28 January 2008

Screen Actors Guild Awards - vinderne

Søndag var det tid til årets Screen Actors Guild Awards, og der var de forventede vindere, plus en enkelt mindre overraskelse. Daniel Day-Lewis, Julie Christie og Javier Bardem vandt priser for deres skuespil, hvilket de alle tre har gjort masser af gange før i denne prisuddelingssæson. I kategorien bedste kvindelige birolle var der dog en lille overraskelse, da veteranen Ruby Dee vandt for sin ca. 5 minutter lange(korte) birolle i American Gangster.

No Country for Old Men vandt prisen for bedste ensemble-skuespil, og den begynder mere og mere at ligne Oscar-favoritten over dem alle.

I Tv-kategorierne var det er stor aften for serien The Sopranos. Der var hele 3 priser til serien, som stoppede i sommeren 2007, efter 8 meget succesfulde år på skærmen.

-Alle årets Screen Actors Guild Awards vindere:

Bedste mandlige hovedrolle:
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

Bedste kvindelige hovedrolle:
Julie Christie - Away From Her

Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem - No Country for Old Men

Bedste kvindelige birolle:
Ruby Dee - American Gangster

Bedste ensemble-skuespil (film):
No Country for Old Men

Bedste mandlige skuespiller (Tv-film/mini-serie):
Kevin Kline - As You Like It

Bedste kvindelige skuespiller (Tv-film/mini-serie):
Queen Latifah - Life Support

Bedste mandlige skuespiller (Tv-serie - drama):
James Gandolfini - The Sopranos

Bedste kvindelige skuespiller (Tv-serie - drama):
Edie Falco - The Sopranos

Bedste ensemble-skuespil (Tv-serie - drama):
The Sopranos

Bedste mandlige skuespiller (Tv-serie - komedie):
Alec Baldwin - 30 Rock

Bedste kvindelige skuespiller (Tv-serie - komedie):
Tina Fey - 30 Rock

Bedste ensemble-skuespil (Tv-serie - komedie):
The Office

Bedste stunt-ensemble (film):
The Bourne Ultimatum

Bedste stunt-ensemble (Tv-serie):
24 timer

Æres-pris:
Charles Durning

Man kan besøge Screen Actors Guild Awards officielle hjemmeside på www.sagawards.org og læse meget mere, og bl.a. se hvad aftenens vindere sagde i deres takketaler.

27 January 2008

Coen-brødrene vinder Directors Guild Award

Joel & Ethan Coen vandt lørdag aften den prestigefyldte Directors Guild Award for årets bedste instruktion, for deres No Country for Old Men. At vinde prisen fra Directors Guild er ofte første skridt på vejen mod Oscar, for i Directors Guilds 60-årige historie, er det kun sket seks gange, at de har givet deres pris til en anden, end den instruktør der også har vundet Oscaren for årets bedste instruktion.

Det var iøvrigt en stor aften for danske instruktører ved gallafesten i Los Angeles. Mikael Salomon var nomineret til prisen for bedste instruktion af en Tv-film/mini-serie, men måtte dog se konkurrenten Yves Simoneau løbe med prisen.

Asger Leth (søn af den mere kendte Jørgen Leth) skulle derimod en tur på podiet og modtage prisen for bedste instruktion af en dokumentarfilm, for sin debutfilm Ghosts of Cité Soleil. Filmen var den mest sete danske dokumentarfilm sidste år, og Leth har altså nu vundet en af filmbranchens fornemmeste priser. Der var også en Directors Guild Award til instruktøren Nicolai Fuglsig, som vandt prisen for bedste instruktion af reklamefilm, for sine film for bl.a. Motorola og Guinness.

-Udvalgte vindere af Directors Guild Awards 2008:

Bedste instruktion (film):
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men

Bedste instruktion (Tv-film/mini-serie):
Yves Simoneau - Bury My Heart at Wounded Knee

Bedste instruktion (Tv-serie - drama):
Alan Taylor - Mad Men

Bedste instruktion (Tv-serie - komedie):
Barry Sonnenfeld - Pushing Daisies

Bedste instruktion (dokumentarfilm):
Asger Leth - Ghosts of Cité Soleil

Bedste instruktion (reklamefilm):
Nicolai Fuglsig

Se alle årets vindere på den officielle hjemmeside for Directors Guild of America: www.dga.org

25 January 2008

Biografanmeldelse: 3:10 to Yuma

3:10 to Yuma

instruktion: James Mangold.
med bl.a.: Russell Crowe, Christian Bale, Ben Foster, Peter Fonda.






Der findes vel ikke noget mere ægte amerikansk i filmens verden, end western-genren. Lige fra filmens tidlige barndom lavede man westerns, og den første store western-stjerne var Tom "The King of the Cowboys" Mix, som eftersigende nåede at optræde i mere end 300 film, hvoraf en meget stor del var stumfilms-westerns.

En stor amerikansk filminstruktør som John Ford har lavet mange udødelige filmklassikere, som ikke er westerns, men man husker alligevel historien om, at han præsenterede sig selv med disse ord: "My name is John Ford. I make westerns". Det siger meget om den status westerns havde i amerikansk film indtil for 30-35 år siden. Genren har haft det hårdt i mange år, men har heldigvis fået nogle meget vellykkede forsøg på genoplivning nu og da. Vi kan takke folk som bl.a. Walter Hill, Lawrence Kasdan, Kevin Costner og Clint Eastwood for, at genren ikke er helt uddød i nutidens biografudbud.

3:10 to Yuma er en delvis genindspilning af filmen af samme navn fra 1957, som var baseret på en novelle af forfatteren Elmore Leonard. Instruktør James Mangold så den oprindelige film som ung. Han fandt det interessant, at den satte spørgsmålstegn med begreber som moral, ære og mod, og han har altså nu fået muligheden for at lave sin egen version af historien. På mange måder lægger den sig tæt op af den originale film, men den fraviger den også på en del ret så afgørende punkter.

Dan Evans og hans familie har det hårdt på deres lille ranch. Dan har altid været en retskaffen mand, men konen er begyndt at tvivle på ham, og den ældste søn er begyndt at se sin far som en svag mand. Så da muligheden for at tjene lidt ekstra gode penge opstår, tager Dan chancen. Den berygtede bandit Ben Wade er taget til fange i byen, og Dan melder sig til gruppen af mænd, som skal hjælpe med at eskortere Wade til byen Contention, hvorfra han skal med toget til fængslet i Yuma. Det er dog en alt andet en ufarlig mission de begiver sig ud på, for i hælene har de Ben Wades bande, ført an af den skydeglade Charlie Prince.

(copyright: Lionsgate/SF Film)

Christian Bale og Russell Crowe er begge fremragende i hovedrollerne i 3:10 to Yuma. Bale er rigtig god som den intense Dan Evans, der gerne vil fremstå i et godt lys hos sin familie, og Russell Crowe har et sprælsk glimt i øjet som Ben Wade. Men manuskriptet svigter desværre filmens karakterer lidt. Portrættet af Ben Wade klinger hult, og vi hører om de slemme ting han har gjort, men alligevel prøver filmen at lade ham fremstå på en måde, så vi som tilskuer skal ende med at få sympati for ham. Det er et forløb som mange westerns igennem tiden har budt på, men her lykkes det ikke helt. Man sidder tilbage med en lidt dårlig smag i munden. Bl.a. Clint Eastwood gjorde dette meget bedre med sin William Munny i mesterværket De nådesløse. En modbydelig og morderisk satan i sine unge dage, som nu bitterligt fortryder sine handlinger. Men forskellen er, at Eastwood ikke krævede sympati for William Munny. Munnys plads i helvede var allerede reserveret, ligegyldigt hvor meget han end prøvede at gøre op med fortidens synder.

Jeg bryder mig ikke om slutningen på 3:10 to Yuma. Det der leder op til har været en nervepirrende rejse, hvor almindelige mænds mod er blevet sat på prøve, men instruktør Mangold lader filmen ende i en ugennemtrængelig krudtrøg af en overdrevet og utroværdig skududveksling, som ret hurtig bliver mere kedelig end spændende.

