Biografanmeldelse: Flammen & Citronen

Flammen & Citronen

instruktion: Ole Christian Madsen.
med bl.a.: Thure Lindhardt, Mads Mikkelsen, Stine Stengade, Peter Mygind.






"Kan du huske 9. april?", spørger Thure Lindhardt, i rollen som modstandsmanden med dæknavnet "Flammen", i indledningen af Ole Christian Madsens historiske storfilm Flammen & Citronen. Flammen huskede i hvert fald den 9. april 1940, og det gjorde hans makker "Citronen" også. Begge så nazisterne marchere ind i de danske gader og stræder, og fælles for Flammen og Citronen var et uudslukkeligt had til nazismen.

Filmen fortæller historien om Bent Faurschou-Hviid og Jørgen Haagen Schmith, Flammen og Citronen, som var en del af en større gruppe i modstandbevægelsen, og med tiden er blevet legender med nærmest mytisk status i den danske historie.

Instruktør Ole Christian Madsen gør bl.a. det godt med Flammen & Citronen, at han ikke maler et fuldstændig sort/hvidt billede af modstandsbevægelsens arbejde under 2. verdenskrig. Han romantiserer ikke Flammen og Citronen, og han portrætterer dem ikke som to ufejlbare overmenneskelige helte. De er almindelige mennesker som os andre, med kant og fejl og mangler, og selvom både Flammen og Citronen gør meget ud af, at de ikke dræber uskyldige, så når de i deres kamp så langt ud, at det på et tidspunkt ikke er noget de selv kan kontrollere 100%.

(copyright: Nimbus Film/Sandrew Metronome)

Thure Lindhardt overskygger alle i filmen. Dette er uden tvivl hans bedste præstation siden gennembrudet i Kaspar Rostrups Her i nærheden i 2000, og han giver et flot og troværdigt portræt af Flammen som en vred ung mand, der uden at blinke er parat til at ofre sit liv for fædrelandet. Mads Mikkelsen er også god som den mere tvivlende Citronen. Ikke tvivlende på deres fælles sag, men tvivlende i den forstand, om han har det der skal til, for at føre kampen mod besættelsesmagten helt derud hvor det er nødvendigt.

Man har formået, at få skabt fremragende portrætter af filmens to titelroller, og i og med de to står så stærkt, så er det en skam, at flere af de andre karakterer i filmen mangler lidt i personskildringen og dermed bliver lidt for firkantede og karikerede. F.eks. virker Stine Stengades figur Ketty Selmer meget filmisk i sin opførsel og handlinger, og det overraskede mig at finde ud af, at denne figur faktisk også var en virkelig person.

Stilistisk set er Flammen & Citronen en perfekt film, og den byder på et meget troværdigt tidsbillede, som sjældent er set bedre i dansk film. Dansk film har igennem årene budt på flere meget vellykkede film om besættelsestiden, og Flammen & Citronen stiller sig op i rækken som en af de bedste, mens den fortæller en vigtig historie om vores land på en overbevisende og tankevækkende måde.

Biografanmeldelse: No Country for Old Men

No Country for Old Men

instruktion: Joel Coen & Ethan Coen.
med bl.a.: Tommy Lee Jones, Javier Bardem, Josh Brolin, Kelly Macdonald, Woody Harrelson.






Coen-brødrenes 12. spillefilm, filmatiseringen af Cormac McCarthys mesterværk af en roman, No Country for Old Men, kom her til landet med 4 helt friske Oscars. Bla. for årets bedste film. Fortjent eller ej, så kan man ikke komme udenom, at Coen-brødrene har skabt en fremragende, intens og kompromisløs fortælling om menneskets sårbarhed.

No Country for Old Men er en brutal film om moral og ufattelig ondskab. Llewelyn Moss er en hæderlig mand, som lever et beskedent liv med sin unge kone. En dag på en jagttur finder han en gruppe mexicanske narkosmuglere, som er fyldt med skudhuller, og der midt i det død og kaos, finder han en kuffert med 2 millioner dollars. Llewelyn snupper den med hjem.

Men det skulle han aldrig have gjort. Da han får begyndende moralske skrupler, kommer bagmændene på sporet af ham, og Llewelyn får nu den skrupelløse morder Anton Chigurh i hælene. Imens prøver den garvede sherif Bell at finde ud af hvad der er sket, lægge brikkerne i puslespillet rigtigt sammen, og se om han kan stoppe det blodbad der er undervejs.

