27 September 2008

Paul Newman (1925-2008)

2008 har været slem hvad angår dødsfald blandt store personligheder i filmbranchen, og i denne weekend blev en af de mest ikoniske, charmerende og elskede filmstjerner branchen har budt på i det 20. århundrede, taget fra os.

Først begyndte rygterne at versere, og lørdag eftermiddag blev det bekræftet. Paul Newman er død i en alder af 83 år.

Paul Newman havde igennem længere tid kæmpet mod lungekræft, og da man fornylig hørte, at han havde forladt det hospital hvor han havde modtaget behandling, for at tage hjem og dø i fred, vidste man godt, at der ikke kunne være lang tid igen.

Newman var en mand som ikke kun begik sig i filmens verden. Som ivrig motorsportsfan kunne han ikke nøjes med at se på, men ville også selv ud og brænde gummi af. Og som alt andet i Newmans liv, så blev det gjort med fuld dedikation. Endda så meget, at Newman deltog i flere store løb som professional racerkører. Bl.a. det franske Le Mans-løb.

Selv på sine gamle dage kunne Paul Newman ikke holde sig væk fra motorsporten -->



Diverse velgørenhedsorganisationer har også nydt godt af Newmans succes. I 1982 startede Newman fødevaremærket "Newman's Own", som bl.a. producerer salatdressing og pastasovs, og lige siden begyndelsen har Newman doneret indtægterne fra "Newman's Own" til velgørenhed. Det er i løbet af årene blevet til omkring 200 millioner dollars.

Det var først i slutningen af 1940'erne Newman for alvor begyndte på skuespillet, da han efter at have været i flåden under 2. Verdenskrig, begyndte på Yale universitetet, og senere på det berømte Actor's Studio i New York. Efter flere store og succesfulde teaterroller på Broadway og roller i diverse TV-serier, fik Newman sin spillefilmsdebut i 1954, og han blev meget hurtigt en af 50'ernes mest eftertragtede mænd. Men for ombejlede Newman, som med sine klare blå øjne smeltede tusindvis af kvindehjerter, var der kun én kvinde - Joanne Woodward, medspilleren fra Den lange varme sommer fra 1958. De to blev gift samme år, og var sammen i tykt og tyndt lige indtil Newmans død.

<-- Med sit skælmske smil og sit maskuline ydre, var det ikke så underligt, at Paul Newman i sine velmagtsdage var enhver kvindes drøm.



Newmans popularitet fortsatte ufortrødent ind i 1960'erne, hvor hans præstationer på det store lærred resulterede i en lang række ikoniske figurer. F.eks. Fast Eddie Felson i The Hustler og titelrollerne i Hud og Cool Hand Luke. Newman modtog Oscarnomineringer for alle tre roller. Også samspillet med Robert Redford i Butch Cassidy and the Sundance Kid var med til at cementere Newmans status som en af filmens største stjerner, og 60'erne bød også på Newmans debut som filminstruktør. Filmen Rachel, Rachel blev Oscarnomineret til årets bedste film, og var en af de mange film hvor Newman og hustruen Joanne Woodward arbejdede sammen.

<-- Takket være samspillet i Butch Cassidy and the Sundance Kid og Sidste stik, fik Paul Newman og Robert Redford et livslangt venskab. De to talte flere gange i de senere år om at lave en film sammen igen, men det blev det aldrig til.

Op igennem 70'erne og 80'erne udnyttede Newman til fulde sin berømte charme og maskuline fremtoning til at levere uforglemmelige præstationer i bl.a. svindlerkomedien Sidste stik, katastrofefilmen Det tårnhøje helvede og retsalsdramaet The Verdict. Efter på det tidspunkt at have været Oscarnomineret hele 7 gange i karrieren, modtog Paul Newman i 1986 en æres-Oscar for sit bidrag til filmen.