Men 3:10 to Yuma er på bundlinien trods alt en solid og godt fortalt western, som nikker anerkendende til klassikerne i genren, mens den på samme tid formår at lægge sig et sted, så den også appellerer til et moderne publikum.

Nyt i biografen - uge 4

Uge 4 byder bl.a. på årets første danske film. Filmen Remix fortæller historien om den 16 årige gymnasielev Ruben, der pludselig får succes som musiker.

3:10 to Yuma er en ny amerikansk western, med Russell Crowe som hårdhudet bandit. Filmen er en delvis genindspilning af filmen med samme navn fra 1957, som var baseret på en novelle af forfatteren Elmore Leonard.

Ugens største premiere må dog være Drageløberen, filmatiseringen af Khaled Hosseinis internationale bestseller. Bag kameraet står tyskfødte Marc Forster, som også er instruktør på den nye James Bond-film, der kommer i biograferne til november.

Jeg har set den spændende 3:10 to Yuma og den fremragende Drageløberen, og regner med, at jeg har anmeldelser af de to film klar i løbet af weekenden. Indtil da kan anmeldelser af ugens nye film findes på CinemaZone.dk.

23 January 2008

Heath Ledger (1979-2008)

Tirsdag d. 22 januar skulle på grund af annonceringen af årets Oscar-nomineringer, have været en festdag i Hollywood. Men om eftermiddagen drev der mørke skyer ind over feststemningen, da filmbranchen mistede en af af sine allermest lovende og lysende stjerner.

Tirsdag aften dansk tid, blev skuespilleren Heath Ledger fundet død i sin lejlighed i New York. Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men myndighederne har oplyst, at det kan skyldes en overdosis sovepiller.

Heath Ledger blev født i Australien i 1979, og efter at have arbejdet som skuespiller i nogle år i hjemlandet, fik han i 1999 chancen i USA med teenagekomedien 10 Things I Hate About You. Filmen blev en stor succes for Heath, men i stedet for at fortsætte i genren, gik han over i den mere seriøse afdeling. I 2001 optrådte han i en lille, men meget mindeværdig rolle i Marc Forsters Oscar-vinder Monster's Ball, og året efter fulgte han op med storfilmen The Four Feathers. En ikke særlig vellykket film, men med en Ledger i en flot præstation i den krævende hovedrolle. Det samme kan siges om 2003-filmen Ned Kelly, hvor Ledger vendte hjem til Australien for at spille den berømte australske outlaw Ned Kelly. Filmen huskes mest for Ledgers fine og nuancerede præstation.

Det store internationale gennembrud for Heath Ledger kom dog i 2005, da han spillede hovedrollen i Ang Lees mesterlige Oscar-vinder Brokeback Mountain. Ledger blev Oscar-nomineret for sin præstation i filmen, og modtog bl.a. også en pris af filmkritikerne i New York, for årets bedste mandlige hovedrolle. Flere anmeldere sammenlignede Ledgers præstation med noget som en ung Marlon Brando kunne have præsteret. Store - men meget velplacerede ord.

Samme år vendte Ledger tilbage til rollen som kvindebedårer i Lasse Hallströms farvestrålende romantiske komedie Casanova, og året efter rettede Ledger igen næsen mod hjemlandet Australien, hvor han spillede overfor det lokale stjernefrø Abbie Cornish i den stærke film Candy, omhandlende narkomisbrug og ukontrollerbar kærlighed.

I 2007 kunne Ledger ses i en flot præstation i Todd Haynes Bob Dylan-film I'm Not There, og han havde netop færdiggjort optagelserne til den kommende Batman-film, The Dark Knight, hvori han har rollen som The Joker. Ledger var ved sin død i gang med optagelserne til en ny film af Terry Gilliam.

Med Heath Ledgers død har filmbranchen mistet en skuespiller som aldrig gik på kompromis med sig selv. Han gav alt til sine roller, med mange flotte og intense portrætter til følge. Noget der måske kan have været medvirken til det tragiske dødsfald, der angiveligt skyldes en overdosis sovepiller. Ledger havde i et interview for noget tid siden fortalt om, hvor hårdt han havde det under optagelserne til Batman-filmen, og hvordan han var nødt til at tage sovepiller for at kroppen kunne få ro om natten.

Heath Ledgers far kom kort efter offentliggørelsen af sønnens død med en kort udtalelse, hvor han bl.a. sagde; "Heath var en person som rørte så mange mennesker på en helt speciel måde i sit korte liv, men få havde glæden af at rigtig kende ham", og sluttede med at bede om, at familien måtte få tid til at sørge.

Det samme gør alle Heath Ledgers fans verden over, og alle de mennesker i filmbranchen som kendte ham. De har ikke bare mistet en god ven og en kollega, men også et af deres mest lovende talenter.

22 January 2008

Oscar-nomineringerne 2008!

Tirsdag eftermiddag dansk tid, blev spændingen udløst, og årets Oscarnomineringer blev offentliggjort. Der var flere af de forventede nomineringer, men der var sandelig også en del overraskelser.

De to favoritter No Country for Old Men og There Will Be Blood fik stort set det man forventede, og begge modtog i alt 8 nomineringer. 7 nomineringer blev det til Atonement og Michael Clayton. Alle fire film blev bl.a. nomineret til årets bedste film. Den femte nominerede i den kategori blev den lille komedie Juno, som uanset hvor lille den er, faktisk er den film af de nominerede til bedste film, der har indtjent flest penge i biograferne! Junos instruktør Jason Reitman fik også en overraskende nominering til bedste instruktion.

Dagens største taber er uden tvivl Sean Penn og hans Into the Wild. Filmen var af mange spået til af få flere af de helt store nomineringer, men den måtte nøjes med 2 i alt! Og ingenting til Sean Penn i hverken instruktion eller manuskript. Filmen har bl.a. været nomineret til Screen Actors Guild ensemble-skuespil, Directors Guild, Writers Guild og Editors Guild for bedste filmklipning, og det er første gange nogensinde, at en film med disse nomineringer, ikke modtager Oscarnomineringer i en af de fem store kategorier! (film, instruktion, mandlige og kvindelige hovedrolle og manuskript).

I skuespilskategorierne var der også et par gedigne overraskelser. Den eneste nominering af nogenlunde betydning som Laura Linney har modtaget for komedien The Savages, er til den lille prisuddeling "Satellite Awards", men alligevel formåede hun at blive nomineret til en Oscar for filmen. Den samme skete for Tommy Lee Jones. Han har også kun været nomineret til en "Satellite Award" for sin præstation i In the Valley of Elah, men modtog en meget overraskende Oscarnominering. Det har uden tvivl spillet ind, at han også gør det godt i No Country for Old Men, så hvis mange ikke har fundet plads til ham i bedste mandlige birolle for den film, så har de i stedet fået plads til ham til bedste mandlige hovedrolle for In the Valley of Elah. I samme kategori blev Viggo Mortensen nomineret for sin flotte præstation i Eastern Promises. Ikke en overraskelse, men det skal nævnes, for det er bestemt meget fortjent, at halv-danske Viggo Mortensen nu kan kalde sig Oscarnomineret.

Og ikke nok med det. Det blev såmænd til endnu en dansk Oscarnominering. Christian E. Christiansen og Louise Vesth er nomineret til bedste kortfilm for deres Om natten. En kategori Danmark i øvrigt har gode resultater i, med bl.a. to sejre i de senere år.

Årets Oscaruddeling løber af stablen den 24 februar, og her nedenunder er de nominerede i alle 24 kategorier:

Bedste film:
Atonement
produceret af Tim Bevan, Eric Fellner & Paul Webster.
Juno
produceret af Lianne Halfon, Mason Novick & Russell Smith.
Michael Clayton
produceret af Sydney Pollack, Jennifer Fox & Kerry Orent.
No Country for Old Men
produceret af Scott Rudin, Ethan Coen & Joel Coen.
There Will Be Blood
produceret af Joanne Sellar, Paul Thomas Anderson & Daniel Lupi.