I sherif Bell (Tommy Lee Jones i en fornem underspillet rolle) finder vi en mand af den gamle skole. Han har været sherif i næsten hele sit voksne liv, men han er så småt begyndt, at være opgivende overfor den nye form for kriminalitet han er begyndt at være vidne til. Han forstår ikke hvordan denne form for ondskab kan eksistere, og af og til føler han, at han ikke kan gøre andet, end bare se til. Ondskaben finder vi inkarneret i Anton Chigurh (Javier Bardem i en Oscarvindende præstation). Klædt i sort, og som en mand med leen, kører han rundt i landskabet og bringer død og ødelæggelse med sig.

(copyright: Miramax/Paramount Vantage/UIP)

Cormac McCarthys dialoger passer perfekt ind i Coen-brødrenes skæve univers, og de to har formået at overføre romanen godt til film. Der vil selvfølgelig altid mangle noget, og da jeg har læst bogen to gange, synes jeg da også, at der mangler en del. Men det opvejes til dels af de gode valg Joel & Ethan Coen har taget, og bl.a. mange af sherif Bells tanker om tingenes tilstand, som i bogen ligger som en indledning på de forskellige afsnit, har de på fin vis formået af få indarbejdet i filmen.

Når jeg siger, at manglerne kun til dels opvejes, så skyldes det, at filmen i mine øjne ikke hele tiden holder fokus på historiens centrale dele, som er den opgivenhed overfor voldens grimme ansigt, der også ses i selve titlen. Sherif Bell er historiens hjerte, men Coen-brødrene forsømmer lidt, at skabe et ligeså tæt portræt af ham, som bogen gør.

Der er mange meget stille passager i filmen, som passer flot til det store, stille og vidtstrakte landskab i vest Texas hvor historien udfolder sig. Et nådesløst landskab, hvor man ingen frelse finder. Præcis som i filmen. No Country for Old Men er nemlig i høj grad en meget ubarmhjertig og pessimistisk film. Der er ikke meget håb, og helt op til slutningen bliver Bells indledende og næsten resignerende ord; "Ok. Jeg må være en del af denne verden", ved med at ligge som en tung skygge over alt håb og tro på godhed i verden.

No Country for Old Men er langtfra Coen-brødrenes bedste film, men det er en ganske fremragende film, hvor de formår, at bringe mange af deres egne særlige kendetegn ind, samtidig med at de udforsker nye territorier.

Nyt i biografen - uge 12 & 13

Der kom ingen nye film i biograferne i fredags i sidste uge, da det var påske, men onsdagen bød på to premierer. Dokumentarfilmen The Cats of Mirikitani fik premiere i København og Århus, og Marx Brothers komedien Halløj i Operaen fik en re-premiere i Vester Vov Vov i København. Den blev så stor en publikumssucces i den foregående uge, at biografen fra i dag fredag fordobler antallet af visninger.

Ellers var de store film i påsken dem der havde premiere i uge 11, med Tempelriddernes skat III som den mest sete i de danske biografer.

I denne uge er der tre nye film. Kevin Bacon er i selvtægtshumør i Death Sentence, instrueret af James Wan, som også stod bag den første Saw-film. Filmen kan dog indtil videre kun ses i Palads i København.

Katherine Heigl spiller hovedrollen i den romantiske komedie 27 bryllupper, som blev en forholdsvis stor succes i de amerikanske biografer i januar og februar måned.

Ugens største premiere er uden tvivl Ole Christian Madsens Flammen & Citronen. Den dyreste dansksprogede filmproduktion nogensinde, og omhandlende de to modstandsfolk under besættelsen med dæknavnene "Flammen" og "Citronen". Thure Lindhardt og Mads Mikkelsen spiller hovedrollerne.

Jeg anmelder Flammen & Citronen her på Filmhjørnet, og anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk, hvor der også kan læses et rigtig godt interview med instruktør Ole Christian Madsen.

Biografanmeldelse: There Will Be Blood

There Will Be Blood

instruktion: Paul Thomas Anderson.
med bl.a.: Daniel Day-Lewis, Paul Dano, Ciarán Hinds, Dillon Freasier.






Året er 1898 da vi første gang møder Daniel Plainview. Han sidder ensom nede i en mineskakt, og leder efter jordens rigdomme. Han finder det i form af olie, og efter noget tid har Plainview fået en forretning op at køre. Da en af hans medhjælpere dør i et uheld, tager Plainview mandens søn under sine vinger, og den egentlige historie kan udfolde sig nogle år senere, da Plainview og adoptivsønnen H.W. ankommer til en lille søvnig californisk by, hvor undergrunden flyder med olie. I byen har den unge prædikant Eli Sunday en kirke, og han indser hurtigt, at han kan udnytte Plainviews søgen efter det sorte guld til sin egen fordel, og dermed er scenen sat, for det der udvikler sig til en årelang og opslidende tvekamp mellem Plainview og Eli.

