Nyt i biografen - uge 43

De tre store titler i uge 43 var de amerikanske Funny People og Zombieland, en komedie og en gyserkomedie, og det danske drama Over gaden under vandet.

I København og Århus var der premiere på den tyrkiske Nefes og den amerikanske Soraya M., en barsk og desværre sand historie om Irans brug af stening som straf.

Fra søndag i uge 43 til lørdag i uge 44 spiller Cinemateket i København den svensk/danske instruktør Johan Melins Profetia, der vises som Cinematekets "månedens film", og dokumentarfilmen Earth, som er Tv-serien Planet Earth der er blevet klippet om til en biografdokumentarfilm, kan opleves i en håndfuld biografer landet over.

CinemaZone.dk har som altid anmeldelser af de nye film.

Nyt i biografen - uge 41 & 42

Der var som sædvanlig masser af nyt i biograferne landet over i efterårsferien.

Fredag i uge 41 begyndte to danske film kampen om publikum. Det drejede sig om familie/børnefilmen Monsterjægerne og actioneventyret Ved verdens ende.

Alan Parkers klassiske musikfilm Fame er blevet genindspillet/nyfortolket, og den nye Fame spillede op til dans i uge 41, mens en professionel danser er en af hovedpersonerne i det franske drama Paris.

Bruce Willis kunne ses i hovedrollen i science fiction filmen Surrogates, og de uforlignelige Coen-brødre Joel og Ethan var tilbage med den sorthumoristiske A Serious Man.

I uge 42 dukkede Meryl Streep op som mesterkokken Julia Child i Julie & Julia, og Robert Downey Jr. og Jamie Foxx stod øverst på plakaten i dramaet Solisten.

Besøg CinemaZone.dk for anmeldelser af de nye film.

Biografanmeldelse: Op

Op

instruktion: Pete Docter & Bob Peterson.
med stemmer af bl.a.: Edward Asner, Christopher Plummer, Jordan Nagai.
med danske stemmer af bl.a.: Henning Palner, Kasper Kesje, Holger Perfort, Robert Hansen.




Det er svært at forestille sig hvad animationsgenren ville være uden Pixar. Lige siden selskabets første spillefilm, Toy Story fra 1995, har de henrykket både børn og voksne over hele verden. Og det er ikke kun de fantasifulde historier eller den flotte og opfindsomme animation der gør filmene til noget specielt. Det indeholder mange andre film i genren også, men det er deres helt særlige talent for at skabe noget fortællermæssigt unikt, som på to helt forskellige plan appellerer til både børn og voksne. Deres nyeste film Op, er ingen undtagelse.

Da han som barn så den berømte opdagelsesrejsende Charles Muntz i ugerevyen i biografen, blev Carl Frederiksen bidt af en gal eventyrer. Han møder pigen Ellie, som er ligeså vild med eventyrhistorierne om Muntz i Sydamerika, og Carl og Ellie forelsker sig og bliver gift, men livets almindeligheder og genstridigheder kommer i vejen for de store planer de havde som børn. Så årene går, og da alderdommen indhenter dem mister Carl sin elskede Ellie.

Carl sidder nu alene tilbage i deres hus, som de lokale myndigheder gerne vil have fat i så grunden kan indlemmes i al det moderne nybyggeri der foregår lige udenfor Carls hoveddør. Carl vil gerne bare være i fred, men efter et sammenstød med en bygningsarbejder, har han udsigt til at blive tvunget på plejehjem. Det vil han alligevel ikke finde sig i, og med hjælp fra tusinde af farvestrålende balloner løfter han huset op fra jorden, og sætter kurs mod Sydamerika og det eventyr som han og Ellie så gerne ville have oplevet. Der er bare lige et enkelt problem. Da huset steg til vejrs, stod der en lille spejderdreng ude på verandaen...

(copyright: Walt Disney Pictures/Pixar)

I de første 10-15 minutter af Op bliver vi budt på en så smuk historie, at den sagtens kunne stå for sig selv som en enestående kortfilm. Det er om at forelske sig, om at leve livet sammen og om at miste og være alene tilbage, og for den voksne del af publikum, er det måske det mest tilfredsstillende Pixar nogensinde har lavet. Carl og Ellies liv sammen bliver fortalt med billeder kun tilsat musik, og det er en overbevisende og næsten uhørt rørende menneskelig symfoni.

Men Op er selvfølgelig først og fremmest en film for børn, og en af de få ting der forhindrer Op i at få fuldt hus på karakterskalaen er, at den desværre ikke er helt fri for det element som mange animationsfilm har, og som ofte gør, at vi voksne kommer til at sidde og kede os lidt. For børnene skal der være gang i den, og filmens sidste tredjedel byder på de obligatoriske og ganske ligegyldige actionscener, mens komikken med talende hunde og deres fokusering på egern og tennisbolde også hurtigt bliver lidt for ensformigt. Heldigvis bliver det dog aldrig så larmende og fjollet som man ellers ofte ser, og objektivt set passer det fint nok ind i filmens historie og univers.

