07 September 2008

Venedig Film Festival 2008 - vinderne

Venedig Film Festival nr. 65 afsluttede lørdag, og hovedprisen, den Gyldne Løve, gik til den amerikanske film The Wrestler, af instruktøren Darren Aronofsky.

<-- En stolt Darren Aronofsky med den Gyldne Løve for bedste film på årets Venedig Film Festival.



Filmen handler om en professionel wrestler, som må stoppe karrieren på grund af helbredsproblemer, og den har gode gamle Mickey Rourke i hovedrollen. Han har fået meget ros for rollen, og filmen fik en flot modtagelse af pressen i Venedig. Aronofsky skuffede med The Fountain for et par år siden, men imponerede stort med både Pi og Requiem for a Dream, så det skal blive spændende at se The Wrestler.

Juryen i Venedig var også glade for den russiske film Paper Soldier, som fik priser for bedste instruktion og bedste fotografering, og den fransk/tysk/etiopiske Teza, som fik juryens special pris og prisen for bedste manuskript.

-De store priser på Venedig Film Festival 2008:

Bedste film:
The Wrestler, af Darren Aronofsky.

Bedste skuespiller:
Silvio Orlando - Il papà di Giovanna

Bedste skuespillerinde:
Dominique Blanc - L'autre

Bedste instruktion:
Aleksey German Jr. - Paper Soldier

Bedste manuskript:
Haile Gerima - Teza

Special Jury Pris:
Teza, af Haile Gerima.

Kritikerpris:
Gabbla (Inland), af Tariq Teguia.

Se alle vinderne i Venedig på festivalens officielle hjemmeside.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home