Daniel Day-Lewis er en skuespillermæssig naturkraft, og han vandt fortjent en Oscar for sin fantastiske præstation i There Will Be Blood. Plainview er en næsten diabolsk figur, og selvom vi enkelte gange ser glimt af menneskelighed, bl.a. i forholdet til sin adoptivsøn, så er Plainview dybest set et misantropisk menneske, som kun holder af sig selv, godt illustreret af Plainviews egne ord: "Af og til, når jeg kigger på andre mennesker, kan jeg ikke se noget der er værd at holde af".

(copyright: Paramount Vantage/Miramax/Buena Vista)

Instruktør Paul Thomas Anderson er efter min mening den vel nok mest interessante amerikanske filmskaber i dag. Og han har været det i de sidste godt og vel 10 år. Debuten kom i 1996, og året efter lavede Anderson den vidunderlige Boogie Nights. En film der for alvor markerede en ny og dybt original stemme i amerikansk film. I 1999 kom så det, der måske for altid vil komme til at stå som Andersons hovedværk - Magnolia. Et forunderligt mosaik om menneskeskæbner, med stærke bibelske undertoner, og i mine øjne den bedste film vi fik i 1990'erne.

PT Anderson har med There Will Be Blood, delvist baseret på den 80 år gamle roman Olie! af Upton Sinclair, skabt en film, der er ulig noget vi normalt ser i dag. Filmen bringer minder frem om store værker fra 40'erne og 50'erne om den amerikanske drøm, og den Oscarvindende fotografering af Robert Elswit maler nogle flotte billeder til Andersons mediterende tilgang til materialet, som nærmest kanaliserer den afdøde mester Stanley Kubrick.

Musikken i There Will Be Blood er komponeret af Jonny Greenwood fra den engelske gruppe Radiohead, og det er noget fantastisk musik, som sidder fast i hovedet lang tid efter man er gået ud af biografen. Med strofer af Penderecki og Pärt, fra de skingre toner, til det bombastiske og storslåede, virker det som om musikken kommer direkte fra Daniel Plainviews betændte sjæl.

There Will Be Blood er en fremragende fortælling om den mørke side af menneskets sjæl. Det er en film om grådighed, jalousi, religion, hævn og mord, og når Plainview og Eli kridter banen op til deres endelige opgør, går det over i genialiteter der nærmer sig galskab. Paul Thomas Anderson har kreeret endnu et mesterværk!

Anthony Minghella (1954-2008)

Tirsdag morgen oplyste en talsperson, at filminstruktøren Anthony Minghella var afgået ved døden på Charing Cross Hospital i London. Minghella gennemgik i sidste uge en rutinemæssig operation for at få fjernet en knude i nakken, men alvorlige komplikationer førte tidligt tirsdag morgen til instruktørens død.


Anthony Minghella vandt i 1997 en Oscar for bedste instruktion for sit arbejde på den 9 dobbelte Oscarvinder Den engelske patient.

Minghella blev født på den engelske kanalø Isle of Wight i 1954, og han startede sin karriere som manuskriptforfatter på teatret og på Tv, hvor han bl.a. har skrevet afsnit af Inspector Morse og Jim Hensons The Storyteller. I 1990 fik han sin debut som filminstruktør med Truly, Madly, Deeply, en smuk film om kærlighed og tab.

Efter succesen med Den engelske patient bragte han i 1999 Patricia Highsmiths bestseller The Talented Mr. Ripley til det store lærred, og han modtog en Oscarnominering for sit manuskript til filmen der var en af 1999s bedste film.

Storfilmen Cold Mountain fra 2003 fik en blandet modtagelse, men alligevel fik filmen hele 7 Oscarnomineringer, og Renée Zellweger vandt en Oscar for bedste kvindelige birolle. Blandet modtagelse fik Minghellas næste film også, men Breaking and Entering er en film der flere steder fint beskriver de svære valg man af og til må tage i livet.

Anthony Minghella var en mesterlig historiefortæller, og formåede at overføre flere meget vanskelige litterære værker til det hvide lærred. Nok allerbedst med den overdådigt smukke Den engelske patient og den intense og elegante The Talented Mr. Ripley. Anthony Minghella blev 54 år gammel, og efterlader sig en kone og to voksne børn.

