Biografåret 2008 - Top 10

Der er kun få timer tilbage af 2008, men før et nyt år begynder, skal der gøres status over det gamle.

Vi havde et solidt filmår i de danske biografer i 2008, og et helt forrygende år for dansk film. Jeg har i år fundet plads til hele tre danske film i min top 20 over årets bedste film, og foruden de tre, kom der også en håndfuld andre virkelig interessante danske film.

Jeg har set omkring halvdelen af de 214 film der fik biografpremiere i 2008, og synes jeg har været godt igennem året. Jeg ved hvad jeg kan lide, så selvfølelig bliver meget fravalgt, men her hvor året er ved at være slut, mangler jeg ikke de par markante titler, som jeg ellers har gjort i de sidste par år, og det er jo bare dejligt.

Men ikke mere snak. Lad mig springe til min top 10 + boblere og bedste skuespilspræstationer m.m. for filmåret 2008 i de danske biografer:

-boblere (alfabetisk): Atonement (Soning), Dig og mig, Drageløberen, Body of Lies, Børnehjemmet, Flammen & Citronen, Frygtelig lykkelig, Juno, Vicky Cristina Barcelona, Wall-E.

-Top 10 2008:

10. American Gangster

Ridley Scott har skabt et flot tidsbillede af 70'ernes New York. En tid hvor byen var ved at drukne i kriminalitet. Resultatet er en fremragende film, som virkelig formår, at finde den rette balance mellem intensitet, kynisme og stilfærdig reflektion. Vil American Gangster i årene fremover blive betegnet som en nyklassiker i gangstergenren? Måske. Den har alle muligheder for det, og den fortjener det bestemt også.


9. Away From Her

Med Away From Her fik skuespillerinden Sarah Polley sin debut som filminstruktør, og det er en uhørt overbevisende præstation. At en kun 27-årig instruktør kan fange kærlighedens sanser og følelser i alderdommen, på den måde som Polley gør med Away From Her, er ganske imponerende. Away From Her er en enestående film om de pludselig opståede problemer livet kan byde på, og den sætter næsten ikke en fod forkert. En rørende, tankevækkende og elegant lille film.


8. Cloverfield

Cloverfield er en forfriskende fornyelse af en genre, som af og til kan være forfærdelig klichéfyldt. Den nikker anerkendende til film som Escape from New York, Night of the Living Dead og Alien, men den er på samme tid helt sin egen. Stilen er gennemført til fingerspidserne, og filmen er en hæsblæsende og skrækindjagende oplevelse, med en frækhed og en fanden-i-voldskhed, som man ikke har set på det store lærred i lang tid.


7. Lad den rette komme ind

Man skal ikke gå ind til den svenske vampyr-film Lad den rette komme ind og forvente et blodbad. Filmen har bestemt enkelte eksplicitte scener, men det er holdt på et minimum, og det er stemningen instruktør Tomas Alfredson er gået efter. Og det gør han fantastisk flot. Der er hele tiden noget ildevarslende der lurer, og de flydende og søgende kamerabevægelser er med til at give filmen en helt unik stemning. En genre-film der bryder grænser og sætter nye standarder.


6. The Dark Knight

Det Christopher Nolan og Co. har skabt med først Batman Begins og nu The Dark Knight, er enestående. Alt hvad der er blevet sagt og skrevet om Heath Ledger i rollen som Jokeren, er sandt, og efter at have set Ledger folde sig ud som Jokeren, kan det være svært, at tage selveste Jack Nicholson alvorligt i rollen i Batman fra 1989. Visuelt set er filmen af høj klasse, og The Dark Knight er uden tvivl en af årets mest uundgåelige filmoplevelser.


5. Lust, Caution

Den taiwanesiske instruktør Ang Lee er måske en af de mest alsidige filminstruktører i filmbranchen i dag. Lige meget hvad han kaster sig over, så skaber han noget helt specielt. Lee går tæt på i Lust, Caution. Om det er de dampende hede sexscener mellem Tony Leung og Tang Wei, eller et blodigt og brutalt mord, så lægger Lee ikke fingre imellem. Lust, Caution er en fantastisk flot film med en helt speciel drømmende følelse, hvor blikkene siger mere end tusinde ord.


4. Once

Hvilken vidunderlig film! At man kan gå ud på gaden i Dublin med et lille filmhold og et par skuespillere, og lave en så uforglemmelig perle af en film som denne, er helt utroligt. Historien om de to musikere der mødes, og ja, sød musik opstår(!), er alt andet end klichéflydt. Filmen vandt fortjent en Oscar for bedste originale sang, og er en uimodståelig historie om drømme, kærligheden, og alt det midt imellem. En magisk og opløftende oplevelse.


