Nyt i biografen - uge 35

Efter en stille uge på biograffronten i uge 34, kommer der masser af nyt her i sidste uge af august.

To film kommer nok til at trække læsset i biograferne rundt omkring i landet. Den ene er den danske thriller Kandidaten med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen, og instrueret af Kasper Barfoed, som i den grad skifter genre. Han har før stået bag børne/familiefilmene Min søsters børn i Ægypten og Tempelriddernes skat. Den anden af ugens helt store premierefilm er animationsfilmen Wall-E, nyeste film fra Pixar-studierne, og storfavorit til årets Oscar for bedste animationsfilm.

Også den amerikanske actionkomedie Get Smart med Steve Carell i hovedrollen, skal nok blive en succes. Filmen er baseret på en Tv-serie fra 1960'erne, og blev en stor succes i USA tidligere på sommeren.

Af de lidt mindre film er der lidt af hvert i denne uge. I den svenske film Vidunderlig og elsket af alle spiller danske Nikolaj Coster-Waldau en stor rolle, og den islandske Jar City er delvist dansk produceret.

I 2003 debuterede skuespilleren Thomas McCarthy som instruktør med den vidunderlige The Station Agent, og nu er han tilbage med The Visitor, som har fået en flot modtagelse i USA.

Ugens sidste nye film er den barske brasilianske film Tropa de Elite - Elitestyrken, som vandt årets Guldbjørn for bedste film på Berlin Film Festival.

Anmeldelser af alle ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk, og jeg har set den vidunderlige Wall-E og den spændende Kandidaten, og håber på at få skrevet anmeldelser af dem her på Filmhjørnet inden alt for længe.

Biografanmeldelse: Mumien: Drage-kejserens grav

Mumien: Drage-kejserens grav

instruktion: Rob Cohen.
med bl.a.: Brendan Fraser, Maria Bello, Jet Li, Michelle Yeoh, Luke Ford, John Hannah.






I 1999 fik vi i Mumien en velkommen eventyrfilm, som vi ikke havde set bedre i mange år. Mumien bød på herlig underholdning, store farer i ørkenens sand og en kvik bemærkning fra filmens helt, den rastløse Rick O'Connell. To år senere kom Mumien vender tilbage, som slet ikke formåede at leve op til 1'eren. Nu er 3'eren i serien klar, men denne gang er vi rejst væk fra Egypten.

Vi er nu i Kina, hvor en magtgal kejser vil herske over hele verden. En forbandelse forvandler kejseren og hans mægtige hær til terracotta-statuer (nej, der er ikke mange rigtige mumier i denne film), og de ligger gemt i ørkensandet i mange hundrede år. Lige indtil Alex O'Connell, Ricks søn som nu er ærkelog, finder graven. Voldsomme kræfter bliver sat fri, og Rick og Evy må hjælpe sønnike før kejseren får held med at underlægge sig hele verden.

Brendan Fraser gentager rollen som eventyreren Rick O'Connell, men denne gang har han ikke Rachel Wesiz med som Evy. Maria Bello har overtaget rollen fra Weisz, som siden Mumien vender tilbage kan kalde sig Oscar-vinder (Weisz vandt i 2006 for sin præstation i The Constant Gardener). Men hvor god en skuespiller Maria Bello end er, så kan hun slet ikke leve op til den uimodståelige energi som Rachel Weisz lagde for dagen. Og det gør det heller ikke bedre, at Bello kæmper med en engelsk accent, som heldigvis bløder lidt op i løbet af filmen, men som i starten nærmest lyder som en parodi på Weisz' stemme.

(copyright: UIP)

14 år er gået siden hændelserne i Mumien vender tilbage, og det betyder, at Rick og Evys søn Alex nu må være i starten af 20'erne. Men det er komplet utroværdigt, at disse to mennesker har en søn på den alder, og i virkeligheden er Brendan Fraser og Maria Bello også kun henholdsvis 13 og 14 år ældre end Luke Ford, som spiller sønnen Alex. Det fungerer ikke, og jeg måtte flere gange tage mig selv i at sidde og undre mig over, hvorfor denne unge mand kaldte Brendan Fraser for far..!

Mumien: Drage-kejserens grav er en noget ujævn affære, og den humor som især i den første film var så befriende, er nu noget anstrengende, og John Hannah er i endnu større grad end i de to første film, degraderet til komisk "sidekick". Der er dog drøn på hele vejen, og det betyder utrolig meget, at filmen aldrig når at komme ned i tempo. Det skyldes, at man har formået at bygge den solidt op omkring en håndfuld stort opsatte actionscener i både bjerge, byer og ørken.