<-- Anthony Minghella med sin
Oscar efter sejren i 1997.







(AP)

Biografanmeldelse: Rambo

Rambo

instruktion: Sylvester Stallone.
med bl.a.: Sylvester Stallone, Julie Benz, Paul Schulze.






Da Sylvester Stallone genoplivede figuren Rocky i Rocky Balboa i 2006, blev filmen en kæmpe succes verden over, og der er ingen tvivl om, at Stallone fik blod på tanden, og baseret på succesen med Rocky Balboa, igen tog fat i en anden af sine signatur-roller; John Rambo.

I Rambo, film nr. 4 i serien, er der nu gået næsten 20 år siden John Rambo kæmpede mod russerne i Afghanistan. Rambo har trukket sig tilbage i den thailandske jungle, hvor han tjener til dagen og vejen med forskellige gøremål. En dag ankommer en gruppe kristne hjælpearbejdere, og de beder Rambo om at sejle dem ind i Burma, hvor de vil bringe medicin og lægehjælp til det forfulgte Karen-folkeslag, der er udsat for forfølgelse af den burmesiske regering. Modvilligt involverer Rambo sig, og da en Karen-landsby bliver udslettet og hjælpearbejderne bliver taget til fange af burmesiske regeringssoldater, må Rambo finde den nådesløse dræber inde i sig selv frem igen!

(copyright: Lionsgate/The Weinstein Company/Nordisk Film)

Sylvester Stallone gør flere ting godt med Rambo, som han selv har instrueret og skrevet manuskriptet til. Stallone har først og fremmest fundet en af verdens "glemte" konflikter frem. Karen-folket består af omkring 7 millioner mennesker, og de har kæmpet for selvstændighed i snart 60 år, mens de bliver udsat for undertrykkelse af det burmesiske diktatur. Men som alt andet der sker i det lukkede Burma, er det ikke noget man hører meget til i resten af verden. Samtidig med at Stallone belyser denne konflikt, gør han det godt, at han ikke udsætter John Rambo for alt for store fysiske strabadser. Der er gået mange år, og manden er ved at være oppe i årene, hvilket Stallone ikke prøver at skjule. Men Rambo har stadigvæk sit instinkt i behold, og det gør han godt brug af.

Selvom de tre første Rambo-film bestemt er voldelige, så tager Rambo det et skridt videre, og den er meget brutal i både sin skildring af soldaternes mord på civile landsbyboere, og også i Rambos kamp mod soldaterne. Der bliver taget de helt store våben i brug, blodet flyder, og lemmer flyver til højre og venstre helt op til det dommedagsagtige klimaks.

Der er ikke nogen nyskabende vinkel på hverken genren eller figuren, men det er heller ikke det man skal forvente af en film som denne. Sylvester Stallone har med Rambo skabt et råt og underholdende omgang adrenalin-pumpende blodbad, som er en betydelig forbedring fra Rambo III, og filmen lægger sig på mange måder op ad 2'eren i serien, men kan dog ikke helt hamle op med de to første film. Stallone har givet udtryk for, at han ikke er afvisende overfor en femte Rambo-film, men hvis det ikke sker, så er der ingen tvivl om, at Rambo er en mere end værdig afslutning på en ensom krigers årelange kamp mod overmagten.

Nyt i biografen - uge 11

En stor stak nye film ankom til biograferne i dag. Lidt for enhver smag og fra masser af forskellige steder i verden.

Pernille Fischer Christensen fik en imponerende spillefilmsdebut for to år siden med En soap, og hun er nu tilbage med Dansen, med Anders W. Berthelsen og Trine Dyrholm i hovedrollerne.

Fra det store udland kommer den argentinsk/spanske Metoden og den franske Min bedste ven op i enkelte biografer, og Ang Lees vinder af den Gyldne Løve i Venedig, den taiwanesiske Lust, Caution, kommer til landet netop som den endnu engang er til stor debat i Kina.

For de mindste er der animationsfilmen Horton og støvlefolket Hvem!, baseret på bogen af Dr. Seuss, og for de lidt større er der eventyr i Spiderwick fortællingerne og den danske Tempelriddernes skat III

Ramasjang byder tyske Roland Emmerich på. Han har før stået bag store film som Independence Day og The Day After Tomorrow, og denne gang tager han os 12.000 år tilbage i tiden med 10,000 B.C.