3. No Country for Old Men

No Country for Old Men er en brutal film om moral og ufattelig ondskab. Forfatter Cormac McCarthys dialoger passer perfekt ind i Coen-brødrenes skæve univers, og de to har formået, at overføre romanen godt til film. No Country for Old Men er ikke Coen-brødrenes bedste film, men det er en ganske fremragende og mesterlig film, hvor de formår, at bringe mange af deres egne særlige kendetegn ind, samtidig med at de udforsker nye territorier.


2. Ind i vildmarken

Skuespilleren Sean Penn har med Ind i vildmarken lavet sin fjerde spillefilm som instruktør, og selvom han før denne har lavet tre rigtig gode film, så er dette Penns mesterstykke indtil videre. Det er en flot, personlig og overvældende film, og fotograf Eric Gautiers billeder af den storslåede amerikanske natur, er betagende smukke. En hyldest til den prægtige og vilde natur, til livet og den rastløshed der kan ændre et menneskes skæbne. En kraftpræstation af de store.


1. There Will Be Blood

Paul Thomas Anderson har med There Will Be Blood skabt en film, der er ulig noget vi normalt ser i dag. Filmen bringer minder frem om store værker fra 40'erne og 50'erne om den amerikanske drøm, og den Oscarvindende fotografering af Robert Elswit maler nogle flotte billeder til Andersons mediterende tilgang til materialet, som nærmest kanaliserer den afdøde mester Stanley Kubrick.

Daniel Day-Lewis er en skuespillermæssig naturkraft, og han vandt fortjent en Oscar for sin fantastiske præstation. Hans Daniel Plainview er en næsten diabolsk figur, og selvom vi enkelte gange ser glimt af menneskelighed, bl.a. i forholdet til sin adoptivsøn, så er Plainview dybest set et misantropisk menneske, som kun holder af sig selv.

Musikken i There Will Be Blood er komponeret af Jonny Greenwood fra den engelske gruppe Radiohead, og det er noget fantastisk musik, som sidder fast i hovedet lang tid efter man er gået ud af biografen. Med strofer af Penderecki og Pärt, fra de skingre toner, til det bombastiske og storslåede, virker det som om musikken kommer direkte fra Plainviews betændte sjæl.

There Will Be Blood er en fremragende fortælling om den mørke side af menneskets sjæl. Det er en film om grådighed, jalousi, religion, hævn og mord, og når banen bliver kridtet op til det endelige opgør, går det over i genialiteter der nærmer sig galskab. Paul Thomas Anderson har kreeret endnu et mesterværk! Årets bedste film. Uden sammenligning.

- - - - -

-Årets mandlige hovedrolle:
Daniel Day-Lewis - There Will Be Blood

-Årets kvindelige hovedrolle:
Julie Christie - Away From Her

-Årets mandlige birolle:
Heath Ledger - The Dark Knight

-Årets kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

-Årets instruktør:
Paul Thomas Anderson - There Will Be Blood

-Årets manuskript:
Joel Coen & Ethan Coen - No Country for Old Men

-Årets animationsfilm:
Wall-E, instrueret af Andrew Stanton.

-Årets dokumentarfilm:
Shine a Light, instrueret af Martin Scorsese.

-Årets debutfilm:
Sarah Polley - Away From Her

-Årets danske film:
Flammen & Citronen, instrueret af Ole Christian Madsen.

-Special pris:
Ridley Scott
for American Gangster, Blade Runner: The Final Cut og Body of Lies.
-Hele 3 Ridley Scott-film bød de danske biografer på i 2008. Først og fremmest hans to nyeste film, de fremragende American Gangster og Body of Lies, men vi fik såmænd også muligheden for at opleve hans legendariske Blade Runner i enkelte biografer, i den nye såkaldte "Final Cut", som Scott havde arbejdet på i mange år.

Biografanmeldelse: Lad den rette komme ind

Lad den rette komme ind

instruktion: Tomas Alfredson.
med bl.a.: Kåre Hedebrandt, Lina Leandersson.







Vampyrer har igennem film- og litteraturhistorien formået, at være baggrund for det ene rædselsvækkende mareridt efter det andet om disse udødelige væsener, som gemmer sig i skyggerne og lever af blod. Den svenske vampyr-film Lad den rette komme ind er ikke en traditionel vampyrfilm i den gængse forstand, men den gemmer på nogle elementer, som har været dybt forankret i genren i de sidste 100 år, og det er en filmgyser når det er allermest intelligent og udfordrende.

