Biografanmeldelse: Flammen & Citronen

Flammen & Citronen

instruktion: Ole Christian Madsen.
med bl.a.: Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Stine Stengade, Peter Mygind.






"Kan du huske 9. april?", spørger Thure Lindhardt, i rollen som modstandsmanden med dæknavnet "Flammen", i indledningen af Ole Christian Madsens historiske storfilm Flammen & Citronen. Flammen huskede i hvert fald den 9. april 1940, og det gjorde hans makker "Citronen" også. Begge så nazisterne marchere ind i de danske gader og stræder, og fælles for Flammen og Citronen var et uudslukkeligt had til nazismen.

Filmen fortæller historien om Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith, Flammen og Citronen, som var en del af en større gruppe i modstandbevægelsen, og med tiden er blevet legender med nærmest mytisk status i den danske historie.

Instruktør Ole Christian Madsen gør bl.a. det godt med Flammen & Citronen, at han ikke maler et fuldstændig sort/hvidt billede af modstandsbevægelsens arbejde under 2. verdenskrig. Han romantiserer ikke Flammen og Citronen, og han portrætterer dem ikke som to ufejlbare overmenneskelige helte. De er almindelige mennesker som os andre, med kant og fejl og mangler, og selvom både Flammen og Citronen gør meget ud af, at de ikke dræber uskyldige, så når de i deres kamp så langt ud, at det på et tidspunkt ikke er noget de selv kan kontrollere 100%.

(copyright: Nimbus Film/Sandrew Metronome)

Thure Lindhardt overskygger alle i filmen. Dette er uden tvivl hans bedste præstation siden gennembrudet i Kaspar Rostrups Her i nærheden i 2000, og han giver et flot og troværdigt portræt af Flammen som en vred ung mand, der uden at blinke er parat til at ofre sit liv for fædrelandet. Mads Mikkelsen er også god som den mere tvivlende Citronen. Ikke tvivlende på deres fælles sag, men tvivlende i den forstand, om han har det der skal til, for at føre kampen mod besættelsesmagten helt derud hvor det er nødvendigt.

Man har formået, at få skabt fremragende portrætter af filmens to titelroller, og i og med de to står så stærkt, så er det en skam, at flere af de andre karakterer i filmen mangler lidt i personskildringen og dermed bliver lidt for firkantede og karikerede. F.eks. virker Stine Stengades figur Ketty Selmer meget filmisk i sin opførsel og handlinger, og det overraskede mig at finde ud af, at denne figur faktisk også var en virkelig person.

Stilistisk set er Flammen & Citronen en perfekt film, og den byder på et meget troværdigt tidsbillede, som sjældent er set bedre i dansk film. Dansk film har igennem årene budt på flere meget vellykkede film om besættelsestiden, og Flammen & Citronen stiller sig op i rækken som en af de bedste, mens den fortæller en vigtig historie om vores land på en overbevisende og tankevækkende måde.