Skæbnen ville det, at han allerede året efter endelig vandt den Oscar for bedste skuespiller, som han havde været nomineret til så mange gange før. Det var da han gentog rollen som Fast Eddie Felson i Martin Scorseses Det handler om penge. Oscar var dog ikke færdig med Newman, for han modtog endnu en nominering i 1995 for det stilfærdige drama Hvem er fuldkommen?, og igen i 2003, da han gav en fantastisk præstation som gangsteroverhoved i Sam Mendes' stemningsfyldte Vejen til Perdition. I 2007 annoncerede Newman, at han ville trække sig tilbage fra skuespillet, bl.a. fordi han følte, at han ikke kunne give sig fuldt ud mere.

Paul Newman var ikke bare en stor skuespiller, han var også et stort menneske, og som altid når de største går bort, vil deres arv leve videre i det enestående stykke arbejde de gav til filmbranchen og har efterladt til eftertiden. I Newmans tilfælde fås det ikke meget bedre.

Nyt i biografen - uge 39

I denne uge er en del af holdet bag animationssuccesen Terkel i knibe tilbage. Det drejer sig om Rejsen til Saturn, ligeledes en animationsfilm, og baseret på den populære tegneserie fra 1970'erne.

Hvis man vil have mere komik, er der også premiere på den nye Adam Sandler-film Zohan, hvor Sandler spiller en israelsk agent, som prøver lykken som frisør i New York!

Forfatteren Evelyn Waughs roman Gensyn med Brideshead blev i 1981 til en meget vellykket mini-serie, men nu har man taget historien ind i biografens mørke. Den nye filmatisering af Gensyn med Brideshead har bl.a. de store britiske skuespillere Emma Thompson og Michael Gambon på rollelisten, og er med i årets Biografklub Danmark.

Sidste nye film i denne uge spiller kun i Vester Vov Vov i København, hedder Opium, er fra Ungarn og har danske Ulrich Thomsen i hovedrollen.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk, og et interview med Ulrich Thomsen om filmen Opium kan ses på FilmNet.dk.

26 September 2008

Biografanmeldelse: Arn - Riget ved vejens ende

Arn II - Riget ved vejens ende

instruktion: Peter Flinth.
med bl.a.: Joakim Nätterqvist, Sofia Helin, Stellan Skarsgård, Jakob Cedergren.






Filmatiseringen af Jan Guillous roman-trilogi om Arn, er nu kommet til 2. og sidste del. Historien fortsætter i Riget ved vejens ende, ca. 20 år efter handlingen i den første film, og endnu engang er vi vidne til en produktionsmæssigt upåklagelig film, som sætter nye standarder for hvad skandinavisk film kan byde på af storslåede billeder.

Arn har nu været tempelridder i Det hellige land i mange år, og hjemme i Västra Götaland sidder hans Cecilia og venter. Som borgherre i Gaza nyder Arn stor respekt, men han er ved at kunne se en ende på sine år i Guds tjeneste. Det samme kan Cecilia, og hun forlader klosteret for at vende hjem og vente på Arn, som hun er sikker på stadigvæk er i live. Men alt ånder ikke fred og idyl i det svenske, for Kong Knut, Arns barndomsven, er under hårdt pres fra sverker-slægten, som har den danske konge og hele den danske hær bag sig.

Hvor den første Arn-film fokuserede på Arn og Cecilias møde og forelskelse, og de svenske samfundsnormer i 1100-tallet, så maler Riget ved vejens ende med en langt bredere pensel. Vi får flere stort opsatte kampscener, og vi ser meget mere til Arns liv som tempelridder, men det er stadigvæk forholdet mellem Arn og Cecilia der er det centrale i historien. Alt det vi skal igennem i Riget ved vejens ende gør bl.a., at filmen ind imellem godt kan virke lidt rodet i forhold til den første films mere fokuserede blik på enkelte historietråde, men det lykkes heldigvis, at få trådene redt ud, og tilbage står en fejende flot film.