Lad den rette komme ind er baseret på en roman af forfatter John Ajvide Lindqvist, og her har nattens mørke dræber taget skikkelse af en 12-årig pige. Vi befinder os i en svensk forstad i 1980'erne. Oskar bliver mobbet i skolen, har ingen venner, og hans forældre er skilt. Denne lidt ensomme dreng møder en dag pigen Eli, som netop er flyttet ind i en af nabolejlighederne. De to mødes flere gange i gården ved lejlighedskompleksets legeplads. Hun har aldrig ret meget tøj på. "Fryser du ikke", spørger Oskar. "Nej, jeg har vel glemt hvordan", svarer Eli...

(copyright: Sandrew Metronome/Miracle Film)

Skuespillet fra de to unge uprøvede hovedrolleindehavere i Lad den rette komme ind er vidunderligt. Man fornemmer hurtigt et specielt bånd mellem Oskar og Eli, som kun børn kan skabe, for selvom Eli er flere hundrede år gammel, så lever hun som et barn. Den typisk svensk-udseende Kåre Hedebrandt er rigtig god som Oskar, og Lina Leandersson er fantastisk som Eli. Hun spiller rollen så man næsten kan se ind bag Elis klare øjne, mens man tænker over de følelser, længsler og afsavn der gemmer sig bag dem.

Der er desværre flere ting i filmen, som ikke rigtig bliver forklaret. Præcis hvem er manden Håkan der bor sammen med Eli? Han er åbenlyst ikke vampyr selv. Han virker et par gange bange for Eli, og han er også loyal ud i det ekstreme overfor hende. Men præcis hvordan deres forhold er, og hvor lang en historie de har sammen, forbliver uforklaret. Hvilket bestemt ikke nødvendigvis kun er skidt, og det sætter da også nogle tanker i gang omkring Oskars rolle i det hele. Er Eli ude på at lade Oskar tage Håkans plads? Er Oskar den rette, så at sige?

Man skal ikke gå ind til Lad den rette komme ind og forvente et blodbad med vilde vampyrer. Filmen har bestemt enkelte eksplicitte scener, men det er holdt på et minimum, og det er stemningen instruktør Tomas Alfredsson er gået efter. Og det gør han fantastisk flot. Instruktøren tvinger med sin insisterende langsomme stil publikum til at være fuldt opmærksom, for pludselig kan der ske noget i et hurtigt øjeblik. Følelsen af, at det snebeklædte landskab gemmer på noget ildevarslende er der hele tiden, og de flydende og søgende kamerabevægelser er med til at give filmen en helt unik stemning.

DVD-opdatering - 29/12

Fire uger siden sidste DVD-opdatering, og denne gang bliver det kun lige en meget hurtig gennemgang af det nye jeg har fået. Billedet her nedenunder af det nye jeg har fået ind i samlingen snyder lidt, for The Dark Knight mangler, da jeg lånte den ud her i julen.


Den forsvundne fuldmægtig
Fremragende dansk film af Gert Fredholm med Ove Sprogøe i en Bodil-vindende pragtpræstation.

Gå med fred Jamil
Fik denne danske film til anmeldelse på Filmnet.dk, og den anmeldelse kan læses her.

The Dark Knight
En af årets bedste film, hvor afdøde Heath Ledger giver en af årets bedste skuespilpræstationer. Jeg anmeldte filmen her på Filmhjørnet da den havde biografpremiere, og den anmeldelse kan læses her.

Angora by Night: Sæson 2
Fik denne sæson 2 af Angora by Night i julegave, og den er endnu bedre end den lidt svingende sæson 1.

Lost: 3. Sæson
Endnu en julegave. Og godt med at gense lidt Lost inden sæson 5. går i gang i det nye år.

Things We Lost in the Fire
Susanne Biers amerikanske debut fik jeg også i julegave, og min biografanmeldelse af filmen kan læses her.

Who's Afraid of Virginia Woolf?
Dette var Mike Nichols' instruktørdebut, og året efter vandt han en Oscar for den ligeså fremragende Fagre voksne verden.

Nissebanden i Grønland
Julen er overstået, men denne skulle lige hjem til den første Nissebanden som jeg købte før jul.

Mamma Mia!
En dejlig film, som jeg har anmeldt her på Filmhjørnet lige her.

The X-Files: I Want to Believe
Ligeledes en film jeg har anmeldt da den var i biografen (her).

Disse fire sidste titler købte jeg i dag i Fona for et gavekort jeg havde fået i julegave fra mit arbejde.

Så en masse dejlige gratis DVD'er blev det til her i december. Næste DVD-opdatering kommer nok om en måneds tid, da jeg har film på vej fra både Axel Music og Second Spin.

Nyt i biografen - uge 52

Det var lidt for enhver smag der landede i biograferne i årets sidste uge. 1. juledag så premieren på hele 6 nye film.