Overordnet set er Op en dybt tilfredsstillende film. Den er sjov og spændende for de mindste, og den taler intelligent til det ældre pulbikum med sin unikke tilgang til historien om Carl Frederiksen og det tætte venskab han får opbygget til den ivrige spejderdreng Robert. Det er svært ikke at knibe en tåre, når Carl opdager præcis hvor lykkelig hans kære Ellie havde været sammen med ham, og her går det op for ham, at det største eventyr ofte er livet i sig selv. Op er et eventyr i sin reneste form. Som en god godnathistorie en livsklog bedstefar fortæller til sit barnebarn der sidder og lytter med store øjne, og den indeholder sublime øjeblikke der blander humor og humanisme som kun Pixar-folkene kan gøre det.

Nyt i biografen - uge 40

Det er familiefilmene der står på menuen i denne uge. Ugens to store premierefilm er animationsfilmen Op, som kommer med både original og dansk tale, og i 3D i enkelte biografer, og Giacomo Campeotto står bag den danske familiefilm Storm.

Ugens sidste nye film er den engelske socialrealist Ken Loachs nyeste film, Looking for Eric, der bl.a. har den tidligere fodboldstjerne Eric Cantona på rollelisten.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Pigen der legede med ilden

Pigen der legede med ilden

instruktion: Daniel Alfredson.
med bl.a.: Noomi Rapace, Michael Nyqvist, Lena Endre.






Filmatiseringen af den svenske forfatter Stieg Larssons bestseller Mænd der hader kvinder (læs min DVD-anmeldelse her) blev i foråret set af næsten 1 million mennesker i de danske biografer. Filmen der er fornemt instrueret af danske Niels Arden Oplev blev ikke bare en succes i Danmark, men også i resten af Skandinavien, og det var en af grundene til, at man besluttede sig for, at de to næste afsnit af Larssons trilogi også skulle ud i biograferne. Det var ellers først meningen, at de to næste bøger, Pigen der legede med ilden og Luftkastellet der blev sprængt, skulle have været lavet som en Tv-serie, men på grund af succesen med den første film klippede man al materialet om til to biograffilm.

I Pigen der legede med ilden er rollerne næsten byttet om i forhold til den første film. Hvor journalist Mikael Blomkvist var hovedpersonen i Mænder der hader kvinder, så er fokus nu på superhackeren Lisbeth Salander og hendes dystre fortid, der kommer tilbage for at forfølge hende. Det hele tager fart da Lisbeth bliver anklaget for flere mord, bl.a. på en journalist på Millennium-forlaget hvor Blomkvist arbejder. Journalisten arbejdede på en sag om menneskehandel, og det viser sig, at meget højtstående personer er dybt involveret. Blomkvist er dog overbevist om, at Lisbeth er uskyldig, og han prøver at komme til bunds i den dødsensfarlige sag.

(copyright: Yellow Bird Films/Nordisk Film)

Mænd der hader kvinder havde et stort produktionsapparat i ryggen, og det kunne mærkes på filmen, som var utrolig professionelt håndværk hele vejen igennem. Filmen formåede at gøre sit plot troværdigt, men bl.a. her er Pigen der legede med ilden ind imellem lidt sværere at sluge. Det der fungerer i en spændingsroman, kommer ikke nødvendigvis til at fungere troværdigt når det bliver overført til levende billeder som skal foregå i den virkelighed vi kender, og bl.a. er et stort brød af en næsten overmenneskelig skurk som taget ud af en James Bond-film, og det er svært at få til at passe ind i en svensk mordgåde.

Den helt store styrke i Pigen der legede med ilden er portrættet af Lisbeth Salander, og her kan vi især se, at vi har at gøre med en fortsættende serie. Vi får flere ting af vide, og vi graver dybere ned i fortiden. Der er en god dynamik i filmen, og balancen mellem selve opklaringsarbejdet hvor brikkerne langsomt samles, og de dramatiske højdepunkter i jagten på forbryderne, der kulminerer med en voldsom og blodig afslutning, er rigtig god.

Som biograffilm lider Pigen der legede med ilden dog lidt under af, at den er den miderste del af en fortælling. Hvor den første film sagtens kan stå alene, så kniber det med denne. Man bliver smidt direkte ind i historien om Blomkvist og Salander, og det forventes, at man kender til deres forhistorie i den første film. Vi bliver desuden introduceret for flere personer, som man ikke følger op på, og derfor må man forvente, at de kommer ind i historien igen i film nr. 3.

Betyder det hele så, at Pigen der legede med ilden er en dårligere film end Mænd der hader kvinder? Nej, ikke på nogen markant måde. Den er ikke helt så velfungerende som enkeltstående film, men den minder meget om det den først var tænkt som. Et spændende afsnit af en krimi Tv-serie, som svenskerne i forvejen er meget ferme til at producere, og jeg er overbevist om, at de allerfleste fans af bøgerne nok skal blive tilfredse, og glæde sig til når Luftkastellet der blev sprængt kommer i biograferne til november og afslutter historien.