DVD-anmeldelse: Kunsten at græde i kor

Kunsten at græde i kor

udgivet d. 20/11-2007 af SF Film.

instruktion: Peter Schønau Fog.
med bl.a.: Jesper Asholt, Jannik Lorenzen, Julie Kolbeck, Hanne Hedelund.




Kunsten at græde i kor er baseret på forfatteren Erling Jepsens selvbiografiske roman af samme navn fra 2002. Vi er i 70'ernes Sønderjylland, hvor 11 årige Allan prøver at holde sammen på sin lille familie. Far truer hele tiden med at begå selvmord. Han har "psykiske nerver", som Allan siger. Men der er en ting far er god til, og det er at holde begravelsestaler så rørende, at hele forsamlingen bryder ud i gråd. Det giver anerkendelse i det lille samfund, og for en kort stund "glemmer han at tage livet af sig - og så er vi en helt normal familie", konstaterer Allan. Og når far er glad, så slipper storesøster Sanne også for at skulle gå ned i stuen til far og "ligge med ham", for at få ham i bedre humør.

Instruktør Peter Schønau Fog får med Kunsten at græde i kor sin debut som spillefilmsinstruktør, og han gør et rigtig godt og meget professionelt stykke arbejde. Schønau Fog er selv opvokset på Fanø, så man må gå ud fra, at han ved hvad der rører sig i den sønderjyske muld, og filmen byder da også på nogle gode miljøbeskrivelser af et Danmark som man desværre ikke ser alt for tit på film. Man har også formået at indfange 70'erne på fornem vis, og nostalgien er total, når der kommer en Jolly Cola på bordet!

Unge Jannik Lorenzen er i front hele filmen igennem, og han er fremragende. Man kan godt være bange for, at det bliver Jesper Asholt i rollen som med medlidenhedssøgende far, der vil stjæle overskrifterne til årets Bodil- og Robertuddelinger. Han fortjener helt sikkert opmærksomhed, for han er god, og det er modigt at tage sådan en rolle, men Jannik Lorenzen er bare det bedre i hovedrollen som Allan. De ukendte skuespillere i de andre roller gør det også godt, med Julie Kolbeck i rollen som Allans storesøster som den bedste.

Kunsten at græde i kor er en god film. Den er flot instrueret, fantastisk spillet og har noget vidunderligt underlægningsmusik. Men når den ikke når helt op på en højere karakter, så er det fordi jeg synes, at den har det problem, at den ikke formår at finde den rette balance mellem det tragikomiske og det alvorlige. Det behøver naturligvis ikke være et problem i sig selv, men filmen indeholder mange barske scener, og jeg føler, at den af og til er for distancerende til de ting der foregår, og derfor kommer det ikke til at gøre rigtig ondt.

DVD'en:
Det er en skam, at der næsten ikke er noget at komme efter på denne DVD. Udover filmens trailer er der et lille program kaldet "Interview med Erling Jepsen". I de små 20 minutter programmet varer, når Jepsen at få en masse fortalt om baggrunden for filmen, men man mangler ærlig talt mere. Et kommentarspor med instruktøren og Erling Jepsen selv ville have været en god mulighed for at komme ind under huden på denne meget personlige fortælling. Men sådan skulle det altså ikke være.

Film: 4/6 stjerner.
DVD: 2/6 stjerner.