Baz Luhrmanns storfilm Australia har været længe ventet, men den kommer her til landet med nogle blandede anmeldelser. Jeg så den til en forpremiere torsdag d. 18 december, og var ikke ubetinget begejstret, men dog noget mere glad for den end min CinemaZone-kollega Søren Langelund, og jeg håber, at jeg får skrevet en anmeldelse af filmen her på Filmhjørnet.

Det er næsten tre år siden vi har set Jim Carrey i en komedie i de danske biografer, men nu er han tilbage i Yes Man, omhandlende en sortseer af en bankmand, som beslutter sig for at sige ja til alt livet byder på.

For de mindste kunne juledagene byde på svensk animationsfilm med Mor Muh & Krage, og amerikansk komik med Beverly Hills Chihuahua, en film om en lille talende hund, der blev en kæmpe succes i de amerikanske biografer i efteråret.

I en enkelt københavnsk biograf var der premiere på spanske Isabel Coixets Elegy: Skønhedens magt. Det var hende med det mesterlige melodrama My Life Without Me for nogle år siden, og i København og Århus kommer den svenske gyser Lad den rette komme ind op. En af årets absolut bedste film. En lille perle, som der kommer en anmeldelse af her på Filmhjørnet i de nærmeste dage.

Anmeldelser af ugens nye film kan læses på CinemaZone.dk eller Filmnet.dk.

De næste dage her på Filmhjørnet byder også på en DVD-opdatering og min Top 10 for filmåret 2008.

Nyt i biografen - uge 51

Her i ugen før jul får vi årets sidste danske film. Kristian Levrings Den du frygter, med Ulrich Thomsen i hovedrollen. Filmen modtog i denne uge hele 10 Robert-nomineringer. Bla. for årets bedste danske film.

Den engelske instruktør Guy Ritchie har været meget i medierne i dette efterår, på grund af skilsmissen fra sin kone, popstjernen Madonna. Det er i år 10 år siden Ritchie fik sin filmdebut med den fremragende Lock, Stock & Two Smoking Barrells, men hvis vi ser bort fra film nr. 2, Snatch fra 2000, så har han ikke formået, at leve op til debuten. Hans nyeste film hedder RocknRolla, og er nu kommet her til landet.

Ugens sidste nye film er en dokumentarfilm om verdens måske bedste fodboldspiller nogensinde, argentinske Diego Armando Maradona. Den bosniske instruktør Emir Kusturica tegner et portræt af manden bag bolden i filmen Maradona, som kommer op i København, Århus og Odense.

Besøg CinemaZone.dk eller Filmnet.dk for anmeldelser af ugens nye film.

Biografanmeldelse: The Day the Earth Stood Still

The Day the Earth Stood Still

instruktion: Scott Derrickson.
med bl.a.: Keanu Reeves, Jennifer Connelly, Jaden Smith, Kathy Bates.






Engang imellem virker det som om der ikke er mange originale idéer i skufferne hos filmstudiebosserne i Hollywood. Især i disse år ser vi den ene genindspilning efter den anden, og The Day the Earth Stood Still er endnu en i rækken. Originalen fra 1951, instrueret af mesteren Robert Wise, er en af de store klassikere fra koldkrigstiden, og den fomåede, at sige meget om samfundet og truslerne mod verdensfreden på den tid. Det kan man ikke sige, at denne nye film gør. Selvom den prøver ihærdigt.

Rumvæsenet Klaatu ankommer til jorden med en mission. Han skal se, om der er håb for menneskeheden. Vi har efterhånden ødelagt så meget på vores lille blå plante, at de langt mere udviklede væsener i verdensrummet er blevet godt og grundig træt af os. Hvis jorden skal overleve, så må menneskeheden dø!

(copyright: 20th Century Fox/SF Film)

Filmen starter rigtig godt, og den formår, at skabe en følelse af, at et eller andet er grueligt galt, da forskeren Helen Benson bliver hentet af regeringsagenter i sit hjem, uden at få af vide hvor hun skal hen og hvad der er sket. Herefter udvikler filmen sig desværre til en lidt uinspireret omgang, hvor Klaatu, Helen og hendes stedsøn må flygte fra både militæret og regeringen, da de ser Klaatu som en trussel, mens Helen aner, at der måske er håb, hvis hun kan vise ham menneskets gode sider. Og det er her problemerne begynder, og instruktør og manuskriptforfatter smider ambitioner om mere varme politiske temaer overbord, for at overlade filmen til mor/søn problemer, som får mere opmærksomhed, end det faktum, at menneskeheden står på kanten af udslettelse.