Bedste mandlige hovedrolle:
George Clooney - Michael Clayton
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood
Johnny Depp - Sweeney Todd
Tommy Lee Jones - In the Valley of Elah
Viggo Mortensen - Eastern Promises

Bedste kvindelige hovedrolle:
Cate Blanchett - Elizabeth: The Golden Age
Julie Christie - Away From Her
Marion Cotillard - Spurven
Laura Linney - The Savages
Ellen Page - Juno

Bedste mandlige birolle:
Casey Affleck - Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Javier Bardem - No Country for Old Men
Philip Seymour Hoffman - Charlie Wilson's War
Hal Holbrook - Into the Wild
Tom Wilkinson - Michael Clayton

Bedste kvindelige birolle:
Cate Blanchett - I'm Not There
Ruby Dee - American Gangster
Saoirse Ronan - Atonement
Amy Ryan - Gone Baby Gone
Tilda Swinton - Michael Clayton

Bedste instruktion:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men
Tony Gilroy - Michael Clayton
Jason Reitman - Juno
Julian Schnabel - Dykkerklokken og sommerfuglen

Bedste manuskript (originalt):
Brad Bird, Jan Pinkava & Jim Capobianco - Ratatouille
Diablo Cody - Juno
Tony Gilroy - Michael Clayton
Tamara Jenkins - The Savages
Nancy Oliver - Lars and the Real Girl

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men
Christopher Hampton - Atonement
Ronald Harwood - Dykkerklokken og sommerfuglen
Sarah Polley - Away From Her

Bedste animationsfilm:
Persepolis, af Marjane Satrapi & Vincent Paronnaud.
Ratatouille, af Brad Bird.
Surf's Up, af Ash Brannon & Chris Buck.

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
12 (Rusland), af Nikita Mikhalkov.
Beaufort (Israel), af Joseph Cedar.
Forfalskerne (Østrig), af Stefan Ruzowitzky.
Katyn (Polen), af Andrzej Wajda.
Mongol (Kazakhstan), af Sergei Bodrov.

Bedste fotografering:
Roger Deakins - Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford
Roger Deakins - No Country for Old Men
Robert Elswit - There Will Be Blood
Janusz Kaminski - Dykkerklokken og sommerfuglen
Seamus McGarvey - Atonement

Bedste klip:
Jay Cassidy - Into the Wild
Roderick Jaynes - No Country for Old Men
Christopher Rouse - The Bourne Ultimatum
Dylan Tichenor - There Will Be Blood
Juliette Welfling - Dykkerklokken og sommerfuglen

Bedste musik:
Marco Beltrami - 3:10 til Yuma
Michael Giacchino - Ratatouille
Alberto Iglesias - Drageløberen
Darius Marianelli - Atonement
James Newton Howard - Michael Clayton

Bedste art direction:
American Gangster, Arthur Max & Beth A. Rubino.
Atonement, Sarah Greenwood & Katie Spencer.
Det gyldne kompas, Dennis Gassner & Anna Pinnock.
Sweeney Todd, Dante Ferretti & Francesca Lo Schiavo.
There Will Be Blood, Jack Fisk & Jim Erickson.

Bedste kostumer:
Across the Universe, Albert Wolsky.
Atonement, Jacqueline Durran.
Elizabeth: The Golden Age, Alexandra Byrne.
Spurven, Marit Allen.
Sweeney Todd, Colleen Atwood.

Bedste make-up:
Norbit, Rick Baker & Kazuhiro Tsuji.
Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende, Ve Neill & Martin Samuel.
Spurven, Didier Lavergne & Jan Archibald.

Bedste sang:
"Falling Slowly" - Once, af Glen Hansard & Marketa Irglova.
"Happy Working Song" - Fortryllet, af Alan Menken & Stephen Schwartz.
"Raise It Up" - August Rush, af Jamal Joseph, Charles Mack & Tevin Thomas.
"So Close" - Fortryllet, af Alan Menken & Stephen Schwartz.
"That's How You Know" - Fortryllet, af Alan Menken & Stephen Schwartz.

Bedste lyd klip:
The Bourne Ultimatum, Karen Baker Landers & Per Hallberg.
No Country for Old Men, Skip Lievsay.
Ratatouille, Randy Thom, Michael Silvers.
There Will Be Blood, Matthew Wood.
Transformers, Ethan Van der Ryn & Mike Hopkins.

Bedste lyd mix:
3:10 til Yuma, Paul Massey, David Giammarco & Jim Stuebe.
The Bourne Ultimatum, Scott Millan, David Parker & Kirk Francis.
No Country for Old Men, Skip Lievsay, Craig Berkey, Greg Orloff & Peter Kurland.
Ratatouille, Randy Thom, Michael Semanick & Doc Kane.
Transformers, Kevin O'Connell, Greg P. Russell & Peter J. Devlin.

Bedste visual effects:
Det gyldne kompas, Michael Fink, Bill Westenhofer, Ben Morris & Trevor Wood.
Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende, John Knoll, Hal Hickel, Charles Gibson & John Frazier.
Transformers, Scott Farrar, Scott Benza, Russell Earl & John Frazier.

Bedste dokumentarfilm:
No End in Sight, af Charles Ferguson & Audrey Marrs.
Operation Homecoming: Writing the Wartime Experience, af Richard E. Robbins.
Sicko, af Michael Moore & Meghan O'Hara.
Taxi to the Dark Side, af Alex Gibney & Eva Orner.
War/Dance, af Andrea Nix Fine & Sean Fine.

Bedste dokumentar-kortfilm:
The Crown, af Amanda Micheli & Isabel Vega.
Freeheld, af Cynthia Wade & Vanessa Roth.
Salim Baba, af Tim Sternberg & Francisco Bello.
Sari's Mother, af James Longley.

Bedste kortfilm:
The Mozart of Pickpockets, af Philippe Pollet-Villard.
Om natten, af Christian E. Christiansen & Louise Vesth.
The Substitute, af Andrea Jublin.
Tanghi Argentini, af Guido Thys & Anja Daelemans.
The Tonto Woman, af Daniel Barber & Matthew Brown.

Bedste animations-kortfilm:
I Met the Walrus, af Josh Raskin.
Madame Tutli-Putli, af Chris Lavis & Maciek Szczerbowski.
Even Pigeons Go to Heaven, af Samuel Tourneux & Simon Vanesse.
My Love, af Alexander Petrov.
Peter & the Wolf, af Suzie Templeton & Hugh Welchman.


-Antal nomineringer pr. film:

8- No Country for Old Men, There Will Be Blood
7- Atonement, Michael Clayton
5- Ratatouille
4- Dykkerklokken og sommerfuglen, Juno
3- The Bourne Ultimatum, Fortryllet, Spurven, Sweeney Todd, Transformers
2- 3:10 til Yuma, American Gangster, Away From Her, Elizabeth: The Golden Age, Det gyldne kompas, Into the Wild, Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford, Pirates of the Caribbean: Ved verdens ende, The Savages
1- Across the Universe, August Rush, Charlie Wilson's War, Drageløberen, Eastern Promises, Gone Baby Gone, I'm Not There, In the Valley of Elah, Lars and the Real Girl, Norbit, Once, Persepolis, Surf's Up

+ de 24 nominerede i kategorierne: ikke-engelsk sprogede film, dokumentarfilm, kortfilm, dokumentarkortfilm og animationskortfilm.

Man kan læse meget mere om de nominerede film på: http://www.oscar.com

18 January 2008

Biografanmeldelse: Things We Lost in the Fire

Things We Lost in the Fire

instruktion: Susanne Bier.
med bl.a.: Halle Berry, Benicio Del Toro, David Duchovny.






Susanne Bier har i efterhånden flere år gået fra den ene succes til den anden, og med Things We Lost in the Fire har hun nu fået sin amerikanske debut som filminstruktør.

Audrey mister sin mand Brian. Han er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, og bliver dræbt i et internt jalousiopgør. Audrey, datteren på 10 og sønnen på 6, sidder nu alene tilbage med et stort afsavn. Det samme gør Jerry, som kæmper en hård kamp for at komme ud af et misbrug. Jerry og Brian var venner hele livet, og Brian var den eneste som aldrig opgav Jerry, da Jerry kom ud i et alvorligt narkomisbrug. Audrey har aldrig brudt sig om Brians venskab med Jerry, men tilbyder alligevel Jerry at bo i gæsteværelset i garagen. Både Audrey, børnene og Jerry har mistet en som betød alverden for dem, og sammen må de prøve at give slip, og i fællesskab komme videre med livet.