Den første film i serien tårner over de andre i ren og skær underholdningsværdi, men hvor begge efterfølgere har både styrker og svagheder, så er Mumien: Drage-kejserens grav lige en lille smule mere vellykket end den noget charmeforladte Mumien vender tilbage.

Biografanmeldelse: Blå mænd

Blå mænd

instruktion: Rasmus Heide.
med bl.a.: Thure Lindhardt, Mick Øgendahl, Sidse Babett Knudsen, Troels Lyby, Søren Malling, Helle Fagralid, Martin Brygmann.





At det ikke altid er lige nemt, at få sine idéer solgt til filmbranchen når man er ung og uprøvet, kan debuterende instruktør Rasmus Heide sikkert godt skrive under på. På trods af, at have den populære stand-up komiker Mick Øgendahl som manuskript-medforfatter, kunne Heide og Øgendahl ikke sælge deres projekt til det danske filminstitut, og kunne dermed ikke få den økonomiske støtte der skulle til for at lave deres fælles komedie Blå mænd. Men heldigvis fandt de en udvej, for Blå mænd er resulteret i en af de mest fornøjelige danske film i år indtil videre.

I Blå mænd møder vi Jesper, som har et godt job som sælger i et stort firma. Men efter en ubetænksom beslutning, bliver han taget for spirituskørsel, og bliver idømt samfundstjeneste på en genbrugsplads. Det er ikke noget der huer Jesper, at blive en af de "blå mænd", selvom de retteligt er orange, som hans sagsbehandler konstaterer. Men Jesper har ikke noget valg, og må afsted til pladsen hvor han skal arbejde sammen med den regelrette leder Theodor, dagdrømmeren Lotte og døgenigten Dion.

(copyright: Scanbox)

Manuskriptet til Blå mænd er som sagt skrevet af Mick Øgendahl og instruktør Rasmus Heide, og det er de sluppet pænt afsted med. Ja, det er meget klichéfyldt, og bare hele grundhistorien om manden der er højt på strå, men som pludselig ser det gode i de mennesker han før har set ned på, er både brugt og misbrugt et utal af gange.

Det er dog heller ikke det der er godt ved filmen, men det er tværtimod portrættet af de ansatte på genbrugspladsen, som er skåret med stor kærlighed til de skæve eksistenser, og det er når vi er her mellem skrot og skrammel, at filmen lever bedst. Eneste anke jeg har imod dette farverige firkløver i kedeldragter, er Sidse Babett Knudsens Lotte, som er centrum i nogle actionfyldte fantasier i sit daglige arbejde på pladsen. Det virker malplaceret, og jeg synes, at det trækker publikum ud af filmens lette og luftige tone på en forkert måde. Man burde nok kunne portrættere den barske Lotte, uden dette forstyrrende element.

Filmen byder på mange små finurlige optrin, og Mick Øgendahl har naturligt nok sørget for at give sig selv de mest latterfremkaldende replikker. Øgendahl passer med sin skæve komik perfekt til rollen som Dion, og der er basis for nogle forrygende scener, når Dion i sin godmodige dumhed misforstår hvad de andre siger.

Blå mænd er ikke nogen stor komedie, og det er ikke en man husker om 10 år, men den fungerer når den skal, og har et virkelig godt sammenskruet firkløver på lossepladsen. Fire stjerner til de blå mænd, som jo er orange - En til Jesper, en til Dion, en til Lotte og en til Theodor.

Nyt i biografen - uge 34

Det er ikke så meget nyt der rammer de danske biografer i denne uge. Kun to nye film kan det blive til.

Actionbraget Wanted blev en stor succes i USA tidligere på sommeren, og der er vist ingen tvivl om, at Angelina Jolie også vil trække mange folk i biograferne her i landet.

Ugens anden nye film er Den anden søster, med Natalie Portman og Scarlett Johansson i hovedrollerne, og omhandlende søstrene Anne og Mary Boleyn og deres forhold til kong Henry d. 8 i 1500-tallets England.

Anmeldelser af ugens to nye film kan læses på CinemaZone.dk.

Nyt i biografen - uge 33

En håndfuld nye film ser dagens lys her i uge 33.

George Lucas kan simpelthen ikke slippe Star Wars. Og det er egentlig lidt utroligt, at han bliver ved. Nyeste skud på stammen er Star Wars: The Clone Wars, en animationsfilm der kommer ud i biograferne som en forløber for en planlagt Tv-serie. Dog har Lucas ikke selv instrueret, men han er selvfølgelig med bag kulisserne.

Langt fra George Lucas' storstilede projekter finder vi den lille irske perle Once, som i denne uge er kommet op i København, Århus og Odense. Filmen har fået flotte anmeldelser, og vandt i februar måned en meget fortjent Oscar for årets bedste sang. Smut ind på YouTube og hør Glen Hansard og Markéta Irglová synge Oscar-vinderen "Falling Slowly".