Jennifer Connelly er rigtig god i rollen som Helen Benson, og overfor hende står stenansigtet Keanu Reeves. I begyndelsen virker han en lille smule grinagtig som rumvæsenet Klaatu, og det hjælper heller ikke meget på det, at han får en del lommefilosofisk højtidelige replikker, som ikke rigtig fungerer i en troværdig kontekst. Men som minutterne går, indser man pludselig, at Keanu er som født til at spille rollen som denne udtryksløse rummand. Han har ikke meget at lave i rollen, men han udfylder den helt fint.

The Day the Eearth Stood Still byder på en række fine special effects, som ikke bliver alt for overdrevet for dramatisk effekts skyld, som mange af nutidens film ellers godt kan forfalde til, og den har nogle ganske spændende momenter. Et stort problem er filmens slutning, som simpelthen virker alt, alt for letkøbt. Det er selvfølgelig meget svært for mig, at komme nærmere ind på præcis hvad det er jeg har imod slutningen, uden at afsløre alt for meget, men efter alt det hovedpersonerne er gået igennem i løbet af filmen, virker slutningen som ét stort antiklimaks, og man sidder og tænker, at hvis det var så nemt, så var det i den grad stor ståhej for ingenting.

Biografanmeldelse: W.

W.

instruktion: Oliver Stone.
med bl.a.: Josh Brolin, James Cromwell, Elizabeth Banks, Ellen Burstyn, Richard Dreyfuss, Jeffrey Wright, Thandie Newton, Scott Glenn, Toby Jones.




Instruktør Oliver Stone har før fortalt historier om to af USAs mest toneangivende præsidenter, på både godt og ondt, med JFK fra 1991 og Nixon fra 1995, og nu har han kastet sig over intet mindre end den siddende amerikanske præsident. Filmen tager udgangspunkt i George W. Bushs nuværende virke som præsident, og krydres med flashback-sekvenser til Bushs vilde ungdom, og de beslutninger han træffer, som fører ham til den højeste post, og disse to handlingstråde får Stone til at balancere rigtig godt.

Josh Brolin er helt fantastisk som Bush Jr. Stemmeføringen og bevægelserne. Den texanske cowboy-fremtoning. Det hele er der, men det gode er, at det aldrig virker som en parodi. Engelske Toby Jones er også god i en neddæmpet præstation som Bushs højre hånd Karl Rove, og Richard Dreyfuss og Jeffrey Wright det samme som Dick Cheney og Colin Powell. De har et par gode scener sammen, hvor man ser de spændinger som der uden tvivl har været mellem disse to personer i virkeligheden.

I det hele taget er filmen godt besat med nogle skuespillere som gør det virkelig godt. Man ved hvilke virkelige personer de skal forestille, men skuespillerne formår, at give dem liv som figurer, og dermed bliver de ikke til en parodi. James Cromwell ligner overhovedet ikke Bush Sr., men som figur i filmen tror man 100% på ham. Det samme med Elizabeth Banks som Laura Bush. Hun gør personen langt mere levende end den Laura Bush vi kender fra medierne, som for det meste virker noget stram i mælet.

(copyright: Lionsgate/Nordisk Film)

Eneste minus på skuespilsiden er Thandie Newton som udenrigsminister Condoleezza Rice. Newton er alt for overdreven i sit spil og sine replikker, og derfor kommer netop hun til at ligne en der parodierer, i stedet for at spille en person. Om det er bevidst, at Newton skal spille rollen på denne måde ved jeg ikke, men faktum er, at filmen skifter tone efter ca. 3/4 dele af filmen er gået, da hun træder ind på scenen, og vi går over i noget der mest af alt virker som om det er taget direkte ud af en Saturday Night Live-sketch, personificeret ved Thandie Newtons karikerede præstation - selvom en tyk og falsk fransk accent i telefonen der skal forestille Jacques Chirac, bestemt heller ikke hjælper på det!

En af de store styrker ved W. er, at den tillader, at man selv kan tage stilling. Filmen giver os ikke nogen facitliste, og man skal ikke forvente, at se George W. Bush bliver ristet på bålet. Jo, Oliver Stone smider en stikpille mod ham et par gange, men det virker mere drilagtigt, end det er for at kritisere. Dobbeltbetydningen af ordene "A life misunderstood", som filmen bl.a. er blevet markedsført med, er i den sammenhæng ret så interessant. Filmen viser os flere gode intentioner fra den unge og fremadstormende politiker Bush, så er det hele verden der har misforstået Bushs tid som præsident, eller er det Bush der har misforstået sit eget liv og drevet det til mere end han burde?