(copyright: SF Film)

Alt i alt har jeg nydt begge film i Arn-serien, og jeg mener, at det er virkelig godt når vi en sjældent gang her på vore breddegrader tør binde an med et historisk projekt af denne størrelse. Arn-filmene viser, at co-produktion er vejen frem når vi taler om film i denne størrelsesorden, og i den forbindelse er jeg spændt på rygterne om en Tordenskiold-film fra Zentropa. Noget der også sagtens kunne skabes i et samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige.

Der er ingen af de to Arn-film der er perfekte, og Riget ved vejens ende har lidt af de samme problemer som den første film. Personskildringen er meget firkantet, og der er nogle fortællermæssige beslutninger, som kommer til at virke meget kluntede og konstruerede.

Men som ren og skær filmoplevelse skuffer Arn ikke. Man kan sagtens mærke, at der ikke er den helt samme storhed over det som i de historiske film fra Hollywood. Men det behøver der heller ikke være. Instruktør Peter Flinth og hele filmholdet har formået, at få det optimale ud af budgettet, og de tager publikum helt tæt på spændinger i Skandinavien for 800 år siden, og byder på et afgørende slag hvor Arns allierede står overfor sverkerne og den danske hær, som er noget af det mest imponerende vi har set i skandinavisk film. Et fortrinligt stykke arbejde.

20 September 2008

Nyt i biografen - uge 38

Tre nye film i denne uge.

I januar måned kom første del af Arn, filmatiseringen af Jan Guillous bøger, og i denne uge er det blevet tid til 2'eren, Arn II - Riget ved vejens ende. Jeg kunne rigtig god lide 1'eren (læs min anmeldelse her), så jeg glæder mig bestemt til denne, som jeg regner med, at jeg skal ind og se en af de kommende dage.

Bangkok Dangerous er den amerikanske genindspilning af Pang-brødrenes debutfilm med samme navn fra 1999. De to er endnu engang i instruktørstolen, og Nicolas Cage leder denne gang ramasjang-løjerne på lærredet.

Sidste nye film er dansk, og hedder En enkelt til Korsør. Bag den finurlige titel gemmer der sig en komedie af veteranen Gert Fredholm, hvis spillefilmsdebut i 1971 var den fantastiske Den forsvundne fuldmægtig.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses hos CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Hellboy II: The Golden Army

Hellboy II: The Golden Army

instruktion: Guillermo del Toro.
med bl.a.: Ron Perlman, Selma Blair, Doug Jones, Jeffrey Tambor, Luke Goss.






Den røde djævel med de afslebne horn og det bløde hjerte, er tilbage i instruktør Guillermo del Toros efterfølger til sin egen film fra 2004. Den onde prins Nuanda har planer om at underlægge sig hele verden, og dette skal ske ved at vække en mystisk og ustoppelig gylden hær til live. Dette kan ske ved at samle en guldkrone, som er delt i tre stykker. Prinsens søster har det stykke han mangler, men hun vil ikke overgive det og hele verden til sin bror. Ind kommer vore helte fra bureauet for paranormal forskning og forsvar, for at forhindre Nuanda i at opnå sit mål. Men det er ikke nemt at kæmpe mod ondskaben i samlet flok, når der er interne kærlighedsproblemer at slås med!

Ron Perlman er endnu engang i topform som Hellboy, og han er ene og alene grund til at se filmen. Hellboy har stadigvæk sit tvære sind og sine sarkastiske bemærkninger, og Perlman leverer en perfekt præstation. Alle figurerne i filmen er i det hele taget meget veludført, og det er måske bl.a. fordi vi kender personlighederne fra den første film.

Hellboys lunefulde humør, kæresten Lizs tålmodighed med ham, og amphibie-manden Abe Sapiens rolige væsen. Forholdet mellem heltene i bureauet er i det hele taget filmens bedste del, og en scene til tonerne af Barry Manilows bløde Can't Smile Without You er mesterligt iscenesat, da det er så langt fra det man forventer at finde i en film som denne, men alligevel passer perfekt til de figurer vi har med at gøre.