Susanne Biers store folkelige gennembrud kom i 1999 med Den eneste ene, som vandt både en Robert og en Bodil for årets bedste danske film. Så kom det svenske mellemspil Hånden på hjertet, og derefter de imponerende Elsker dig for evigt og Brødre. Efter min mening to af de fem bedste danske film vi har fået i dette årti indtil videre. For sidstnævnte blev Bier nomineret til en European Film Award for bedste instruktion, og det samme blev hun for 2006s Efter brylluppet, som også gav Danmark vores første Oscarnominering for bedste ikke-engelsk sprogede film, siden Kaspar Rostrup og Dansen med Regitze var nomineret i 1990. Så det er med masser af succes i bagagen, at Susanne Bier får sin amerikanske debut.

Og hvordan er det så gået? Jo, det er faktisk gået ganske glimrende. Bier holder fast i de kendetegn hun har gjort til sine egne i sine danske film, og det er flot, at hun formår det på den anden side af Atlanten.

(copyright: Dreamworks/UIP)

Things We Lost in the Fire er klart bedst i starten, hvor Bier fint jonglerer med tid og sted, og skiftevis viser hvordan Audreys liv med Brian var, hvilket forhold Brian og Jerry havde, og hvordan Audrey og børnenes liv uden Brian er. Men da Jerry flytter ind hos dem, går filmen over i en mere konventionel lineær fortælling, og samtidig går den desværre en lille smule i tomgang, imens den portrætterer to forskellige menneskelige kampe, der flettes ind i hinanden via et fælles afsavn.

Oscarvinderne Halle Berry og Benicio Del Toro, som henholdsvis Audrey og Jerry, er med til at holde filmen oppe. Selv når filmen mister fokus, og er lidt for lang tid om at fortælle sin historie, så er det de to der er med til at trække det hele op igen. David Duchovny er også rigtig god i rollen som Brian, men er selvsagt ikke så meget med i filmen. Forholdet mellem Audrey og Brian er ellers også en af de ting der er meget flot beskrevet.

Things We Lost in the Fire er en film der kræver meget tålmodighed, men hvis man giver den pladsen og tiden, så er det en til tider meget givende film.

Nyt i biografen - uge 3

En stille uge denne gang. Men med to meget interessante film.

Susanne Bier får sin Hollywood-debut med filmen Things We Lost in the Fire, med Oscarvinderne Halle Berry og Benicio Del Toro i hovedrollerne. Filmen har fået nogle blandede anmeldelser i USA, og har ikke indtjent ret mange penge. Men mon ikke den nok skal gøre det godt her i landet? At den er med i Biograklub Danmark vil uden tvivl hjælpe den meget.

Fra Spanien kommer gyseren Børnehjemmet, fra spillefilmsdebutantenJuan Antonio Bayona, og produceret af bl.a. mexicanske Guillermo del Toro, som stod bag sidste års mesterlige Pans labyrint.

Jeg har en anmeldelse af Things We Lost in the Fire klar i løbet af weekenden, og indtil da kan anmeldelser af ugens to nye film læses på CinemaZone.dk.

17 January 2008

DVD-anmeldelse: Knocked Up

Knocked Up (Udvidet og ubeskyttet - 2 Disc Special Edition)

udgivet d. 15/1-2008 af Universal.

instruktion: Judd Apatow.
med bl.a.: Seth Rogen, Katherine Heigl, Leslie Mann, Paul Rudd.



Alison er en smuk ung kvinde, som har store karriereplaner. Men da hun under en våd aften i byen møder døgenigten Ben, må fremtidsplanerne ændres for dem begge. De ender i seng sammen, og Alison bliver gravid. I starten kan hun ikke udstå Ben og hans umodne venner, som bruger al deres tid på at åben en webside, hvor man kan gå ind og få oplysninger om hvilke film ens yndlingsskuespillere er nøgne i..! Men som tiden går, begynder Ben at indse, at han måske alligevel godt kan blive en rigtig god far, og jo mere han prøver, jo mere falder Alison for ham.

Knocked Up er en overraskende vellykket komedie, som på overfladen ligner enhver anden nutidig ungdomskomedie, fyldt med lavpandet humor. Men tag endelig ikke fejl. Knocked Up er meget mere og meget andet end det. Foruden det meget ægte forhold mellem Ben og Alison, så møder vi også Alisons søster og hendes mand, som har et ægteskab, der i den grad knirker. Det handler om følelser man ikke kan komme ud med, og de simple ønsker og drømme man har i livet.

Filmen byder på en overflod af popkulturelle referencer, og instruktør Judd Apatow, som bl.a har givet os den vidunderlige Tv-serie Freaks and Geeks, beviser endnu engang, at han formår at få noget helt specielt ud af noget, der på papiret ikke ser ud af noget særligt.

Knocked Up byder sådan set ikke på nogen decideret fornyelse af genren, men i hænderne på Judd Apatow og Co, bliver det hele bare lidt mere uimodståeligt. Knocked Up er uden tvivl en af årets bedste komedier.

DVD'en:
Denne 2 disc udgivelse er proppet med ekstramateriale. På disc 1 finder man selve filmen, som er en lidt længere udgave, end den vi så i biografen, og et kommentarspor med bl.a. instruktør Judd Apatow og hovedrolleindehaver Seth Rogen. Der er også et par små bag om kameraet programmer, fraklip og slettede scener, og på disc 2 er der endnu flere, og endnu længere "making of" programmer, og læssevis af slettede og forlængede scener.

En meget anbefalelsesværdig film og DVD.

Film: 4½/6 stjerner.
DVD: 5/6 stjerner.

16 January 2008

Bafta nomineringerne 2007

Det Britiske Filmakademi har offentliggjort nomineringerne til årets "Bafta". Ikke overraskende blev det Golden Globe vinderen Atonement, der løb med flest nomineringer. Den fik i alt 14, og efter den kom No Country for Old Men og There Will Be Blood med 9 hver. Den franske film Spurven fik, måske lidt overraskende, hele 7 nomineringer, og sidste del af Bourne-trilogien, The Bourne Ultimatum, modtog 6 nomineringer. Der var også en del opbakning til American Gangster, Michael Clayton og den tyske Oscarvinder De andres liv, som alle fik 5 nomineringer hver.

-De nominerede i de store kategorier er:

Bedste film:
American Gangster
Atonement
De andres liv
No Country for Old Men
There Will Be Blood

Bedste engelske film:
Atonement
The Bourne Ultimatum
Control
Eastern Promises
This is England

Bedste mandlige hovedrolle:
George Clooney - Michael Clayton
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood
James McAvoy - Atonement
Viggo Mortensen - Eastern Promises
Ulrich Mühe - De andres liv

Bedste kvindelige hovedrolle:
Cate Blanchett - Elizabeth: The Golden Age
Julie Christie - Away From Her
Marion Cotillard - Spurven
Keira Knightley - Atonement
Ellen Page - Juno

Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem - No Country for Old Men
Paul Dano - There Will Be Blood
Tommy Lee Jones - No Country for Old Men
Philip Seymour Hoffman - Charlie Wilson's War
Tom Wilkinson - Michael Clayton

Bedste kvindelige birolle:
Cate Blanchett - I'm Not There
Kelly Macdonald - No Country for Old Men
Samantha Morton - Control
Saoirse Ronan - Atonement
Tilda Swinton - Michael Clayton

Bedste instruktion:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men
Paul Greengrass - The Bourne Ultimatum
Florian Henckel von Donnersmarck - De andres liv
Joe Wright - Atonement

Bedste manuskript (originalt):
Diablo Cody - Juno
Tony Gilroy - Michael Clayton
Florian Henckel von Donnersmarck - De andres liv
Shane Meadows - This is England
Steven Zaillian - American Gangster

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
David Benioff - Drageløberen
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men
Christopher Hampton - Atonement
Ronald Harwood - Dykkerklokken og sommerfuglen

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
De andres liv (Tyskland)
Drageløberen (USA)
Dykkerklokken og sommerfuglen (Frankrig/USA)
Lust, Caution (Kina/Taiwan)
Spurven (Frankrig)

Bafta prisuddelingen bliver afholdt søndag d. 10 februar i London.