Filmens fokus er mest på det sidste, og det er selvfølgelig også en kritik der er til at tage og føle på, men Stone ser hele tiden på Bush som et menneske, og de politiske beslutninger som har skabt ballade, bliver i høj grad lagt over på Cheney og Rumsfeld. Især Cheney får en hård medfart, og Richard Dreyfuss spiller ham med det skælmske blik i øjet som kun Dreyfuss har. Flere gange når Bush og Cheney har en samtale i filmen, kommer blikket frem, og det skriger næsten - "Ja, ja makker, du er præsident. Men jeg har magten!". Men der er også mere alvorlige øjeblikke med Cheney i fokus, bl.a. en scene hvor Bush-administrationen sidder og taler om Irak, og Cheney bliver spurgt hvad strategien er for tilbagetrækning, og Cheney kort og kontant svarer, at der ingen strategi er. Der vil aldrig blive nogen tilbagetrækning. Der kan man virkelig høre en knappenål falde til jorden i biografen!

(copyright: Lionsgate/Nordisk Film)

W. er en lidt ujævn film, og den er lidt for lang, men når den fungerer bedst, så er den ret så fremragende. Historien om en ung rastløs knægt der kigger lidt for dybt i flasken, mens han higer efter sin fars accept, passer lige til en film. For fanatiske Bush-modstandere kommer det nok som en overraskelse, at Oliver Stone ikke dæmoniserer Bush. Men Stone er heldigvis mere intelligent, og han viser Bush som en almindelig mand der bliver drevet af følelser mere end fornuft. En mand der er nem at overtale for "høge" som Cheney og Rumsfeld. En mand der ikke passer ind der hvor livet har placeret ham. En mand som har stilet for højt. Præcis det som hans far advarede ham imod.

Stone har fået mange enkelte hændelser som vi kender fra pressen med i filmen, men man sidder også hele tiden og ved, at dette er Oliver Stone og manuskriptforfatterens idé om hvordan tingene hænger sammen. Vi ved ikke hvor tæt på sandheden det hele er, og dermed bliver W. ikke en biografisk film man kan bruge til ret meget i det store hele. Filmen kan mest af alt ses som et kuriositum omhandlende en person, som alle gerne vil have en mening om. Og som sådan er det en ganske underholdende oplevelse.

Screen Actors Guild-nomineringerne

Den amerikanske skuespillersammenslutning Screen Actors Guild offentliggjorde torsdag nomineringerne til deres årlige Screen Actors Guild Awards, og filmen Doubt fører nomineringerne med hele 5 stk.

Prisuddelingen finder sted d. 25 januar 2009, og James Earl Jones modtager årets æres-pris.

-Screen Actors Guild nomineringerne 2008:

-Bedste mandlige hovedrolle:
Richard Jenkins - The Visitor
Frank Langella - Frost/Nixon
Sean Penn - Milk
Brad Pitt - Benjamin Buttons forunderlige liv
Mickey Rourke - The Wrestler

-Bedste kvindelige hovedrolle:
Anne Hathaway - Rachel Getting Married
Angelina Jolie - Changeling
Melissa Leo - Frozen River
Meryl Streep - Doubt
Kate Winslet - Revolutionary Road

-Bedste mandlige birolle:
Josh Brolin - Milk
Robert Downey Jr. - Tropic Thunder
Philip Seymour Hoffman - Doubt
Heath Ledger - The Dark Knight
Dev Patel - Slumdog Millionaire

-Bedste kvindelige birolle:
Amy Adams - Doubt
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona
Viola Davis - Doubt
Taraji P. Henson - Benjamin Buttons forunderlige liv
Kate Winslet - The Reader

-Bedste cast:
Benjamin Buttons forunderlige liv
Doubt
Frost/Nixon
Milk
Slumdog Millionaire

Alle årets Screen Actors Guild-nomineringer kan ses her, hvor man også kan se hvilke skuespillere der er nomineret i de forskellige Tv-kategorier.

Biografanmeldelse: Body of Lies

Body of Lies

instruktion: Ridley Scott.
med bl.a.: Leonardo DiCaprio, Russell Crowe, Mark Strong, Golshifteh Farahani.






Efter at have skabt en af 1970'ernes bedste film med Alien, gentog Ridley Scott kunststykket, og skabte en af 80'ernes bedste film med Blade Runner. To science-fiction mesterværker, som stadigvæk står som funklende stjerner i genren. Både midten af 80'erne og midten af 90'erne bød på en række mere eller mindre forglemmelige film fra Scotts hånd, men siden det kommercielle comeback i 2000 med Oscar-vinderen Gladiator, har Ridley Scott været i topform. Der har været et par missere, men film som Black Hawk Down og American Gangster har været blandt det bedste filmåret har haft at byde på i de respektive år.