(copyright: Universal Pictures)

Overordnet set er Hellboy II dog en noget tvivlsom fornøjelse. Guillermo del Toro er allerbedst når han blander vores virkelige verden med det fantastiske, men det sker for sjældent i Hellboy II. Filmen foregår i vores verden, men vi får ikke rigtig følelsen af, at disse skabninger som Hellboy og venner er noget ekstraordinært i gadebilledet.

Nu har del Toro danset to gange med helvedesknægten, og jeg håber, at det er det. Næste projekt for Guillermo del Toro er en filmatisering af J.R.R. Tolkiens Hobitten, som del Toro i øjeblikket skriver manuskript til sammen med bl.a. Ringenes Herre-instruktør Peter Jackson. Jeg har store forventninger til de to film som det bliver til, for del Toro er i øjeblikket en af filmbranchens mest visuelle kreatører.

Det viser han også med Hellboy II, og filmen byder på den ene flotte scene efter den anden. Desværre kammer det hele lidt over, og når vi når til filmens klimaks med den famøse gyldne hær, så sad jeg ærlig talt og var ved at gabe kæberne af led. Hellboy II er en flot og opfindsom film. Ingen tvivl om det, og den vinder mange point på det visuelle og de gode figurer, men efter del Toros fantastiske og eventyrlige Pans labyrint, virker den mest af alt som en tom stiløvelse.

12 September 2008

Nyt i biografen - uge 37

I denne uge vender Anja og Viktor tilbage! Vi er nu nået til Anja & Viktor: I medgang og modgang, den femte film i den populære serie, og Anja og Viktor er nu måske, måske ikke, klar til at gifte sig. De fire første film blev alle store succeser, og der er ingen tvivl om, at denne vil blive det samme.

Fra den engelske mesterinstruktør Mike Leigh kommer komedien Happy-Go-Lucky. Leigh mestrer det dramatiske, men har før bevist, at komedie også ligger godt til ham, og denne film skulle være noget af det mest lette og luftige han har lavet. Jeg købte filmen fornylig på DVD fra England, og glæder mig meget til at se den. Hovedrolleindehaveren Sally Hawkins skulle være helt forrygende, og vandt prisen for bedste skuespillerinde på årets Berlin film Festival.

Ugens sidste film er tysk, og hedder Bølgen. I den udsætter en gymnasielærer sine elever for et socialt eksperiment, men efter kort tid er det hele ude af kontrol.

Som man kan se her nedenunder dette indlæg, så har jeg endelig fået anmeldt Wall-E og Kandidaten, og jeg var inde og se Hellboy II: The Golden Army i onsdags, så en anmeldelse af den skulle gerne være klar i løbet af den kommende uge.

Indtil da kan man som sædvanlig smutte ind på CinemaZone.dk og læse anmeldelser af ugens nye film.

Biografanmeldelse: Wall-E

Wall-E

instruktion: Andrew Stanton.
med stemmer af bl.a.: Ben Burtt, Elissa Knight, Sigourney Weaver.






Animationsstudiet Pixar har efterhånden overtaget en stor del af markedet når det gælder de magiske øjeblikke i biografens mørke, og man kan kun gætte sig til, hvad ellers så hæderkronede Disney ville være uden Pixar i stalden. De har samarbejdet siden Pixars første spillefilm, Toy Story fra 1995, men Pixar er et selvstændigt selskab under Disney-koncernen, og deres 8 første spillefilm har omsat for mere end 20 milliarder kroner i biografer over hele verden!

Nyeste Pixar-film er Wall-E, og det er en film der skaber en lige så speciel magi, som de bedste af studiets andre film. Vi er 700 år ude i fremtiden. Mennesket har forladt jorden, og oprydningen af de enorme mængder affald er i hænderne på en effektiv lille robot. Dagene går for robotten Wall-E, og eneste følgesvend er en kakerlak. Når det er fyraften vender Wall-E hjem til sin bolig, hvor han undersøger de ting han slæber med hjem fordi de er for spændende til at skrotte, og ser den romantiske musical Hello, Dolly! med stor interesse.

