Nyt i biografen - uge 27

Her midt i sommervarmen skal vi tilbage til istiden i Ice Age 3: Dinosaurerne kommer. Varmt bliver det igen i actionbraget Crank: High Voltage, efterfølgeren til Crank fra 2006.

Hella Joof står bag ugens danske film, Se min kjole, om fire veninder der ender i en stjålet bil og kører rundt i landet, og italienske Gianni Di Gregorio inviterer til Sommerfrokost i Rom.

Amy Adams og Emily Blunt er søskende i Sunshine Cleaning, og instruktør Michael Mann står bag Public Enemies, der byder på Johnny Depp som gangsteren John Dillinger.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Drag Me to Hell

Drag Me to Hell

instruktion: Sam Raimi.
med bl.a.: Alison Lohman, Justin Long, Lorna Raver, Adriana Barraza.






Hvis man bliver stødt af, at en filminstruktør gerne vil have sit publikum til at grine af blod der sprøjter ud af et næsebor som var det et springvand, eller et lig der vælter ned over vores heltinde, mens der strømmer væske ud af ligets mund ud over den stakkels pige, så er Drag Me to Hell ikke en film man skal gå i biografen og se. Men hvis man derimod har ventet forventningsfuldt på nye groteske påfund fra Sam Raimi siden hans Army of Darkness fra 1992, så er der ikke nogen som helst grund til at tøve et eneste øjeblik.

Christine (en perfekt og uimodståelig Alison Lohman) har en forfremmelse i sigte i banken hun er ansat i, og hun vil så gerne vise sit værd overfor chefen. En dag beder en gammel dame desperat Christine om endnu en henstand på sit lån, men den ellers så rare Christine fortæller damen, at hun ikke kan hjælpe hende mere. Det falder ikke i god jord, og frådende kaster den gamle sig over Christine og nedkalder en grum forbandelse over hende. En dæmon vil forfølge hende, og om tre dage vil Christine blive trukket ned i helvede!! Naturligvis lyder det som noget pjat, men Christine er rystet over oplevelsen. Da mørke skygger hjemsøger Christines hjem, og kaster rundt med hende i bedste poltergeist-stil, må hun dog indse, at dette er ægte...

(copyright: Universal/Ghost House Pictures/Scanbox)

At der ikke er langt fra grin til gys i en Sam Raimi film, er ikke noget nyt, og det ændres heller ikke i Drag Me to Hell. Allerede i debutfilmen The Evil Dead satte Raimi standarden for hvor grænsen mellem de to tilstande går, og der er flere scener i Drag Me to Hell, hvor man sidder med klamme håndflader og adrenalinen pumper, som pludselig forstyrres af et kort element med en spandfuld grotesk humor. Bl.a. spiller den gamle dames halvlevende lommetørklæde en rolle, og for en instruktør der ikke har så meget styr på sine virkemidler som Raimi har, kunne et sådan element være ødelæggende.

Sam Raimi prøver ihærdigt at sælge sine idéer, men det er ikke noget jeg køber bare sådan uden videre, måske mest af alt fordi det i et kort men afgørende øjeblik tager en væk fra den boble af skræk man får opbygget omkring sig selv, ved at se en god og uhyggelig gyser, og det er også derfor jeg aldrig har været helt så vild med The Evil Dead, som jeg burde være. Men hvis man er til denne sælsomme blanding, som ingen mestrer bedre end Raimi, så kan der sagtens lægges en stjerne oveni karakteren her, for filmens kvaliteter kan der ikke røres ved.

Sidste halve time af Drag Me to Hell er en ren tour-de-force i djævelske dæmoner, skrigende besatte sjæle, øsende farefuld regn og halvrådne lig, og det er lige før man rejser sig op fra biografsæddet og klapper begejstret mod lærredet. Så selvom jeg har enkelte forbehold, så ændrer det ikke på, at Drag Me to Hell isoleret set er den mest uforskammede, opfindsomme og underholdende gyser i lang, lang tid.

Nyt i biografen - uge 25 & 26

Komedie, uhygge og en klassiker kom op i biograferne i uge 25. Den amerikanske instruktør Sam Raimi er med Drag Me to Hell tilbage i gysergenren efter 17 år, og fra USA kom også komedien I Love You, Man

Den dansk/norske animationsfilm Kurt blir grusom er humor i børnehøjde, og den Oscar-belønnede manuskriptforfatter Charlie Kaufman får sin instruktørdebut med Synecdoche, New York, en film der sætter hjernen på overarbejde.

I København og Århus var der desuden re-premiere på Giuseppe Tornatores klassiker Mine aftener i Paradis. En vidunderlig film for alle filmelskere.

Uge 26 bød på sommerens måske største og mest larmende blockbuster; Transformers: De faldnes hævn. Det er garanteret større og voldsommere end i den første film fra 2007.

Også voldsomt, men på et mere menneskeligt plan, er det i Crossing Over, en film om illegale indvandrere og med Harrison Ford i en markant rolle, og den tyske En kvinde i Berlin, der bl.a. handler om russernes brutale fremfærd i Tyskland lige efter slutningen på 2. verdenskrig.

Anmeldelser af de nye biograffilm kan læses på CinemaZone.dk.