På mange måder minder Ridley Scotts nyeste film Body of Lies om lillebror Tonys Spy Game fra 2001, med Robert Redford og Brad Pitt i hovedrollerne. Body of Lies er da stilmæssigt også det tætteste Ridley har været på lillebrors velpolerede men ofte overfladiske spændingsfilm, men her hører sammenligningerne også op, for Ridley er en meget mere skarpsindig filmmager end brormand.

Body of Lies centrerer sig omkring CIA-agenten Roger Ferris, som er udstationeret i mellemøsten. Ferris arbejder undercover, og da hans jagt på en formodet terrorbagmand fører ham til Jordan, begynder et dødsensfarligt spil hvor Ferris selv, den jordanske efterretningstjeneste, og Ferris' chef i Washington, Ed Hoffman, har tre helt forskellige indgangsvinkler til hvordan man bedst får jobbet gjort.

(copyright: Warner Bros. Pictures/Sandrew Metronome)

Skuespillet er ikke altid noget man har de helt store forventninger til, i en ren og skær tju-bang film som denne, men det er alligevel endt med at være i en klasse for sig. Først og fremmest er der Russell Crowe i rollen som CIA-manden Ed Hoffman. En mand der hele tiden render rundt med sin mobiltelefon, og med stor kynisme har et køligt overblik over enhver situation. For Hoffman er det hele bare endnu en beslutning han må tage, og de menneskelige konsekvenser for folkene i marken, er ikke noget der betyder det helt store. Så er der også den engelske skuespiller Mark Strong i rollen som lederen af den jordanske efterretningstjeneste. En mand for hvem et ord er et ord, og Gud hjælpe den der krydser hans vej! Noget Ferris får at føle, da Hoffman endnu engang kører sit eget spil fra sin stol i Washington D.C.

Det er dog Leonardo DiCaprio som Roger Ferris der er filmens helt store trækplaster. DiCaprio bliver bare bedre og bedre, og hans præstation i Body of Lies er helt på højde med den dobbelte succes med Blood Diamond og The Departed for to år siden. DiCaprio spiller Roger Ferris med stor troværdighed. En mand der ikke er nogen typisk "all-american hero", men en mand med kant og et lidt løst forhold til moral i sit arbejde, som ikke er bange for at gøre det beskidte arbejde.

Body of Lies er engang imellem ved at miste overblikket over sine handlingstråde, og bl.a. virker en kærlighedsaffære for Ferris først lidt malplaceret, men før man ved af det, samles trådene igen, og tilbage står en virkelig spændende actionthriller af høj, høj klasse, begået af en instruktør af den gamle skole, som stadigvæk kan sit kram.

AFI top 10 2008

Det amerikanske filminstitut offentliggjorde forleden dag hvilke 10 film de anser som værende det bedste amerikansk film havde at byde på i filmåret 2008. Mange af de forventede kandidater fik en plads på listen, men noget overraskende blev der også plads til den lille film Wendy and Lucy, og man fik også plads til årets to store superhelte-film, The Dark Knight som forventet, og lidt mere overraskende også Iron Man, som er de to film der har omsat for mest i de amerikanske biografer i 2008.

-AFI top 10 2008 (alfabetisk orden):

Benjamin Buttons forunderlige liv
The Dark Knight
Frost/Nixon
Frozen River
Gran Torino
Iron Man
Milk
Wall-E
Wendy and Lucy
The Wrestler

Robert-nomineringerne 2009

Danmarks Film Akademi har offentliggjort årets Robert-nomineringer, og Ole Christian Madsens Flammen & Citronen og Henrik Ruben Genzs Frygtelig lykkelig fører nomineringerne med hver 14 nomineringer. Efter dem kommer Niels Arden Oplevs Oscar-kandidat To verdener med 12 nomineringer, og Kristian Levrings Den du frygter med 10 nomineringer. Alle fire konkurrerer om en Robert for årets bedste danske film, og sidste nomineret i den kategori er Annette K. Olesens Lille soldat, som fik 6 nomineringer i alt.

Robert-uddelingen finder sted d. 1 februar 2009.

-Robert-nomineringerne i de store kategorier:

Årets film:
Den du frygter
Flammen & Citronen
Frygtelig lykkelig
Lille soldat
To verdener

Årets mandlige hovedrolle:
Anders W. Berthelsen - Det som ingen ved
Carsten Bjørnlund - En enkelt til Korsør
Jakob Cedergren - Frygtelig lykkelig
Thure Lindhardt - Flammen & Citronen
Ulrich Thomsen - Den du frygter

Årets kvindelige hovedrolle:
Lene Maria Christensen - Frygtelig lykkelig
Trine Dyrholm - Lille soldat
Rosalinde Mynster - To verdener
Paprika Steen - Den du frygter
Julie R. Ølgaard - Dig og mig