I helt andre genre kan uge 33 byde på det norske komedie-drama Kunsten at tænke negativt, den amerikanske gyser Prom Night, og den danske komedie Blå mænd af debutanten Rasmus Heide og med manuskript af stand-up komikeren Mick Øgendahl.

Jeg så Blå mænd til en for-premiere for to uger siden, og det er en rigtig sjov og underholdende komedie. Rasmus Heide og Mick Øgendahl var til for-premieren for at fortælle om filmen, og det var også en sjov oplevelse. Tingene har dog været lidt kaotiske her i det sidste stykke tid, så jeg ved ikke lige om jeg får skrevet en anmeldelse af den. Jeg har også stadigvæk et hængeparti med en anmeldelse af The X-Files: I Want to Believe, men den skulle gerne være færdig i løbet af den kommende uge. Så hold øje med den her.

Anmeldelser af ugens nye film kan bl.a. findes på CinemaZone.dk.

DVD-opdatering - 11/8

Ja, jeg har ikke fået så meget nyt i min samling som ved de sidste par opdateringer, men lidt er der da kommet.

No Country for Old Men
Coen-brødrenes nyeste film vandt stort set alt der var at vinde under årets prisuddelingssæson. Bl.a. Oscars for bedste film og instruktion. Jeg er ikke enig i at dette er 2007s bedste film, men det er en fremragende film. Læs min anmeldelse af den her.

De fortabte sjæles ø
Flot dansk eventyrfilm af Nikolaj Arcel, og en spændende film med højt internationalt snit. Faktisk har Arcel netop skrevet under på en kontrakt om at genindspille filmen i USA. Dog har han udtalt, at det vil blive en anderledes film. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af det.

Spurven
Franske Marion Cotillard vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin tour-de-force præstation som Edith Piaf, i denne ganske seværdige biografiske film. Jeg synes dog ikke, at filmen er helt vellykket, men Cotillard er alle pengene værd.

The X-Files: Første sæson
Da jeg så, at Fona have fået alle sæsonerne af The X-Files til 200 kr. pr. sæson, besluttede jeg mig for, at nu måtte jeg i gang med at få dem hjem. Jeg har fået set lidt over halvdelen af denne sæson 1, og serien er præcis ligeså god som den var i midten af 90'erne, hvor den blev et fænomen på Tv-skærmen.

Dick Turpin: Første sæson
Jeg har ikke set denne serie siden den blev sendt i fjernsynet da jeg var barn, men seriens kendingsmelodi står indprentet i hukommelsen. Holder Dick Turpin i dag? Ja, både og. Serien er ikke nyskabende eller banebrydende, men den har en gedign engelsk charme, som bestemt er seværdig her næsten 30 år senere.

Control
Denne film om Joy Division-forsangeren Ian Curtis, er en af årets mest anmelderroste film i de danske biografer. Den hollandske fotograf og musikvideoinstruktør Anton Corbijn får her sin debut som spillefilmsinstruktør, og for musikfans er Control et must.

Silent Light
Mexicanske Carlos Reygadas er en ener. Hans film er uhyre minimalistiske, og har noget virkelig specielt over sig. Reygadas har vundet priser på Cannes Film Festival får både debutfilmen Japón og denne film, der foregår i et mennonit-samfund i Mexico.

Det var så det jeg har købt i løbet af de sidste par uger. Jeg ved ikke rigtig hvornår næste DVD-opdatering kommer, for nye indkøb er lidt stillestående i øjeblikket. Men der skal nok ske noget andet herinde i den kommende tid.

Nyt i biografen - uge 32

I 1999 blev en nyfortælling af den klassiske Mumien en stor succes i biograferne verden over, og to år senere kom den endnu større succes Mumien vender tilbage. Det var dog slet ikke en ligeså god og uimodståelig film som 1'eren. Nu er 3'eren i serien her så: Mumien: Drage-kejserens grav. Filmen har desværre ikke fået så gode anmeldelser, men hvis den kan finde bare en lille smule af det der gjorde 1'eren så god, så er den alligevel seværdig.

En anden af uge 32s store nye film er animationsfilmen Space Chimps, omhandlende en flok astronaut-chimpanser.

Den amerikansk/kinesiske storfilm The Forbidden Kingdom med superstjernerne Jet Li (som iøvrigt også er med i Mumien: Drage-kejserens grav) og Jackie Chan, kan også ses i enkelte biografer fra denne uge, og det samme kan det franske krigsdrama En hemmelighed.

Besøg CinemaZone.dk for anmeldelser.