Jeg har ikke helt bestemt mig til hvor meget af dette jeg skal ind og se, men en anmeldelse af Lust, Caution vil helt sikkert være at finde her på Filmhjørnet snart. Anmeldelser af ugens nye film kan findes på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: Ind i vildmarken

Ind i vildmarken

instruktion: Sean Penn.
med bl.a.: Emile Hirsch, Marcia Gay Harden, William Hurt, Jena Malone, Catherine Keener, Brian Dierker, Kristen Stewart, Vince Vaughn, Hal Holbrook.




I 1990 donerede 22 årige Christopher McCandless sin opsparing til velgørenhed, og brændte sine sidste kontanter. Han havde besluttet sig for at kappe alle bånd til hverdagen, og begive sig ud på et eventyr, der ville komme til at strække sig fra Mexico i syd, til Alaskas vildmark i nord. Ind i vildmarken er baseret på bogen af samme navn, som fortalte om den rejse McCandless foretog, de oplevelser han kom ud for og de mennesker han mødte, i de to år han rejste rundt i USA.

Christopher McCandless er en meget dygtig ung mand. Han er netop blevet færdig på universitetet, og han har alle muligheder i livet. Men noget rykker i ham. Det er naturens kalden. Som i en roman af Jack London. Chris beslutter sig for at springe ud i det, og forsvinde ind i vildmarken. Tilbage sidder forældrene og søsteren, og kan ikke forstå hvad der er sket med Chris, men da de endelig finder ud af hvad han har gjort, går det lidt efter lidt op for dem, at han nok ikke er interesseret i at blive fundet igen.

(copyright: Paramount Vantage/UIP)

Skuespilleren Sean Penn har med Ind i vildmarken lavet sin fjerde spillefilm som instruktør, og selvom han før denne har lavet tre rigtig gode film, så er Ind i vildmarken Penns mesterstykke indtil videre. Det er en flot, personlig og overvældende film, som ikke prøver at dømme den egoistiske måde Chris forlader sin familien uden et ord, men i stedet bare observerer hans desperate søgen efter lykke. Der er dog en smule problemer med, at fortællingen om Chris McCandless' oplevelser ind imellem virker lidt for fragmenteret. Der sker næsten for meget i filmens 2 timer og 20 minutter, og da noget af det ikke er med til at fortælle os mere om Chris og hans rejse, kunne filmen godt have været strammet lidt op.

Men det er i det store hele ret så ubetydelige småting, og Ind i vildmarken er en flot, flot film, som også er fyldt med gode skuespillere. William Hurt og Marcia Gay Harden som Chris' forældre, Jena Malone som hans søster, Vince Vaughn og Catherine Keener som nogle af de mennesker han møder på sin vej, og en meget følelsesladet præstation af veteranen Hal Holbrook, som fik sig en Oscarnominering for præstationen som en gammel mand der tager Chris under sine vinger i et kort øjeblik. Men det er og bliver Emile Hirsch der bærer filmen på sine skuldre i hovedrollen som Chris, og Hirsch tager sin dedikation til rollen så langt ud, at man næsten får kuldegysninger.

Fotograf Eric Gautiers vidunderlige billeder af den storslåede amerikanske natur er betagende smukke, og de sange Eddie Vedder har komponeret og skrevet specielt til filmen, passer fornemt ind i filmens tone og stil. Ind i vildmarken er en hyldest til den prægtige og vilde natur, til livet og den rastløshed der kan ændre et menneskes skæbne. En kraftpræstation af de store fra Sean Penn og Co.

Nyt i biografen - uge 10

Fredag i uge 10 kom Coen-brødrenes prissluger No Country for Old Men til landet med 4 dugfriske Oscars. Bl.a. for årets bedste film. Coen-brødrene laver altid seværdige film, og det skal blive spændende at se, om deres filmatisering af Cormac McCarthys mesterværk af en roman, er ligeså god som de amerikanske anmeldere har givet udtryk for.

Men der er også noget for dem som ikke lige har lyst til en amerikansk thriller. Molière er en ny fransk film om skuespilleren og forfatteren Moliéres liv. I Nu eller aldrig spiller Jack Nicholson og Morgan Freeman to mænd som er døende af en kræftsygdom, og sætter sig for at udleve alle deres drømme inden det er for sent, og i actionfilmen Shoot 'Em Up prøver Clive Owen at beskytte en kvinde fra en gruppe banditter med kløe i aftrækkerfingeren.

En anmeldelse af No Country for Old Men kan snart findes her på Filmhjørnet, og indtil da kan anmeldelser af ugens nye film som sædvanlig findes på CinemaZone.dk.

