25 May 2008

Nyt i biografen - uge 21

En af årets mest ventede film så dagens lys i uge 21. Jeg taler selvfølgelig om Steven Spielbergs Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, som havde premiere over hele landet i torsdags. 19 år er gået siden den tredje film i Indiana Jones-serien, og kan film nr. 4 leve op til de tre andre?

Paul Haggis vandt for to år siden en overraskende Oscar for bedste film for ensemble-dramaet Crash. Haggis er nu tilbage med In the Valley of Elah, som sidste år var med i hovedkonkurrencen ved Venedig Film Festival.

Den sidste af ugens nye film er den spanske MørkeBlåNæstenSort, som har vundet priser på festivalerne i bl.a. Venedig og Stockholm.

Anmeldelser af ugens nye film kan findes på CinemaZone.dk, og jeg har om kort tid en anmeldelse af Indiana Jones og krystalkraniets kongerige klar her på Filmhjørnet.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home