Men en dag ændres Wall-Es verden. Et rumskib ankommer, og ud stiger den smukke og elegante Eva, en robot-drone, som skal undersøge jorden for planteliv. Venskabet med Eva, som kommer fra et gigantisk menneskeskabt rumskib der svæver langt ude i universet, fører Wall-E ud i et eventyr, som er så stort, at det næsten er for uoverskueligt for en lille godmodig robot.

(copyright: Buena Vista/Disney/Pixar)

Det er på alle måder en imponerende bedrift Pixar har begået med Wall-E. Man sætter nye standarder for computeranimations formåen, og flerer steder i starten af filmen må man lige gnide sig i øjnene, for at overbevise sig selv om, at dette altså er en animationsfilm.

Filmens første halvdel, hvor vi følger Wall-Es daglige trummerum på jorden, er klart filmens bedste del. Her blomstrer der en fantastisk humor, som kommer perfekt til udtryk i Wall-Es nysgerrige væsen. Filmen tager en drejning da Eva ankommer til jorden, og vi begynder herefter på en kærlighedshistorie som er noget af det mest romantiske vi har set i biografen i år. Og hele tiden må man minde sig selv om, at dette er to computeranimerede robotter! Samtidig med filmens smukke og livsbekræftende hovedhistorie, så har Wall-E også et mere klart budskab. Vi skal passe på vores jord, og den måde både jordkloden og menneskeheden er gået i forfald i filmen, må vi for alt i verden undgå.

Wall-E knækker desværre lidt på midten, da Wall-E og Eva kommer op på menneskets store rumskib. Her bliver filmen mere ordinær, og den næsten dialogløse første halvdel af filmen, afløses af en mere actionpræget og knap så interessant handling. Men selvom filmen taber lidt charme når vi er ude i det store verdensrum, så får vi stadigvæk enkelte scener med Wall-E og Eva, som indeholder så stor humor, sødme og poesi, at man overgiver sig 100%.

Biografanmeldelse: Kandidaten

Kandidaten

instruktion: Kasper Barfoed.
med bl.a.: Nikolaj Lie Kaas, Ulf Pilgaard, Laura Christensen, David Dencik, Tuva Novotny, Kim Bodnia, Henning Jensen.





Det er noget af et spring instruktør Kasper Barfoed tager med den nye danske film Kandidaten. Han har før stået bag børne/familiefilmene Min søsters børn i Ægypten og Tempelriddernes skat, men nu har han altså kastet sig over en thriller, som er meget professionelt skruet sammen, men som også flere steder er håbløs forudsigelig.

Nikolaj Lie Kaas spiller den altdominerende hovedrolle som Jonas Bechmann, en ung fremadstormende forsvarsadvokat, som for et års tid siden mistede sin far i en bilulykke. Faderen var også advokat, og Jonas er overbevist om, at han blev myrdet. Det præger ham, og han fungerer ikke godt i hverdagen sammen med kæresten Pernille.

Efter en våd aften i byen ender Jonas på et hotelværelse sammen med en anden pige, men næste morgen finder han hende død på badeværelsegulvet. Med voldsomme kvælningsmærker på halsen. Hvad er der sket? Har Jonas virkelig gjort dette i fuldskab? Nu starter et kapløb mod tiden for Jonas, og lidt efter lidt bliver det klart, at nogen prøver at lokke ham i en fælde. Men hvem? Og har det noget med faderens død at gøre?