Biografanmeldelse: To verdener

To verdener

instruktion: Niels Arden Oplev.
med bl.a.: Rosalinde Mynster, Jens Jørn Spottag, Pilou Asbæk, Sarah Boberg, Sarah Juel Werner, Anders W. Berthelsen.

For to år siden vendte Niels Arden Oplev tilbage efter en pause på fem år fra det store lærred. Filmen var Drømmen, og den blev en stor succes. Både hos kritikere og publikum. Filmen vandt en krystalbjørn på Berlin Film Festival, og blev den store Robert-vinder det år med hele 6 statuetter. Nu er Arden Oplev tilbage med sin fjerde spillefilm - To verdener.

To verdener er baseret på en sand historie om en ung pige, der oplevede at blive udstødt fra Jehovas Vidner. I filmen hedder pigen Sara. En 17 årige pige som tager sin tro alvorligt, og som hjælper sin far med at gå fra dør til dør og udsprede Jehovas Vidners budskab. Men Sara er på mange måder ligesom alle andre danske teenagere. En aften er hun en tur i byen med sin veninde, og her møder hun den seks år ældre Teis. Der sker noget mellem de to, og de bliver hurtigt gode venner. Men det udvikler sig, og snart kommer Sara i problemer. De to forelskede er fanget i to forskellige verdener, og da Sara uforvarende overtræder nogle regler, truer det med at få alvorlige konsekvenser for både hende og familien.

(copyright: Nordisk Film)

Rosalinde Mynster, datter af skuespillerne Karen-Lise Mynster og Søren Spanning, spiller den altdominerende hovedrolle som Sara. Og det er en ganske imponerende debut Rosalinde Mynster her får. Skuespilsmæssigt mangler der måske lidt, men hun har en fantastisk udstråling der gør, at hver eneste scene hun er med i, får noget helt specielt over sig. Hun er omgivet af gode skuespillere, med især Pilou Asbæk, som ligeledes er filmdebutant, og spiller rollen som Teis, og Jens Sørn Spottag i rollen som Saras velmenende men stædige far, som de toneangivende.

Der er altid to sider af den samme sag, og måske netop derfor undgår Niels Arden Oplev at blive alt for konfronterende og udforskende overfor de, for os udenforstående, uforsonende tanker der styrer lederne i Jehovas Vidner. Der er også flere ting der forbliver ubesvaret. Bl.a. hvordan Saras fars utroskab og forældrenes skilsmisse helt præcis passer ind i Jehovas Vidner. Der bliver skrabet lidt i overfladen, men det er lige ved, at der ligger en helt anden film gemt i dette.

På trods af, at To verdener ind imellem mangler lidt tyngde, så er det en interessant og tankevækkende film, og i og med at Arden Oplev vælger den lidt mere diplomatiske vej, bliver der mere tid til historiens centrale del, nemlig historien om Sara og de svære valg hun må træffe. Derfor bliver To verdener i bund og grund et personportræt af en stærk ung kvinde, som prøver at finde sit eget ståsted i livet, og det er her filmen har de allerstørste kvaliteter.

DVD-anmeldelse: A Mighty Heart

A Mighty Heart

udgivet d. 26/2-2008 af Paramount DK.

instruktion: Michael Winterbottom.
med bl.a.: Angelina Jolie, Dan Futterman, Irfan Khan.




I starten af 2002 blev den amerikanske journalist Daniel Pearl kidnappet i Karachi, Pakistan. Kort tid efter blev hans lemlæstede lig fundet, og en video der viste den brutale henrettelse af ham, blev sendt til diverse medier. Michael Winterbottoms A Mighty Heart fortæller denne historie, og er baseret på Daniel Pearls hustru Marianes bog af samme navn. Filmen følger Marianes svære kamp i tiden efter Daniel er forsvundet, og beskriver den kamp mod uret som hun og hele efterforskningsholdet er udsat for.

Den engelske instruktør Michael Winterbottom har sammen med den danske filmfotograf Marcel Zyskind skabt nogle levende og kaotiske billeder af storbyen Karachi, og Winterbottoms helt særlige dokumentariske stil, plus Angelina Jolies fremragende præstation, er med til at løfte A Mighty Heart. Angelina Jolie har tillagt sig en fransk/engelsk accent i rollen som Mariane Pearl, men den er ikke 100% gennemført hele filmen igennem. Jolie er alligevel meget troværdig i rollen, og hun rammer den rette balance mellem sårbarhed og viljestyrke. Det ville have været helt fortjent, hvis hun havde fået den Oscarnominering, som mange havde regnet med at hun ville få.