Indtil da kan man læse meget mere om Det Britiske Filmakademi på deres officielle hjemmeside http://www.bafta.org, og nomineringerne i alle kategorierne kan ses her.

15 January 2008

Biografanmeldelse: Arn - Tempelridderen

Arn - Tempelridderen

instruktion: Peter Flinth.
med bl.a.: Joakim Nätterqvist, Stellan Skarsgård, Sofia Helin, Bibi Andersson, Simon Callow, Vincent Perez.





Arn - Tempelridderen er baseret på de to første bind i den svenske forfatter Jan Guillous trilogi om Arn, og projektet er den dyreste filmproduktion i Skandinavien nogensinde. En to'er kommer til efteråret, og en Tv-serie følger senere.

Arn bliver født i Sverige i år 1150. Som lille falder han ned fra et udkigstårn, og hans forældre lover, at de vil lade Arn voksne op til at tjene Gud, hvis Gud lader Arn overleve. Arn overlever, og vokser op i et kloster, hvor han lærer at læse og skrive, og bliver oplært af en munk, som har en fortid som tempelridder. Da Arn bliver 18 år, vender han hjem til fødegården, men hans slægt ligger i strid med naboerne, og da Arn bliver forelsket i Cecilia, som kommer fra en "forkert" familie, begynder trængslerne for de unge elskende.

Da Cecilias søster af ren jalousi afslører hemmeligheden om, at Cecilia er blevet gravid uden for ægteskabet, bliver både Arn og Cecilia bandlyst, og dømmes til at tilbringe 20 år i kloster. Cecilia bliver taget imod af en hård og ubarmhjertig nonne, mens Arn bliver sendt tilbage til det kloster hvor han voksede op. Her har de dog andre planer med Arn, og han bliver sendt til Det hellige land som tempelridder. Årene går, og Arn bliver en respekteret kriger hos Jerusalems tempelridderstormestre, og af fjendens ledere anset som en mand af ære. Men Arn kan kun tænke på én ting - at komme tilbage til Cecilia.

(copyright: SF Film)

Man skal ikke tage titlen bogstaveligt når man går ind til Arn - Tempelridderen. Man kunne godt tro, at det er en film med masser af store kampscener, som i en rigtig episk storfilm fra Hollywood. Ja, der er enkelte blodige kampscener, og nogle andre flotte scener i og omkring Jerusalem, men det varer faktisk omkring halvanden time før vi hører nærmere om Arns oplevelser i Det hellige land. Det er den mere intime fortælling der er i centrum, og filmen fokuserer meget på forholdet mellem Arn og Cecilia, og det svenske samfund i midten af 1100-tallet. Det er et bevidst valg, som jeg ikke synes er forkert.

Filmen har enkelte svagheder i fortællestrukturen. Bl.a. virker en fortællerstemme i starten af filmen en smule unødvendig og malplaceret, og det at filmen starter med, at vi ser Arn i aktion som tempelridder, og sidenhen fortæller en meget stor del af historien som flashback, virker heller ikke optimalt. Men der er masser af andre ting der virker. Filmen er utrolig flot. Man føler virkelig, at man er kommet små 850 år tilbage i tiden, og går rundt i de store svenske skove, og det er også meget imponerende, at man har formået at få de forholdsvis få scener fra Jerusalem, så overbevisende som de er.

Men Arn - Tempelridderen har sine mangler. Sød som kærlighedshistorien mellem Arn og Cecilia er, så er den da bestemt også meget klichéfyldt og banal, og for kendere af bøgerne, vil der helt sikkert være mange vigtige ting i Arns virke som tempelridder, både i det menneskelige og det politiske aspekt, der er udeladt. Men den danske instruktør Peter Flinth har alligevel formået at skabe en underholdende storfilm med internationalt snit, og det i sig selv er noget af en præstation.

14 January 2008

Golden Globe vinderne!

Årets Golden Globe-uddeling var på grund af strejken blandt manuskriptforfatterne reduceret til en pressekonference, og søndag d. 13 januar blev vinderne læst op. Der var enkelte store overraskelser blandt vinderne. Overraskende var det bl.a., at Coen-brødrene gik glip af priserne for bedste film og bedste instruktion. De fik prisen for bedste manuskript, men måtte se prisen for bedste instruktion gå til Dykkerklokken og sommerfuglen-instruktør Julian Schnabel.

Bedste drama gik til den engelske Atonement, som var den film med flest nomineringer, men alligevel må det betegnes som lidt af en overraskelse, at den faktisk vandt den store pris. Tim Burtons musical Sweeney Todd vandt bedste komedie/musical, og Johnny Depp vandt prisen for bedste mandlige hovedrolle i en komedie/musical for filmen. Der var også skuespilspriser til Daniel Day-Lewis, Julie Christie, Marion Cotillard, Javier Bardem og Cate Blanchett.


-Alle Golden Globe vinderne:

Bedste film (drama):
Atonement

Bedste film (komedie/musical):
Sweeney Todd

Bedste mandlige hovedrolle (drama):
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

Bedste kvindelige hovedrolle (drama):
Julie Christie - Away From Her

Bedste mandlige hovedrolle (komedie/musical):
Johnny Depp - Sweeney Todd

Bedste kvindelige hovedrolle (komedie/musical):
Marion Cotillard - Spurven

Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem - No Country for Old Men

Bedste kvindelige birolle:
Cate Blanchett - I'm Not There

Bedste instruktion:
Julian Schnabel - Dykkerklokken og sommerfuglen

Bedste manuskript:
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men

Bedste animationsfilm:
Ratatouille

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
Dykkerklokken og sommerfuglen (Frankrig)

Bedste musik:
Dario Marianelli - Atonement

Bedste sang:
"Guaranteed", af Eddie Vedder - Into the Wild

Man kan læse meget mere om Golden Globewww.goldenglobes.org, hvor man også kan se en liste over alle vinderne i Tv-kategorierne. Her var der bl.a. priser til David Duchovny, Samantha Morton og Glenn Close.

Producers Guild nomineringerne 2007

Producers Guild of America har annonceret deres nomineringer til årets Producers Guild Awards.

-De nominerede til årets bedste filmproduktion er:

Dykkerklokken og sommerfuglen
Juno
Michael Clayton
No Country for Old Men
There Will Be Blood

Prisuddelingen finder sted d. 2 februar, og der er også priser til dokumentarfilm og Tv-film- og serier.

Man kan se de nominerede i alle kategorier på Producers Guilds officielle hjemmeside www.producersguild.org

11 January 2008

Nyt i biografen - uge 2

Den anden uge af 2008 byder på intet mindre end den dyreste skandinaviske filmproduktion nogensinde! Arn - Tempelridderen er baseret på den svenske forfatter Jan Guillous romanserie om Arn. Filmen er instrueret af danske Peter Flinth, og den næste film i serien kommer til efteråret.

Filmen Control fortæller historien om Joy Division forsangeren Ian Curtis, og markerer musikvideoinstruktøren Anton Corbijns spillefilmsdebut.

Fra Frankrig kommer thrilleren Fortæl det ikke til nogen, og ugens store premiere fra fabrikkerne i Hollywood er Aliens vs Predator 2, hvor Alien-monstrene og Predator-jægerne udkæmper endnu en drabelig kamp i menneskehedens baghave - Jorden!

Anmeldelser af alle ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk, og jeg har anmeldelser af Arn - Tempelridderen og Aliens vs Predator 2 oppe her på Filmhjørnet i løbet af weekenden eller i starten af næste uge.

10 January 2008

Writers Guild nomineringerne 2007

De strejkende manuskriptforfattere har annonceret deres nomineringer til årets Writers Guild Awards:

-De nominerede er:

Bedste originale manuskript:
Judd Apatow - Knocked Up
Diablo Cody - Juno
Tony Gilroy - Michael Clayton
Tamara Jenkins - The Savages
Nancy Oliver - Lars and the Real Girl

Bedste manuskript baseret på andet materiale:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
Ethan Coen & Joel Coen - No Country for Old Men
Ronald Harwood - Dykkerklokken og sommerfuglen
Sean Penn - Into the Wild
James Vanderbilt - Zodiac

Selve prisuddelingen finder sted d. 9 februar, og Writers Guild har også en pris til bedste manuskript til en dokumentarfilm. Man kan besøge deres officielle hjemmeside http://www.wga.org/ for at læse mere om organisationen.

