14 December 2009

European Film Awards 2009

Lørdag aften blev årets European Film Awards afholdt i Bochum i Tyskland, og det blev en stor aften for østrigske Michael Haneke og hans tyske film Det hvide bånd, der tog priserne for årets bedste film, instruktion og manuskript.

Filmen der er en fortælling om mystiske hændelser i en lille tysk by lige før 1. verdenskrig, vandt i maj måned Guld-palmen i Cannes, og den var da også en af forhåndsfavoritterne til aftenens europæiske filmpris sammen med den franske Un Prophète (A Prophet), der måtte "nøjes" med prisen for bedste skuespiller, plus en teknisk pris.


Michael Haneke (nr. 2 fra højre) modtager prisen for årets bedste europæiske film -->


EFA/ActionPress/Guido Ohlenbostel
Dette års vinder af Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle, Kate Winslet, gentog kunststykket, og vandt for sin præstation i The Reader. En anden af årets Oscar-vindere, filmfotografen Anthony Dod Mantle, som har boet og arbejdet i Danmark i mange år, og vandt en Oscar for Slumdog Millionaire, vandt prisen for bedste fotografering for Lars von Triers Antichrist og netop Slumdog Millionaire, der også fik publikumsprisen.

-European Film Awards 2009 - vinderne:

Bedste film:
Det hvide bånd, af Michael Haneke.

Skuespiller:
Tahar Rahim - Un Prophète (A Prophet)

Skuespillerinde:
Kate Winslet - The Reader

Instruktion:
Michael Haneke - Det hvide bånd

Manuskript:
Michael Haneke - Det hvide bånd

Animation:
Mia and the Migoo, af Jacques-Rémy Girerd.

Dokumentarfilm:
The Sound of Insects: Record of a Mummy, af Peter Liechti.

Fotografering:
Anthony Dod Mantle - Antichrist og Slumdog Millionaire

Komponist:
Alberto Iglesias - Brudte favntag

European Discovery:
Peter Strickland - Katalin Varga

Teknisk pris:
Brigitte Taillandier, Francis Wargnier, Jean-Paul Hurier & Marc Doisne, lydteknikere på Un Prophète (A Prophet)

Kritikerpris:
Tatarak, af Andrzej Wajda.

Kortfilm:
Poste Restante, af Marcel Lozinski.

Publikumspris:
Slumdog Millionaire, af Danny Boyle.

Special pris for produktion:
Diana Elbaum & Jani Thiltges.

"European Achievement in World Cinema":
Isabelle Huppert

Æres-pris:
Ken Loach

Besøg det Europæiske Film Akademis hjemmeside her: www.europeanfilmacademy.org

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home