Når man laver en film, hvor folk kender udfaldet af historien, så er den største udfordring altid at bibeholde tilskuerens interesse gennem hele filmen. Og det lykkes kun til dels for Winterbottom, for filmen truer en overgang med at gå i tomgang. Der bliver ind imellem næsten for meget afstand til den tragiske begivenhed, og på trods af enkelte flash-back sekvenser hvor vi ser Daniel og Mariane som et lykkeligt par, så er fortællingen i A Mighty Heart meget konventionel. Den går fra A til Z, og er meget enkel i sin portrættering af efterforskningen. Men filmen er spændende, og den fortæller en historie der fortjener opmærksomhed.

DVD'en:
A Mighty Heart er optaget digitalt, men når billedet alligevel ikke er mere klart og tydeligt end det er, skyldes det måden film er optaget på, som giver et meget realistisk udseende. Desuden giver lydsporet en god og stemningsfyldt oplevelse. Af ekstramateriale byder DVD'en på et rigtig godt og informativt making-of program, og et par programmer der belyser journalisters af og til farlige arbejde.

Film: 4/6 stjerner.
DVD: 3½/6 stjerner.

DVD-anmeldelse: The Kingdom

The Kingdom

udgivet d. 4/3-2008 af Universal.

instruktion: Peter Berg.
med bl.a.: Jamie Foxx, Chris Cooper, Jennifer Garner, Jason Bateman.




Et skarpt bevogtet amerikansk beboelseskvarter i Saudi Arabiens hovedstad Riyadh bliver angrebet af terrorister, med mange døde og endnu flere sårede som resultat. FBI agenten Ronald Fleury og tre kollegaer tager afsted til Saudi Arabien for at hjælpe med opklaringsarbejdet, men frustrationerne breder sig da de ankommer til landet. De må stort set kun observere, og skal overlade arbejdet til de saudiske myndigheder, men med hjælp fra den saudiske oberst Al Ghazi, bliver de mere og mere involveret, og på et tidspunkt indser alle, at det er på tide at lægge forskellighederne til side, og kæmpe mod deres fælles fjende; lederen af en lokal terrorcelle.

The Kingdom er en af de mange politiske film der blev produceret i USA sidste år, men den har det problem, at den ikke rigtig kan finde ud af, om den vil være et politisk indslag, eller en rendyrket spændings/actionfilm. De store navne som Chris Cooper, Jennifer Garner og Jason Bateman gør hvad de kan med deres klichéfyldte roller, mens Jamie Foxx er god i hovedrollen som agent Fluery. Han er efterhånden blevet god til at spille denne slags sammenbidte roller, og det klæder ham.

Men præcis ligesom i Rendition - Afsløringen, som jeg anmeldte her på Filmhjørnet i går, er det de ukendte navne der gør det bedst. I rollen som Al Ghazi giver den israelske skuespiller Ashraf Barhom et flot og nuanceret portræt af en mand som elsker sit land, og vil gøre alt for at bekæmpe dem der vil angribe det, uanset hvilke konsekvenser det har for ham selv. I en mindre rolle, som en af de saudiske betjente der hjælper FBI folkene med opklaringsarbejdet, er Ali Suliman ligeså god. Han gav i øvrigt en fantastisk præstation i 2005 i en af hovedrollerne i den fremragende Paradise Now.

Fortællermæssigt halter The Kingdom en smule. Filmen er desværre lidt for lang tid om at komme i gang, og den gør nogle kluntede forsøg på at sige nogle ting om kulturforskellen mellem den vestlige og den arabiske verden. Når The Kingdom alligevel er en seværdig film, så er det fordi den på et tidspunkt ændrer karakter. Når filmen går fra opklaringsarbejdet og bureaukratiet, til selve jagten på gerningsmændene, så får den virkelig fuld skrue, og når instruktør Peter Berg kan skabe en så rå og intens spænding som han gør i filmens sidste 25-30 minutter, så er det en skam, at han ikke gør noget mere brug af det.

DVD'en:
The Kingdom kommer i en god og solid DVD-udgivelse, med flotte billeder og lyd, og en del godt ekstramateriale der bl.a. indeholder kommentarspor med instruktøren, slettede scener og en række bag om kameraet programmer.

Film: 3½/6 stjerner.
DVD: 4/6 stjerner.