Angående den nævnte strejke, så har det indtil videre bl.a. fået den konsekvens, at årets Golden Globe-uddeling er blevet aflyst. I stedet for at skrive om det her, vil jeg tillade mig at linke til den nyhed omhandlende aflysningen, som jeg har skrevet på CinemaZone.

09 January 2008

DVD-anmeldelse: Rush Hour 3

Rush Hour 3

udgivet d. 8/1-2008 af SF Film.

instruktion: Brett Ratner.
med bl.a.: Chris Tucker, Jackie Chan, Hiroyuki Sanada, Noémie Lenoir, Max von Sydow, Roman Polanski.



Carter og Lee er tilbage! Handlingen i Rush Hour 3 bringer bl.a. vores gamle kendinge til Paris, hvor de prøver at optrevle bagmændene bag den frygtede kinesiske triade. Vi får masser af hurtigsnak fra Carter og smæk for skillingen fra Lee. Præcis som man forventer af en actionkomedie som denne. Men det er ikke nok. Rush Hour 3 lider af, at den har et forfærdeligt manuskript, der virker som om det er bygget op ud fra actionscener, og man så derefter har puttet en handlingstråd ind her og en anden handlingstråd ind der.

Rush Hour 3 er dog ikke helt uden charme, og det er til dels på grund af makkerparret Jackie Chan og Chris Tucker. Når jeg siger til dels, så er det fordi der er kommet lidt ridser i lakken i løbet af årene. Jackie Chan er ikke hvad han har været, og Chris Tucker er med tre Rush Hour-film på 9 år, som de eneste film han har lavet i denne årrække!, efterhånden i fare for at blive en parodi på sig selv.

Der er langt mellem grinene i Rush Hour 3, og filmen er hverken ligeså sjov eller ligeså underholdende som de to første film i serien. Men grinene dukker da op, og med en spilletid på under 1½ time føler man aldrig, at filmen går i tomgang.

DVD'en:
Der er ingen problemer med den tekniske del af DVD'en. Et godt 5.1 lydspor og nogle klare og skarpe billeder. Ekstramaterialet er derimod en smule tyndt. Lidt slettede scener, fraklip og en trailer er hvad det kan blive til.

Film: 2½/6 stjerner.
DVD: 3/6 stjerner.

08 January 2008

Directors Guild nomineringerne 2007

Årets nomineringer til den prestigefyldte Directors Guild Award er blevet offentliggjort, og Paul Thomas Anderson, Coen-brødrene, Tony Gilroy, Sean Penn og Julian Schnabel er de heldige udvalgte i år.
-De nominerede er:

Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
Joel Coen & Ethan Coen - No Country for Old Men
Tony Gilroy - Michael Clayton
Sean Penn - Into the Wild
Julian Schnabel - Dykkerklokken og sommerfuglen

Selve DGA prisuddelingen finder sted d. 26 januar, og vil markere 60 års jubilæet for denne pris, der kun seks gange i historien er gået til en anden end den instruktør der samme år også har vundet Oscaren for bedste instruktion.

Man kan læses meget mere om Directors Guild of America på deres officielle hjemmeside: http://www.dga.org

Flere priser til Coen-brødrene og PT Anderson

Lørdag d. 5 januar mødtes medlemmerne af National Society of Film Critics på Sardi's restaurant i New York, for at stemme om hvem der skal modtage deres priser for filmåret 2007. Den store vinder blev Paul Thomas Andersons There Will Be Blood, som vandt fire priser. Skuespilspriserne gik til Daniel Day-Lewis, Julie Christie, Casey Affleck og Cate Blanchett. National Society of Film Critics er en af de store og betydningsfulde kritikersammenslutninger i USA, og de har eksisteret siden 1966.

Kansas City Film Critics Circle har også eksisteret siden 1966, og i år valgte de også, at give deres pris for årets bedste film til There Will Be Blood. Filmen vandt bl.a. også bedste instruktion, en pris Paul Thomas Anderson dog måtte dele med Julian Schnabel og hans Dykkerklokken og sommefuglen.

Kritikersammenslutningen Broadcast Film Critics afholdte mandag d. 7 januar deres årlige "Critics' Choice Awards", og der var ikke de store overraskelser blandt deres vindere. Daniel Day-Lewis, Julie Christie, Javier Bardem og Amy Ryan har alle vundet masser af kritikerpriser for deres præstationer i filmåret 2007, og alle fire kunne gå hjem med endnu en pris under armen. Det samme kunne Coen-brødrene Joel og Ethan. De fik priser for bedste film og bedste instruktion for deres No Country for Old Men.

Vinderne i de store kategorier fra de tre kritikersammenslutninger ser således ud:

-Broadcast Film Critics vindere:

Bedste film:
No Country for Old Men

Bedste mandlige hovedrolle:
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

Bedste kvindelige hovedrolle:
Julie Christie - Away From Her

Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem - No Country for Old Men

Bedste kvindelige birolle:
Amy Ryan - Gone Baby Gone

Bedste instruktion:
Joel Coen & Ethan Coen - No Country for Old Men

Bedste manuskript:
Diablo Cody - Juno

Bedste animationsfilm:
Ratatouille

Bedste udenlandske film:
Dykkerklokken og sommerfuglen (Frankrig)

Se alle Broadcast Film Critics vinderne hos Movie City News, og læse mere om Broadcast Film Critics på deres officielle hjemmeside.


-Kansas City Film Critics vindere:

Bedste film:
There Will Be Blood

Bedste mandlige hovedrolle:
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

Bedste kvindelige hovedrolle:
Marion Cotillard - Spurven

Bedste mandlige birolle:
Javier Bardem - No Country for Old Men

Bedste kvindelige birolle:
Tilda Swinton - Michael Clayton

Bedste instruktion:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood
og
Julian Schnabel - Dykkerklokken og sommerfuglen

Bedste manuskript (originalt):
Diablo Cody - Juno

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Joel Coen & Ethan Coen - No Country for Old Men

Bedste animationsfilm:
Ratatouille

Bedste udenlandske film:
Dykkerklokken og sommerfuglen (Frankrig)

Se alle Kansas City Film Critics vinderne hos Awards Daily.


-National Society of Film Critics vindere:

Bedste film:
There Will Be Blood

Bedste mandlige hovedrolle:
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

Bedste kvindelige hovedrolle:
Julie Christie - Away From Her

Bedste mandlige birolle:
Casey Affleck - Mordet på Jesse James af kujonen Robert Ford

Bedste kvindelige birolle:
Cate Blanchett - I'm Not There

Bedste instruktion:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood

Bedste manuskript:
Tamara Jenkins - The Savages

Bedste udenlandske film:
4 måneder, 3 uger & 2 dage (Rumænien)

Læs meget mere om National Film Critics vinderne hos IndieWire.

07 January 2008

Biografanmeldelse: Away From Her

Away From Her

instruktion: Sarah Polley.
med bl.a.: Julie Christie, Gordon Pinsent, Olympia Dukakis, Michael Murphy, Kristen Thomson.






Away From Her er en perle af en film fra den ret oversete canadiske filmindustri. På trods af en spændende dobbeltsproget kultur, ligger den canadiske filmbranche i skyggen af den amerikanske, og det er efterhånden normen, at vi kun får et par canadiske film at se i de danske biografer pr. år.

Grant og Fiona Anderson lever i et lykkeligt ægteskab sammen. Man aner, at der har været problemer undervejs, men nu hvor de har trukket sig tilbage og bor i et hyggeligt hus ude på landet, har de tid til hinanden. Men pludselig rammer tragedien. Fiona begynder at glemme ting. Hun kan stå med en ting i hånden, og ikke ane hvad hun skal gøre med den. Det er Alzheimers sygdom der er i sin begyndende fase, og efter en skitur hvor Fiona pludselig ikke ved hvor hun er og hvordan hun kommer hjem igen, tager Fiona og Grant den svære beslutning om at lade Fiona indlægge på et plejehjem, så hun kan få professionel pleje, inden sygdommen helt tager magten over hendes sind. Men det går hurtigt, og Grant kan kun se hjælpeløst til, mens Fiona glider længere og længere væk.

