Biografanmeldelse: En enkelt til Korsør

En enkelt til Korsør

instruktion: Gert Fredholm.
med bl.a.: Carsten Bjørnlund, Lærke Winther, Bjarne Henriksen, Kurt Ravn.






Det var en imponerende filmdebut instruktør Gert Fredholm fik i 1971 med Hans Scherfig-filmatiseringen Den forsvundne fuldmægtig. Filmen vandt en Bodil for årets bedste danske film, og Ove Sprogøe modtog også en fortjent Bodil for sin fantastiske præstation i filmen. Fredholm fulgte op på den med to meget forskellige film, dramaet Terror og børnefilmen Lille Virgil & Orla Frøsnapper.

Men så skulle der gå hele 20 år inden Gert Fredholm igen satte sig i en instruktørstol. Årene imellem brugte han bl.a. som underviser på Den Danske Filmskole og som filmkonsulent på Filminstitutet, men med comeback-filmen At klappe med een hånd viste Fredholm, at han ikke havde glemt sit håndværk, og hvis Fredholm bliver ved med at lave dejlige små film som At klappe med een hånd og nu En enkelt til Korsør, så har han bare at blive siddende i den instruktørstol denne gang!

Med En enkelt til Korsør har Gert Fredholm igen allieret sig med At klappe med een hånd manuskriptforfatterne, og det er der kommet en virkelig dejlig film ud af. Vi møder Rasmus, som lige har forsvaret sin ph.d afhandling om romantik, og nu desperat leder efter et undervisningsjob, så han kan begynde at betale tilbage på sin kæmpe studiegæld. Jobbene hænger dog ikke på træerne, og det kommer der til, at han må vælge mellem Nuuk eller VUC. Han tager til Korsør, hvor han skal undervise i dansk på voksenundervisningscenteret VUC, men Rasmus finder hurtigt ud af, at hans akademiske baggrund ikke imponerer i Korsør.

(copyright: Nordisk Film)

En enkelt til Korsør er noget af det tætteste vi kan komme på en rigtig dansk folkekomedie i disse år, og overordnet set er filmen en bundcharmerende oplevelse, men desværre er der også lidt som ikke paser helt ind. Bl.a. kommer Rasmus ud for nogle oplevelser, som bliver lige lovlig intrigante for min smag, og det synes jeg ikke passer ind i den hyggelige provinsielle hverdagstone som filmen har lagt an i Korsør indtil da.

Samspillet mellem de forholdsvis ukendte Carsten Bjørnlund som Rasmus og Lærke Winther som eleven og taxachaufføren Signe er perfekt, og i det hele taget er hele persongalleriet i filmen så godt, at man tror på dem allesammen. Mange vil sikkert beskrive disse figurer som den ene store kliché efter den anden, men faktum er, at man vil kunne finde præcis denne slags mennesker i alle større og mindre danske byer. Og en kliché er jo tit og ofte bare baseret på en sandhed.

Så En enkelt til Korsør er ikke vellykket fordi den drejer udenom klichéerne, men derimod fordi den formår at bruge dem til sin fordel, og dermed udnytte de styrker som alle klichéer i bund og grund har. Resultatet er en fin film, som man ikke kan undgå at hygge sig med.