04 April 2008

Nyt i biografen - uge 14

I denne uge er der premiere over hele landet på Kaywan Mohsens spillefilmsdebut Eye for Eye, omhandlende vold og hævn i det århusianske indvandrermiljø.

Regner Grastens "Filmfabrikken" har overtaget distribueringen af filmen, og man har promoveret den meget i de sidste par måneder, og sender den altså nu ud over hele landet på én gang. Filmen har fået drøje hug af flere anmeldere, men uanset hvad, så er den meget velkommen i de danske biografer, hvor uafhængigt producerede danske film er en klar mangelvare.

Fra det store udland kommer der en håndfuld forskellige film i denne uge. Fra Italien kommer familiedramaet Min bror er enebarn, og der er ligeledes familiedrama, dog i en helt anden og mere dyster forstand, i Michael Hanekes amerikanske debut Funny Games. En genindspilning af Hanekes egen film fra 1997 af samme navn.

Den amerikanske gyser The Eye er også en genindspilning. Jessica Alba spille hovedrollen i denne nye film, som er en genindspilning af Pang-brødrenes asiatiske gyser af samme navn fra 2002.

Superhero Movie er en såkaldt "spoof"-film, som gør tykt grin med alle de forskellige superheltefilm vi har fået i de senere år, og for de mindste byder denne uge på eventyr-animationsfilmen En Grimm historie.

Anmeldelser af alle ugens nye film kan findes på CinemaZone.dk.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home