(copyright: SF Film)

Det er ikke første gang i år vi får en dansk film der skeler til de amerikanske forbilleder i genren, men hvor Søren Kragh-Jacobsens Det som ingen ved var en langt mere storpolitisk og glatpoleret film, så beholder Kandidaten benene godt plantet i den sjællandske muld. Samtidig har Kasper Barfoed og fotograf Manuel Alberto Claro arbejdet meget med filmens visuelle udtryk. Det er nærbilleder, uroligt kamera og af og til nogle grynede billeder vi bliver budt på, og minus nogle lidt kluntede udført flash-backs, så fejler det filmiske håndværk i Kandidaten ikke noget.

Kandidaten er på overfladen er ret spændende film, og man føler med Jonas, når han er midt i sin desperate søgen efter sandheden. Filmen tager os flot rundt i København og omegn, og præcis som i Christoffer Boes Reconstruction og Allegro, så har Manuel Alberto Claro igennem sin kameralinse formået, at få det velkendte København til at se intens og fremmed ud. Men Kandidaten er ikke nogen uproblematisk film, for den har et alt for forudsigeligt plot, som oveni virker alt, alt for konstrueret. Flere steder har man gættet hvordan tingene hænger sammen, før Jonas gør det oppe på lærredet, og det er ikke nogen god fornemmelse at sidde med, når det drejer sig om en thriller.

Der er dog ingen tvivl om, at Kandidaten har nogle klare kvaliteter der gør, at den hæver sig op på et seværdigt niveau, og på trods af det skabelonagtige manuskript, så er Kandidaten udført på en måde så den bliver tilpas spændende og medrivende.

07 September 2008

DVD-opdatering - 7/9

Fire uger er der gået siden sidste DVD-opdatering. Men det er simpelthen fordi jeg ikke har fået ret meget nyt. Jeg skal spare i øjeblikket, og der skal jo også være råd til at gå i biografen! Så det går ud over filmsamlingen. Men det er trods alt blevet til denne stak i de sidste fire uger:


The X-Files: 2 sæson
Fona har alle sæsonerne af The X-Files til 200 kr. stk., og dem er jeg begyndt at købe. Sæson 1 beviste hvorfor The X-Files blev sådan et fænomen da serien gik i luften i 1993, og sæson 2 er præcis lige så god. Den holder den høje kvalitet fra sæson 1, og bringer også nogle helt nye ting på banen. The X-Files er uden tvivl noget af det bedste vi har fået fra den lille skærm i nyere tid.

To verdener
Denne film fik jeg til anmeldelse på FilmNet.dk, og min anmeldelse af den kan læses lige her. En rigtig god film, som for ikke så lang tid siden blev udnævnt til at være Danmarks Oscar-bidrag i kategorien bedste ikke-engelsk sprogede film. Det bliver spændende at se, om den kan gå hele vejen til en nominering.

Superbad
En hylende sjov komedie om nogle venner der må gå så meget igennem i skolen og med kærligheden. Det er ikke altid nemt at være teenager, og Superbad viser det godt.

Frode - og alle de andre rødder
Endnu en film jeg fik til anmeldelse på FilmNet. Jeg er stor fan af forfatteren Ole Lund Kirkegaard, og kan også godt lide de film der er blevet lavet ud fra hans bøger. Selveste Bubber har instrueret denne nye Ole Lund Kirkegaard-filmatisering, og det er han sluppet hæderligt fra. Min anmeldelse af filmen kan læses her.

Happy-Go-Lucky
Engelske Mike Leigh har lavet flere mesterværker, bl.a. Cannes-vinderen Secrets & Lies og Venedig-vinderen Vera Drake. Hans nyeste skulle være mere rendyrket komedie, end det han tidligere har begivet sig ud i, og jeg glæder mig altid til en ny Mike Leigh film. Dette er en engelsk DVD-udgivelse, men filmen har dansk biografpremiere i næste uge.

The Office: Season 4
I starten kunne man godt se, at den amerikanske version af The Office, var baseret på den engelske hit-serie af samme navn. Men der gik ikke lang tid før figurerne fik eget liv, og serien blev sin helt egen. Det fortsætter her i sæson 4 af den amerikanske version, som holder et ligeså højt niveau som hele serien har gjort indtil videre. Uden tvivl noget af det sjoveste amerikansk TV i øjeblikket.

