Biografanmeldelse: Pigen der legede med ilden

Pigen der legede med ilden

instruktion: Daniel Alfredson.
med bl.a.: Noomi Rapace, Michael Nyqvist, Lena Endre.






Filmatiseringen af den svenske forfatter Stieg Larssons bestseller Mænd der hader kvinder (læs min DVD-anmeldelse her) blev i foråret set af næsten 1 million mennesker i de danske biografer. Filmen der er fornemt instrueret af danske Niels Arden Oplev blev ikke bare en succes i Danmark, men også i resten af Skandinavien, og det var en af grundene til, at man besluttede sig for, at de to næste afsnit af Larssons trilogi også skulle ud i biograferne. Det var ellers først meningen, at de to næste bøger, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, skulle have været lavet som en Tv-serie, men på grund af succesen med den første film klippede man al materialet om til to biograffilm.

I Pigen der legede med ilden er rollerne næsten byttet om i forhold til den første film. Hvor journalist Mikael Blomkvist var hovedpersonen i Mænder der hader kvinder, så er fokus nu på superhackeren Lisbeth Salander og hendes dystre fortid, der kommer tilbage for at forfølge hende. Det hele tager fart da Lisbeth bliver anklaget for flere mord, bl.a. på en journalist på Millennium-forlaget hvor Blomkvist arbejder. Journalisten arbejdede på en sag om menneskehandel, og det viser sig, at meget højtstående personer er dybt involveret. Blomkvist er dog overbevist om, at Lisbeth er uskyldig, og han prøver at komme til bunds i den dødsensfarlige sag.

(copyright: Yellow Bird Films/Nordisk Film)

Mænd der hader kvinder havde et stort produktionsapparat i ryggen, og det kunne mærkes på filmen, som var utrolig professionelt håndværk hele vejen igennem. Filmen formåede at gøre sit plot troværdigt, men bl.a. her er Pigen der legede med ilden ind imellem lidt sværere at sluge. Det der fungerer i en spændingsroman, kommer ikke nødvendigvis til at fungere troværdigt når det bliver overført til levende billeder som skal foregå i den virkelighed vi kender, og bl.a. er et stort brød af en næsten overmenneskelig skurk som taget ud af en James Bond-film, og det er svært at få til at passe ind i en svensk mordgåde.

Den helt store styrke i Pigen der legede med ilden er portrættet af Lisbeth Salander, og her kan vi især se, at vi har at gøre med en fortsættende serie. Vi får flere ting af vide, og vi graver dybere ned i fortiden. Der er en god dynamik i filmen, og balancen mellem selve opklaringsarbejdet hvor brikkerne langsomt samles, og de dramatiske højdepunkter i jagten på forbryderne, der kulminerer med en voldsom og blodig afslutning, er rigtig god.

Som biograffilm lider Pigen der legede med ilden dog lidt under af, at den er den miderste del af en fortælling. Hvor den første film sagtens kan stå alene, så kniber det med denne. Man bliver smidt direkte ind i historien om Blomkvist og Salander, og det forventes, at man kender til deres forhistorie i den første film. Vi bliver desuden introduceret for flere personer, som man ikke følger op på, og derfor må man forvente, at de kommer ind i historien igen i film nr. 3.

Betyder det hele så, at Pigen der legede med ilden er en dårligere film end Mænd der hader kvinder? Nej, ikke på nogen markant måde. Den er ikke helt så velfungerende som enkeltstående film, men den minder meget om det den først var tænkt som. Et spændende afsnit af en krimi Tv-serie, som svenskerne i forvejen er meget ferme til at producere, og jeg er overbevist om, at de allerfleste fans af bøgerne nok skal blive tilfredse, og glæde sig til når Luftkastellet der blev sprængt kommer i biograferne til november og afslutter historien.