24 July 2008

Nyt i biografen - uge 30

Årets måske største film ramte Danmark i går. Jeg taler selvfølgelig om den nye Batman-film The Dark Knight. Filmen havde premiere i USA i fredags, og den satte flere rekorder i weekenden. For det første, slog den med en indtjening på 67 millioner dollars om fredagen, rekorden som den film der har indspillet flest penge på premieredagen, og da weekenden var omme, havde den med hele 158 millioner dollars slået rekorden som den film der har indspillet flest penge henover en premiere-weekend. Og som om det ikke var nok, så slog den tirsdag i denne uge rekorden som den film der hurtigst har indspillet for 200 millioner dollars. Så The Dark Knight har som forventet vist sig som en ustoppelig kolos. Og at filmen så har fået meget fornemme anmeldelser, gør det bestemt ikke mindre interessant.

I skyggen af The Dark Knight har to små film også premiere i denne uge. I den ene, komedien Lars and the Real Girl, spiller Ryan Gosling hovedrollen som en lidt speciel ung mand, der forelsker sig i en dukke! Den anden, den østrigske Import/Export, er en kulsort sag, hvor instruktøren Ulrich Seidl viser os menneskeligt forfald i den moderne verden.

Jeg var inde og se The Dark Knight i går, og en anmeldelsen af den er lige på trapperne. Anmeldelser af de to andre nye film kan læses på CinemaZone.dk fra i morgen, og en anmeldelse af The Dark Knight er tilgængelig nu.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home