isoleret set er meget vellykkede, går filmen altså for meget i stå. Med en spilletid på under halvanden time er det dog til at leve med, og da vi når til en rutsjebanetur af en finale i en forlystelsespark, hvor vore venner må slå zombier ihjel i både - ja, faktisk en rutsjebane - og et spøgelseshus, finder Zombieland sig selv igen som den overdrevne og underholdende splatterkomedie den er.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home