DVD-anmeldelse: Rendition - Afsløringen

Rendition - Afsløringen

udgivet d. 26/2-2008 af SF Film.

instruktion: Gavin Hood.
med bl.a.: Jake Gyllenhaal, Reese Witherspoon, Meryl Streep, Alan Arkin, Peter Sarsgaard.




Anwar El-Ibrahimi er egypter, men har boet i USA i 20 år. Han lever et godt liv med et godt betalt job som kemiingeniør, og har en dejlig kone og søn, og endnu et barn på vej. Men da han kommer tilbage til USA efter en rejse til Sydafrika, bliver hans og familiens liv ændret. I lufthavnen bliver han ført ud i et baglokale - han er mistænkt for terrorisme, og bliver ført til et hemmeligt fængsel i udlandet, hvor den unge CIA agent Douglas Freeman skal observere forhøret af ham. Hjemme i USA begynder Anwars kone Isabella, med hjælp fra en gammel skolekammerat, som nu er ansat hos en senator, sin egen søgen efter at få af vide hvad der er sket med hendes mand.

Dette er bare en del af historien i Rendition - Afsløringen, instrueret af den sydafrikanske instruktør Gavin Hood. Selvom der er lidt slinger i valsen undervejs, så beviser han nu med denne film, at der helt sikkert er plads til ham i amerikansk film. Skuespillet i filmen er solidt uden at være prangende. Meryl Streep og Alan Arkin ses som henholdsvis CIA leder og senator, og de to kan efterhånden spille disse roller på rygraden. Jake Gyllenhaal er god i rollen som den unge og urutinerede CIA agent, og Reese Witherspoon er også god som Isabella. Det samme er Peter Sarsgaard som Isabellas gamle ven. Men filmens bedste kort er de ukendte ansigter. Omar Metwally er fremragende som Anwar, og Yigal Naor er frygtindgydende som forhørsleder.

Der er store ambitioner over Rendition, men det går hen og bliver filmens akilleshæl. Vi starter med fire, fem historietråde, som lidt efter lidt vikles ind i hinanden, men der er ikke nok tid til det hele, og det er en skam, at vi til sidst står med en film, hvor det bedste er det der får mindst opmærksomhed. Jeg kan godt lide, at filmen ikke selv prøver at svare på de svære spørgsmål den stiller. Den lader mange spørgsmål stå åbne, men problemet er, at den ikke formår at samle alle trådene, så man sidder tilbage med en underlig følelse af, at man mangler noget. Rendition er en god gedigen og helt sikkert seværdig thriller, der har den fordel, at den ikke prøver at påtvinge en bestemt holdning ned over tilskueren, men den gaber desværre over lidt mere end den kan klare.

DVD'en:
DVD'en byder på nogle flotte, klare billeder, og et fornemt lydspor, og der er også en lille bunke ekstramateriale. Et rigtig godt kommentarspor med instruktør Gavin Hood, som forøvrigt vandt en Oscar for to år siden for bedste ikke-engelsk sprogede film for den stærke Tsotsi, og vi får også lidt slettede scener, et kort making-of program og en dokumentar.

Film: 3½/6 stjerner.
DVD: 4/6 stjerner.

Nyt i biografen - uge 9

Endnu en Oscarnomineret film lander i de danske biografer i denne uge. Komedien Juno var nomineret til 4 Oscars i søndags, bl.a. bedste film, og den vandt prisen for årets bedste originale manuskript. Juno handler om en 16 årig pige der bliver gravid, og de problemer det giver hende.

Sean Penns Ind i vildmarken var nomineret til 2 Oscars, og kommer til Danmark med en del gode anmeldelser i bagagen. Filmen fortæller den sande historie om en ung mand som efterlod alle sine ting, og drog ind på et eventyr i den vilde natur.

Fra Island kommer filmen Forældre, der er en fortsættelse til Børn, også skrevet og instrueret af Ragnar Bragason.

Og efter næsten 20 års stilhed er John Rambo tilbage! Sylvester Stallone fik sidste år genoplivet Rocky Balboa med stor succes, og nu er turen så kommet til Rambo. I Rambo bliver den tidligere soldat hevet ud af junglen, og tager kampen op mod burmesiske regeringssoldater.

Jeg regner med at få anmeldt Juno, Ind i vildmarken og Rambo her på Filmhjørnet, men jeg har stadigvæk et hængeparti med tre anmeldelser fra sidste uge, som jeg ikke har fået lavet endnu på grund af computerproblemer. Så jeg må få fart på, så der kan komme en håndfuld nye anmeldelser herinde meget snart.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk.