07 September 2008

DVD-opdatering - 7/9

Fire uger er der gået siden sidste DVD-opdatering. Men det er simpelthen fordi jeg ikke har fået ret meget nyt. Jeg skal spare i øjeblikket, og der skal jo også være råd til at gå i biografen! Så det går ud over filmsamlingen. Men det er trods alt blevet til denne stak i de sidste fire uger:


The X-Files: 2 sæson
Fona har alle sæsonerne af The X-Files til 200 kr. stk., og dem er jeg begyndt at købe. Sæson 1 beviste hvorfor The X-Files blev sådan et fænomen da serien gik i luften i 1993, og sæson 2 er præcis lige så god. Den holder den høje kvalitet fra sæson 1, og bringer også nogle helt nye ting på banen. The X-Files er uden tvivl noget af det bedste vi har fået fra den lille skærm i nyere tid.

To verdener
Denne film fik jeg til anmeldelse på FilmNet.dk, og min anmeldelse af den kan læses lige her. En rigtig god film, som for ikke så lang tid siden blev udnævnt til at være Danmarks Oscar-bidrag i kategorien bedste ikke-engelsk sprogede film. Det bliver spændende at se, om den kan gå hele vejen til en nominering.

Superbad
En hylende sjov komedie om nogle venner der må gå så meget igennem i skolen og med kærligheden. Det er ikke altid nemt at være teenager, og Superbad viser det godt.

Frode - og alle de andre rødder
Endnu en film jeg fik til anmeldelse på FilmNet. Jeg er stor fan af forfatteren Ole Lund Kirkegaard, og kan også godt lide de film der er blevet lavet ud fra hans bøger. Selveste Bubber har instrueret denne nye Ole Lund Kirkegaard-filmatisering, og det er han sluppet hæderligt fra. Min anmeldelse af filmen kan læses her.

Happy-Go-Lucky
Engelske Mike Leigh har lavet flere mesterværker, bl.a. Cannes-vinderen Secrets & Lies og Venedig-vinderen Vera Drake. Hans nyeste skulle være mere rendyrket komedie, end det han tidligere har begivet sig ud i, og jeg glæder mig altid til en ny Mike Leigh film. Dette er en engelsk DVD-udgivelse, men filmen har dansk biografpremiere i næste uge.

The Office: Season 4
I starten kunne man godt se, at den amerikanske version af The Office, var baseret på den engelske hit-serie af samme navn. Men der gik ikke lang tid før figurerne fik eget liv, og serien blev sin helt egen. Det fortsætter her i sæson 4 af den amerikanske version, som holder et ligeså højt niveau som hele serien har gjort indtil videre. Uden tvivl noget af det sjoveste amerikansk TV i øjeblikket.

Street Kings
Dansen

Jeg har ikke set disse to film endnu. Jeg har fået dem til anmeldelse på FilmNet.dk, og mine anmeldelser af dem kan læses derinde når DVD'erne udkommer henholdsvis d. 9 og 16 september.


Det var så det jeg har fået i den sidste måneds tid. Ikke meget, men sådan må det desværre være. Det varer nok en måned igen før næste DVD-opdatering, for den kommende tid står også på nedtrapning!

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home