Street Kings
Dansen

Jeg har ikke set disse to film endnu. Jeg har fået dem til anmeldelse på FilmNet.dk, og mine anmeldelser af dem kan læses derinde når DVD'erne udkommer henholdsvis d. 9 og 16 september.


Det var så det jeg har fået i den sidste måneds tid. Ikke meget, men sådan må det desværre være. Det varer nok en måned igen før næste DVD-opdatering, for den kommende tid står også på nedtrapning!

Venedig Film Festival 2008 - vinderne

Venedig Film Festival nr. 65 afsluttede lørdag, og hovedprisen, den Gyldne Løve, gik til den amerikanske film The Wrestler, af instruktøren Darren Aronofsky.

<-- En stolt Darren Aronofsky med den Gyldne Løve for bedste film på årets Venedig Film Festival.



Filmen handler om en professionel wrestler, som må stoppe karrieren på grund af helbredsproblemer, og den har gode gamle Mickey Rourke i hovedrollen. Han har fået meget ros for rollen, og filmen fik en flot modtagelse af pressen i Venedig. Aronofsky skuffede med The Fountain for et par år siden, men imponerede stort med både Pi og Requiem for a Dream, så det skal blive spændende at se The Wrestler.

Juryen i Venedig var også glade for den russiske film Paper Soldier, som fik priser for bedste instruktion og bedste fotografering, og den fransk/tysk/etiopiske Teza, som fik juryens special pris og prisen for bedste manuskript.

-De store priser på Venedig Film Festival 2008:

Bedste film:
The Wrestler, af Darren Aronofsky.

Bedste skuespiller:
Silvio Orlando - Il papà di Giovanna

Bedste skuespillerinde:
Dominique Blanc - L'autre

Bedste instruktion:
Aleksey German Jr. - Paper Soldier

Bedste manuskript:
Haile Gerima - Teza

Special Jury Pris:
Teza, af Haile Gerima.

Kritikerpris:
Gabbla (Inland), af Tariq Teguia.

Se alle vinderne i Venedig på festivalens officielle hjemmeside.

06 September 2008

Nyt i biografen - uge 36

Tre nye film i denne uge.

Mike Myers, som vi jo allesammen kender fra Wayne's World og Austin Powers-filmene, er tilbage i komedien The Love Guru, hvor han spiller kærlighedsguruen Pitka.

In Bruges er en herlig film om to lejemordere, som ankommer til Brügge i Belgien, efter et "job" er gået galt. Colin Farrell og Brendan Gleeson er forrygende som de to lejemordere i denne debutfilm fra nordirske Martin McDonagh. Jeg har haft filmen på region 1 DVD i et stykke tid, og det er en virkelig vellykket og original lille film. Jeg tror dog ikke jeg får skrevet en anmeldelse af den herinde, men så kan disse ord tages som en anbefaling.

Ugens sidste nye film er Guillermo del Toros fortsættelse til Hellboy fra 2004 - Hellboy II: The Golden Army. Ron Perlman er endnu engang den anderledes superhelt i del Toros actioneventyr.

Anmeldelser af ugens nye film kan findes på CinemaZone.dk.

Jeg skal ind og se Hellboy II: The Golden Army i den kommende uge, og håber meget, at få skrevet en anmeldelse af den. Men jeg er kommet så langt bagud i øjeblikket. Jeg har stadigvæk anmeldelser af Kandidaten og Wall-E som jeg skal have skrevet, og det samme med Mumien: Drage-kejserens grav (jeg regner stærkt med at den er klar i morgen lige her) og Wanted. Og oven i det har jeg en stak film liggende som jeg skal have skrevet anmeldelser af inde på FilmNet.dk.

Så der er meget at se til..!