(copyright: Lionsgate/HanWay/Miracle Film)
Den nu 29 årige skuespiller Sarah Polley har instrueret Away From Her, men hun var kun 27 da filmen blev lavet. Polley fik sit gennembrud for små ti år siden i den canadisk/armenske mesterinstruktør Atom Egoyans The Sweet Hereafter, og hun har siden leveret en lang række flotte præstationer. Nok allerbedst i det usentimentale melodrama My Life Without Me. Med Away From Her får hun sin debut som filminstruktør, og det er en uhørt overbevisende præstation. At en kun 27 årige instruktør kan fange kærlighedens sanser og følelser i alderdommen, på den måde som Polley gør med Away From Her, er ganske imponerende.

Julie Christie er fantastisk i rollen som Fiona, og det er helt fortjent, at hun i skrivende stund betegnes som en af favoritterne til en Oscar. Som Grant ses den for os ukendte skuespiller Gordon Pinsent, som har en lang karriere i canadisk Tv bag sig. Man kan godt sige, at det er en skam, at det er Julie Christie der har fået al opmærksomheden, for Pinsent er bestemt ligeså fremragende. Han leverer en flot, stille og nuanceret præstation, som en mand der ikke kan gøre noget som helst ved det faktum, at kvinden han har elsket i 45 år, glider længere væk fra ham som dagene og ugerne går.

Away From Her er en enestående film om de pludselig opståede problemer livet kan byde på, og den sætter næsten ikke en fod forkert. En rørende, tankevækkende og elegant lille film.

05 January 2008

Biografanmeldelse: American Gangster

American Gangster

instruktion: Ridley Scott.
med bl.a.: Denzel Washington, Russell Crowe, Josh Brolin, Chiwetel Ejiofor, Lymari Nadal, Ruby Dee, Armand Assante, Cuba Gooding Jr., Ted Levine, Carla Gugino, John Hawkes, John Ortiz.




American Gangster fortæller den virkelige historie om Frank Lucas, der startede som chauffør og højre hånd for gangsteren Bumpy Johnson, og op gennem 1970'erne selv blev kongen af Harlem, takket være sine skrupelløse narkoforretninger, hvor han bl.a. smuglede narko, gemt i de døde Vietnam-soldaters kister, ind i USA. Filmen følger Lucas' storhed og fald, og betjenten Richie Roberts' indædte kamp for at stoppe Lucas.

Denzel Washington spiller Frank Lucas, og han giver en præstation der er overraskende afdæmpet. Man ville måske tro, at der var store armbevægelser i portrættet af denne mand, men Washington yder en fornem præstation med masser af ro på overfladen. Men en ro der hele tiden trues af indre raseri, for selvom Frank Lucas var god til at holde lav profil, hvilket bl.a. var det der gjorde, at han i så lang tid kunne holde sig ude af politiets søgelys, så var han også en koldblodig og skræmmende mand, som godt kunne finde på at skyde først og spørge bagefter. Selvom Denzel Washington er filmens store hovedperson, så er der masser af andre gode skuespilspræstationer i filmen. Russell Crowe gør det godt i rollen som Richie Roberts, Armand Assante er overbevisende som mafiaboss, og Josh Brolin er fantastisk i rollen som korrupt New York betjent. Der er også gode præstationer fra Chiwetel Ejiofor som Franks bror, Ruby Dee som hans mor, og det nye ansigt Lymari Nadal som Franks skønne og skrøbelige puertoricanske kone Eva.

(copyright: Universal/UIP)
Selvom American Gangster varer omkring 2½ time, så virker den på intet tidspunkt for lang. Tværtimod faktisk. Der er så meget indhold i historien, at man sagtens kunne have brugt mere tid på noget af det. F.eks. synes jeg, at Frank Lucas' vej mod toppen går alt for hurtigt, og der er flere karakterer i filmen, som man også kunne have brugt mere tid på. Flere steder går man ikke helt i dybden, og det er eneste lille svaghed ved filmen.

Ridley Scott har instrueret med en meget sikker hånd, og han har skabt et flot tidsbillede af 70'ernes New York. En tid hvor byen var ved at drukne i kriminalitet, som bare blev mere og mere uoverskuelig, fordi over halvdelen af byens politikorps var korrupte. De perfekte omstændigheder for en mand som Frank Lucas, og alle odds imod en hæderlig og ubestikkelig mand som Richie Roberts. Det fører uundgåeligt til konfrontationer af de helt eksplosive.

American Gangster er en fremragende film, som virkelig formår at finde den rette balance mellem intensitet, kynisme og stilfærdig reflektion. Vil American Gangster i årene fremover blive betegnet som en nyklassiker i gangstergenren? Måske. Den har alle muligheder for det, og den fortjener det bestemt også.

Bodil-nomineringerne 2007

Årets nomineringer til filmmedarbejdernes Bodil-pris er blevet offentliggjort, og der er overraskende stor forskel mellem Robert- og Bodil-nomineringerne i år. F.eks. er der i Bodil-nomineringerne til bedste mandlige birolle kun én enkelt genganger fra Robert-nomineringerne. Mest bemærkelsesværdigt er det dog nok, at Natasha Arthys Fighter modtog 3 Bodil-nomineringer, mens den ikke fik en eneste Robert-nominering!

Jannik Johansens Hvid nat er med 5 nomineringer den film der har fået flest Bodil-nomineringer i år, og Peter Schønau Fogs spillefilmsdebut Kunsten at græde i kor, følger lige efter med 4 nomineringer. Af en eller anden grund har man i år kun fundet plads til fire film i kategorien "bedste danske film".

Bodil-festen finder sted d. 24 februar.

De nominerede er:

Bedste danske film:
AFR
Fighter
Hvid nat
Kunsten at græde i kor

Bedste mandlige hovedrolle:
Jesper Asholt - Kunsten at græde i kor
Kim Bodnia - Ekko
Lars Brygmann - Hvid nat
David Dencik - Uden for kærligheden
Jannik Lorenzen - Kunsten at græde i kor

Bedste kvindelige hovedrolle:
Rikke Louise Andersson - Hvid nat
Noomi Rapace - Daisy Diamond
Sonja Richter - Cecilie
Paprika Steen - Vikaren
Semra Turan - Fighter

Bedste mandlige birolle:
Dejan Cukic - De unge år
Morten Grunwald - Hvid nat
Nicolaj Kopernikus - De fortabte sjæles ø
Søren Malling - De unge år
Cyron B. Melville - Fighter

Bedste kvindelige birolle:
Anne Sophie Byder - Hvid nat
Stine Fischer Christensen - Ekko
Trine Dyrholm - Daisy Diamond
Charlotte Fich - Kærlighed på film
Hanne Hedelund - Kunsten at græde i kor

Bedste amerikanske film:
The Darjeeling Limited
I'm Not There
Letters from Iwo Jima
Paranoid Park
Zodiac

Bedste ikke-amerikanske film:
4 måneder, 3 uger & 2 dage
Eastern Promises
Pans labyrint
Persepolis
Reprise

04 January 2008

Nyt i biografen - uge 1

Vi lægger hårdt ud i den første uge i det nye år. Der er nye film fra to af tidens store filminstruktører, instruktørdebut fra en ung rost kvindelig skuespiller og ligeledes debut fra sønnen af en af tegnefilmens mestre.

Fra Woody Allen kommer Cassandra's Dream. Hans spillefilm nr. 37 som instruktør - på 38 år! Et filmår er ikke et rigtigt filmår uden en ny film fra Woody Allen, og vi får den altså allerede her i den første uge.

American Gangster er nyeste film fra Ridley Scott, med superstjernerne Denzel Washington og Russell Crowe i hovedrollerne, og omhandlende en narkobagmand i 70'ernes New York, og politimanden der igennem flere år jagede ham.

Den canadiske skuespiller Sarah Polley har høstet mange roser for sit skuespil siden gennembruddet i 1997 i Atom Egoyans The Sweet Hereafter, og med denne uges premierefilm Away From Her, springer hun ud som filminstruktør, med en film hvor Julie Christie er en af årets Oscar-favoritter, i rollen som en kvinde der bliver ramt af Alzheimers sygdom.

