Biografanmeldelse: Blå mænd

Blå mænd

instruktion: Rasmus Heide.
med bl.a.: Thure Lindhardt, Mick Øgendahl, Sidse Babett Knudsen, Troels Lyby, Søren Malling, Helle Fagralid, Martin Brygmann.





At det ikke altid er lige nemt, at få sine idéer solgt til filmbranchen når man er ung og uprøvet, kan debuterende instruktør Rasmus Heide sikkert godt skrive under på. På trods af, at have den populære stand-up komiker Mick Øgendahl som manuskript-medforfatter, kunne Heide og Øgendahl ikke sælge deres projekt til det danske filminstitut, og kunne dermed ikke få den økonomiske støtte der skulle til for at lave deres fælles komedie Blå mænd. Men heldigvis fandt de en udvej, for Blå mænd er resulteret i en af de mest fornøjelige danske film i år indtil videre.

I Blå mænd møder vi Jesper, som har et godt job som sælger i et stort firma. Men efter en ubetænksom beslutning, bliver han taget for spirituskørsel, og bliver idømt samfundstjeneste på en genbrugsplads. Det er ikke noget der huer Jesper, at blive en af de "blå mænd", selvom de retteligt er orange, som hans sagsbehandler konstaterer. Men Jesper har ikke noget valg, og må afsted til pladsen hvor han skal arbejde sammen med den regelrette leder Theodor, dagdrømmeren Lotte og døgenigten Dion.

(copyright: Scanbox)

Manuskriptet til Blå mænd er som sagt skrevet af Mick Øgendahl og instruktør Rasmus Heide, og det er de sluppet pænt afsted med. Ja, det er meget klichéfyldt, og bare hele grundhistorien om manden der er højt på strå, men som pludselig ser det gode i de mennesker han før har set ned på, er både brugt og misbrugt et utal af gange.

Det er dog heller ikke det der er godt ved filmen, men det er tværtimod portrættet af de ansatte på genbrugspladsen, som er skåret med stor kærlighed til de skæve eksistenser, og det er når vi er her mellem skrot og skrammel, at filmen lever bedst. Eneste anke jeg har imod dette farverige firkløver i kedeldragter, er Sidse Babett Knudsens Lotte, som er centrum i nogle actionfyldte fantasier i sit daglige arbejde på pladsen. Det virker malplaceret, og jeg synes, at det trækker publikum ud af filmens lette og luftige tone på en forkert måde. Man burde nok kunne portrættere den barske Lotte, uden dette forstyrrende element.

Filmen byder på mange små finurlige optrin, og Mick Øgendahl har naturligt nok sørget for at give sig selv de mest latterfremkaldende replikker. Øgendahl passer med sin skæve komik perfekt til rollen som Dion, og der er basis for nogle forrygende scener, når Dion i sin godmodige dumhed misforstår hvad de andre siger.

Blå mænd er ikke nogen stor komedie, og det er ikke en man husker om 10 år, men den fungerer når den skal, og har et virkelig godt sammenskruet firkløver på lossepladsen. Fire stjerner til de blå mænd, som jo er orange - En til Jesper, en til Dion, en til Lotte og en til Theodor.