Biografanmeldelse: Season of the Witch

instruktion: Dominic Sena.
med bl.a.: Nicolas Cage, Ron Perlman, Claire Foy, Ulrich Thomsen.
bio-premiere d.: 20 januar 2011.
distributør: Nordisk Film.






Personligt mener jeg, at det altid er værd at have paraderne oppe, når et næsten samlet anmelderkorps er enige om, at en given film er ubegribelig dårlig. For lur mig om ikke der hos nogle kan gå lidt sport i den med at svine filmen mest muligt til, og derfor måske overdrive en smule.

Så det var med åbent sind jeg satte mig til rette for at se Season of the Witch, en film der blev haglet ned af de amerikanske anmeldere da den havde premiere lige efter nytår, og netop har fået samme brutale medfart af de danske anmeldere.

Handlingen udspiller sig i et pesthærget Europa i midten af 1300-tallet. De to venner Behmen (Nicolas Cage) og Felson (Ron Perlman) er netop vendt hjem fra korstogene (hvilke korstoge der her er tale om er meget uklart, for de slag vi får fortalt at Behmen og Felson deltager i, passer slet ikke med tiden filmen foregår i!). Men det er en mindre ting. Husk det åbne sind! Behmen og Felson påtager sig ved hjemkomsten en farlig opgave. En ung kvinde er under anklage for hekseri, og de skal hjælpe med at eskortere hende til et afsidesliggende kloster, hvor man håber at drive det onde ud af hende.

(copyright: Nordisk Film)

I store dele af Season of the Witch var jeg faktisk udmærket underholdt, og på turen som vore venner begiver sig ud på, er der nogle fine og atmosfærefyldte scener i bjerge og skove, som næsten minder om en fantasy-eventyr film fra 80'erne. Men én ting er underholdningen. Det er ikke kun gode film der kan være underholdende. En anden ting er f.eks. dialogen, og her er Season of the Witch meget, meget gumpetung. Til tider er den ulidelig selvhøjtidelig, og andre gange er replikkerne mellem Cage og Perlmans figurer så tåbelige, at man tror at et par drikkekammerater fra den lokale bodega er rejst tilbage i tiden.

Hvis jeg ikke havde set det sidste kvarters tid af Season of the Witch, ville jeg sige, at anmelderne har overdrevet, og filmen da ikke er direkte dårlig. Bare lidt ligegyldig. Men jeg så desværre det sidste kvarter af filmen, og her mister den fuldstændig forstanden. Vi er simpelthen ude i en film der er så skizofren, at den pludselig virker som en helt anden film. Ud af det blå ændrer den karakter til at blive noget, som en Sam Raimi kunne have lavet. Problemet er bare, at en Sam Raimi film som f.eks. Army of Darkness skal være komisk. Intet i Season of the Witch tyder på, at dens mange komiske øjeblikke er tilsigtet. Men om det i sig selv er en kvalitet, at være ufrivillig komisk, er så spørgsmålet...