Med tegnefilmen Legenden om jordhavet går japanske Goro Miyazaki i sin berømte fars fodspor. Hans far Hayao Miyazaki har gennem flere år været en af mestrene indenfor animationsfilm, og står bag mesterværker som bl.a. Min nabo Totoro og Chihiro og heksene. Goros debutfilm udgives af Studio Ghibli, samme filmstudie som i mange år har stået bag faderens film.

Der skal også være plads til lidt sjov og ballade, og det kommer i form af komedien Mr. Woodcock, hvor Seann William Scott spiller en ung fyr, der til sin skræk og rædsel finder af, at hans mor skal giftes med den gymnastiklærer der gjorde hans skoleår til et helvede på jord!

Jeg kan her på Filmhjørnet allerede byde på en anmeldelse af Cassandra's Dream, som kan læses her nedenunder, og anmeldelser af American Gangster og Away From Her kan forventes i løbet af weekenden. Indtil da kan man på CinemaZone.dk læse anmeldelser af ugens nye biograffilm.

Med det er der ikke andet at sige, end velkommen til et forhåbentligt spændende filmår med masser af gode oplevelser!

Biografanmeldelse: Cassandra's Dream

Cassandra's Dream

instruktion: Woody Allen.
med bl.a.: Ewan McGregor, Colin Farrell, Haley Atwell, Phil Davis, Tom Wilkinson.







Selvom den gode Woody Allen efterhånden har rundet de 72 år, så er der ingen tegn på, at han vil til at slappe af. Han laver stadigvæk en film om året, præcis som han har gjort gennem den største del af sin karriere. Cassandra's Dream er Woody Allens spillefilm nr. 37 som instruktør - på 38 år!

Brødrene Ian og Terry Blaine lever et forholdsvis problemfrit liv. Terry er gift og arbejder på et værksted, mens Ian arbejder i faderens restaurant, og har planer om at spare op, så han kan investere i hoteller i Californien. På trods af at Ian ikke har de store penge mellem hænderne, så fører han sig frem som en rigtig playboy, med god hjælp fra Terry, som låner Ian flotte biler fra værkstedet, så han kan køre rundt i dem med forskellige kærester, og lade som om han er noget ved musikken. Så penge kan brødrene altid bruge, og især Terry har svært ved at styre sit forbrug på væddeløbsbanen og omkring pokerbordet, i jagten på den store gevinst. Det går da også galt for Terry, og han får oparbejdet sig en kæmpe spillegæld.

Da brødrenes rige onkel Howard kommer på et hurtigt besøg i London, håber de, at han kan låne dem penge. Det vil han også gerne, men der er lige en lille "tjeneste" som de bliver nødt til at gøre for ham først. Forretningspartneren Martin Burns truer med at løfte sløret for Howards lyssky forretninger, og Howard risikerer mange år i fængsel. Så for nu at sige det som det er, så vil han faktisk gerne have, at Martin Burns bliver slået ihjel! Hvis Ian og Terry gør dette for deres kære onkel Howard, behøver de aldrig bekymre sig om penge igen, og alle deres drømme kan blive opfyldt. Hvad gør man i sådan en situation..?

(copyright: The Weinstein Company/Scanbox)

Det var som om Woody Allen fandt ny inspiration da han forlod sit elskede New York til fordel for London. Han havde haft en række større og mindre skuffelser i træk, og valgte altså at søge nye græsgange. Destinationen blev London, og filmen Match Point blev et kritikerrost comeback for Woody (selvom rigtige fans aldrig føler han har været væk). Han fulgte den op med den finurlige lille komedie Scoop, og har nu med Cassandra's Dream lavet sin tredje film i træk i London. Hans næste film foregår i Barcelona i Spanien, og selvom det da er dejligt at have set denne nye side af Woody, så håber jeg nu personligt, at han snart vender tilbage til "The Big Apple".

Cassandra's Dream er en meget atypisk Woody Allen film, og minder i stil og tone meget om Match Point. Når man siger Woody Allen tænker de fleste sikkert komedie og hurtige sjove replikker, men Cassandra's Dream er præcis som Match Point rendyrket drama, med et lille stænk af sort humor her og der. Cassandra's Dream er ikke lige så god en film som Match Point, og historien virker af og til lidt søgt og ugennemtænkt, men filmen har alligevel en virkelig dragende stemning over sig, godt hjulpet på vej af en flot fotografering af mesterfotografen Vilmos Zsigmond, og Ewan McGregor og Colin Farrell i topform i hovedrollerne som Ian og Terry. Woody Allen har brugt meget ældre jazzmusik som underlægningsmusik i mange af sine film, men denne gang er han gået sammen med komponisten Philip Glass, som har komponeret noget afdæmpet og meget flot og effektivt musik til filmen, som ikke bliver brugt andre steder end der hvor det er absolut nødvendigt. Det er meget fornemt, og det er også med til at give filmen en helt speciel stemning.

Det er nogle af de ældgamle moralske spørgsmål om forbrydelse, straf og skyld som Woody Allen finder frem i Cassandra's Dream, og selvom vi får en meget brat og pludselig slutning, så virker den meget passende jo mere man tænker over det. Filmen kan på ingen måde betegnes som en af Allens bedste, men Cassandra's Dream er endnu en yderst solid tilføjelse til et imponerende filmografi, der bare bliver større og større.

03 January 2008

DVD-anmeldelse: Cecilie

Cecilie

udgivet d. 2/1-2008 af Nordisk Film.

instruktion: Hans Fabian Wullenweber.
med bl.a.: Sonja Richter, Anders W. Berthelsen, Claus Riis Østergaard, Lars Mikkelsen, Kurt Ravn.




Cecilie ser og hører ting, som ingen andre kan se og høre. Men måske er hun ved at have det bedre. Hun vender efter to års fravær tilbage til sit job som skolelærer, men hendes tilstand forværres igen. Hun bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvor psykiateren Per Hartmann viser sig at være til god hjælp. Han ser tingene anderledes end mange af sine kollegaer, og finder ud af, at der måske er en sammenhæng mellem Cecilies oplevelser, og et mord der blev begået i byen for mere end 30 år siden...

Cecilie er en ganske spændende og flot produceret film, og Sonja Richter er filmens helt store oplevelse. Hun er fremragende i hovedrollen som den skrøbelige Cecilie, og man tror på hende hele vejen igennem. Men alt i alt er Cecilie en noget ujævn affære. Manuskriptet er forudsigeligt og dialogen fra flere af skuespillerne er til tider mekanisk og uinspirerende. Manuskriptet er skrevet af Nikolaj Arcel og Rasmus Heisterberg, men det er langt fra blevet ligeså vellykket som makkerparrets manuskripter til de Nikolaj Arcel-instruerede De fortabte sjæles ø og den mesterlige Kongekabale. Det er et meget professionelt skrevet manuskript, men det virker også alt for nemt at komme fra A til B og videre derfra. Der er ingen overraskelser, og filmen udvikler sig i den retning man forventer.

Alligevel er Cecilie dog ikke nogen helt ueffen film. Den er visuelt flot, og den er endnu et bevis på, at vi i Danmark sagtens kan lave de typiske genrefilm, og det er helt sikkert en spændende og af og til medrivende film, som er bedst når vi som tilskuer ikke ved mere om hvad der foregår, end Cecilie selv gør.

DVD'en:
Filmen byder på nogle flotte billeder, som på trods af lidt uskarpheder er gengivet udmærket på DVD, men lydsporet synes jeg generelt er lidt for lavt mixet, til at kunne skabe den helt rette effekt, og det er lidt en skam, for filmen har en meget stemningsfyldt lydside.

Et ca. 25 minutter langt making-of program (+ 2 trailers) er hvad det kan blive til af ekstramateriale på denne DVD, og det er sådan set ok. Jeg følte ikke det store behov for en masse mere information om filmen, og både skuespillere og instruktør fortæller lidt om filmen i programmet "Cecilie under overfladen".

Film: 3½/6 stjerner.
DVD: 3/6 stjerner.