Biografanmeldelse: The X-Files: I Want to Believe

The X-Files: I Want to Believe

instruktion: Chris Carter.
med bl.a.: David Duchovny, Gillian Anderson, Amanda Peet, Billy Connolly.






Det er seks år siden den banebrydende Tv-serie The X-Files, eller Stengt fortroligt, som var den danske titel, sluttede efter 9 succesfulde sæsoner. En film kom i midten af seriens levetid, og der har lige siden været tale om endnu en film. Den er her nu endelig. I The X-Files: I Want to Believe vender Mulder og Scully tilbage.

Men det er lidt anderledes, end det vi kender. Mulder lever i skjul, og Scully er vendt tilbage til lægefaget på et hospital. Men en dag bliver Scully kontaktet af FBI, som nu har brug for Mulders hjælp. Han er officielt stadigvæk på flugt fra dem, men hans hjælp vil føre til, at sagen mod ham bliver glemt. En FBI-agent er forsvundet, og en tilsyneladende synsk katolsk præst påstår, at han kan se hende, og lede FBI til hende. Men præsten er tidligere dømt for pædofili, og man tvivler på hvad hans motiver er. Derfor skal Mulder ind i sagen for at finde ud af, om præsten virkelig er synsk.

Jeg sad tilbage med ét stort spørgsmål, da The X-Files: I Want to Believe var slut - Hvad er formålet med denne film? Nu den er kommet lidt på afstand, er spørgsmålet dog mindre vigtigt, for The X-Files: I Want to Believe står på bundlinien som en værdig tilføjelse til X-Files-universet. Filmen står dog også meget alene, og fungerer sådan set ikke som andet end et forlænget afsnit af serien. Og netop det, at man har skubbet serien lidt i baggrunden, er måske grunden til min oprindelige undren.

(copyright: 20th Century Fox)

Det man gør godt med The X-Files: I Want to Believe er, at man gør hele mantraet "I want to believe" fra Tv-serien til et generelt livssyn, og ikke bare Mulders søgen efter det der måske, måske ikke, er "derude" i nattehimlen. Mange vil måske stå undrende overfor dette, men faktisk havde flere af seriens afsnit også deciderede religiøse spørgsmål og undertoner. Forholdet mellem Mulder og Scully er også virkelig godt skildret, og i flere rigtig gode scener kommer vi dybt ind under huden på disse to personer, som har været så meget igennem sammen.

For fans af serien er problemet nok, at man sætter sig lidt mellem to stole. For på den ene side får vi en film, der bl.a. fokuserer på forholdet mellem Mulder og Scully, til glæde for os der har fulgt med i seriens udvikling over årene, men på den anden side får vi også en overordnet historie, som også fungerer for dem der ikke har set serien, men som så flere steder bliver lidt for ligegyldig for os andre.

Men det ændrer ikke på, at dette er en spændende film, som også er teknisk flot udført. Der er både ro og uhygge når de store snefnug daler ned over landskabet, og filmen åbner langsomt men sikkert op for historiens egentlige hovedtemaer. Desværre går det lidt i stykker til slut, for man prøver næsten for meget på at få alle trådene til at hænge sammen. Nogle åbne spørgsmål ville ikke have gjort noget, og ville have være helt i seriens ånd.

Nyt i biografen - uge 31

En dansk, en mexicansk og en amerikansk film byder uge 31 på.

Dig og mig er nyeste film fra Christian E. Christiansen, som fik sin debut med Råzone i 2006. Hans kortfilm Om natten blev tidligere i år Oscar-nomineret, og Dig og mig er en viderefortælling af historien vi fik i Om natten. Jeg så Dig og mig sidste fredag, til en forpremiere hvor instruktøren og de tre hovedrolleindehavere også var til stede og fortælle om filmen, som er virkelig god. Min anmeldelse af den kan læses lige nedenunder dette indlæg (eller hop direkte til den her).

Fra mexicanske Carlos Reygadas kommer Stille lys, som sidste år vandt juryens special pris i Cannes. Reygadas laver nogle meget minimalistiske film, hvilket hans to tidligere film Japón og Battle in Heaven også er beviser på. Med Stille lys fortæller han historien om et mennonit-samfund i Mexico, og en stor del af filmens dialog er på plattysk!

Det er efterhånden seks år siden den banebrydende Tv-serie The X-Files (Strengt fortroligt) sluttede, men nu kommer der endnu en film med Mulder og Scully. En film blev også lavet i 1998, da serien var på sit højeste. The X-Files: I Want to Believe har ikke så meget med serien at gøre, men er mere en film som ligeså godt kunne have været endnu et afsnit af serien. Jeg så filmen i fredags, og en anmeldelse er klar i løbet af næste uge.

Besøg også CinemaZone.dk for anmeldelser.