03 August 2008

Nyt i biografen - uge 31

En dansk, en mexicansk og en amerikansk film byder uge 31 på.

Dig og mig er nyeste film fra Christian E. Christiansen, som fik sin debut med Råzone i 2006. Hans kortfilm Om natten blev tidligere i år Oscar-nomineret, og Dig og mig er en viderefortælling af historien vi fik i Om natten. Jeg så Dig og mig sidste fredag, til en forpremiere hvor instruktøren og de tre hovedrolleindehavere også var til stede og fortælle om filmen, som er virkelig god. Min anmeldelse af den kan læses lige nedenunder dette indlæg (eller hop direkte til den her).

Fra mexicanske Carlos Reygadas kommer Stille lys, som sidste år vandt juryens special pris i Cannes. Reygadas laver nogle meget minimalistiske film, hvilket hans to tidligere film Japón og Battle in Heaven også er beviser på. Med Stille lys fortæller han historien om et mennonit-samfund i Mexico, og en stor del af filmens dialog er på plattysk!

Det er efterhånden seks år siden den banebrydende Tv-serie The X-Files (Strengt fortroligt) sluttede, men nu kommer der endnu en film med Mulder og Scully. En film blev også lavet i 1998, da serien var på sit højeste. The X-Files: I Want to Believe har ikke så meget med serien at gøre, men er mere en film som ligeså godt kunne have været endnu et afsnit af serien. Jeg så filmen i fredags, og en anmeldelse er klar i løbet af næste uge.

Besøg også CinemaZone.dk for anmeldelser.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home