11 July 2008

Nyt i biografen - uge 28

En musical og to dokumentarfilm kan uge 28 byde på.

Berlin er Julian Schnabels koncertfilm om Lou Reeds opførelse af sit Berlin-album i St. Ann's Warehouse i Brooklyn, mens dokumentaristen Rob Stewart i Sharkwater viser os den ødelæggende rovdrift hajer er udsat for på grund af deres finner, som flere steder anses for en delikatesse. Berlin kan fanges i Grand Teatret i København, mens Sharkwater går i Gloria-biografen.

I sidste uge kunne man se de fire ABBA-medlemmer Agnetha, Björn, Benny og Anni-Frid sammen i offentlighedens lys for første gang i mere end 20 år, da musicalen Mamma Mia! havde premiere i Stockholm. Daily Mail har en artikel om begivenheden, inkl. masser af billeder. I dag har filmen, der er baseret på den succesfulde verdensomspændende teater-musical, så premiere i Danmark.

Jeg skal ind og se Mamma Mia! en af de kommende dage, så en anmeldelse af den kan forventes her på Filmhjørnet engang i næste uge. Indtil da kan anmeldelser af ugens nye film læses hos CinemaZone.dk.

0 Comments:

Post a Comment

Subscribe to Post Comments [Atom]

<< Home