Årets mandlige birolle:
Lars Brygmann - Frygtelig lykkelig
Mads Mikkelsen - Flammen & Citronen
Henrik Prip - Dig og mig
Jens Jørn Spottag - To verdener
Mick Øgendahl - Blå mænd

Årets kvindelige birolle:
Laura Christensen - Dig og mig
Sarah Boberg - To verdener
Lorna Brown - Lille soldat
Emma Sehsted Høeg - Den du frygter
Stine Stengade - Flammen & Citronen

Årets instruktør:
Henrik Ruben Genz - Frygtelig lykkelig
Kristian Levring - Den du frygter
Ole Christian Madsen - Flammen & Citronen
Annette K. Olesen - Lille soldat
Niels Arden Oplev - To verdener

Årets manuskript:
Lars K. Andersen, Ole Christian Madsen - Flammen & Citronen
Niels Arden Oplev, Steen Bille - To verdener
Henrik Ruben Genz, Dunja Gry Jensen - Frygtelig lykkelig
Rasmus Heisterberg, Nikolaj Arcel - Rejsen til Saturn
Kristian Levring, Anders Thomas Jensen - Den du frygter

Se alle årets Robert-nomineringer her: www.filmupdate.dk/?p=3786 og læs mere om Danmarks Film Akademi på www.filmakademiet.dk.

Nyt i biografen - uge 50

Den store premiere i uge 50 er The Day the Earth Stood Still, en genindspilning af science-fiction klassikeren med samme navn fra 1951.

Der er også julehygge i animationsfilmen Niko of de flyvende rensdyr, og ungdomsfilm med Wild Child, som har Julia Roberts' niece Emma Roberts i hovedrollen. Emma Roberts som gjorde det så godt i den herlige Nancy Drew: Pigedetektiv, og som tidligere på året blev udnævnt som en af Hollywoods kommende stjerner af tidsskriftet Vanity Fair.

Ugens sidste nye film er den italienske Stille kaos, som har premiere i København, Århus og Odense.

Læs anmeldelser på CinemaZone.dk.

Golden Globe-nomineringerne

David Finchers Benjamin Buttons forunderlige liv, John Patrick Shanleys Doubt og Ron Howards Frost/Nixon var topscorerne med hver 5 nomineringer, da årets Golden Globe-nomineringer blev offentliggjort tidligt torsdag morgen i Los Angeles.

Også Stephen Daldrys The Reader og Sam Mendes' Revolutionary Road markerede sig for første gang, da de fik 4 nomineringer hver, mens film som The Dark Knight og Milk, som der var forventninger om flere nomineringer til, kun fik en enkelt hver.

Dansk film kan glæde sig over en nominering for bedste ikke-engelsk sprogede film til den svensk/dansk producerede Maria Larssons evige øjeblik.

Golden Globe uddelingen finder sted d. 11 januar 2009.

-Golden Globe nomineringerne 2008:

-Bedste film (drama):
Benjamin Buttons forunderlige liv
Frost/Nixon
The Reader
Revolutionary Road
Slumdog Millionaire

-Bedste film (komedie/musical):
Burn After Reading
Happy-Go-Lucky
In Bruges
Mamma Mia!
Vicky Cristina Barcelona

-Bedste mandlige hovedrolle (drama):
Leonardo DiCaprio - Revolutionary Road
Frank Langella - Frost/Nixon
Sean Penn - Milk
Brad Pitt - Benjamin Buttons forunderlige liv
Mickey Rourke - The Wrestler

-Bedste kvindelige hovedrolle (drama):
Anne Hathaway - Rachel Getting Married
Angelina Jolie - Changeling
Kristin Scott Thomas - I've Loved You So Long
Meryl Streep - Doubt
Kate Winslet - Revolutionary Road

-Bedste mandlige hovedrolle (kom./mus.)
Javier Bardem - Vicky Cristina Barcelona
Colin Farrell - In Bruges
James Franco - Pineapple Express
Brendan Gleeson - In Bruges
Dustin Hoffman - Last Chance Harvey

-Bedste kvindelige hovedrolle (kom./mus.):
Rebecca Hall - Vicky Cristina Barcelona
Sally Hawkins - Happy-Go-Lucky
Frances McDormand - Burn After Reading
Meryl Streep - Mamma Mia!
Emma Thomspon - Last Chance Harvey

-Bedste mandlige birolle:
Tom Cruise - Tropic Thunder
Robert Downey Jr. - Tropic Thunder
Ralph Fiennes - The Duchess
Philip Seymour Hoffman - Doubt
Heath Ledger - The Dark Knight

-Bedste kvindelige birolle:
Amy Adams - Doubt
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona
Viola Davis - Doubt
Marisa Tomei - The Wrestler
Kate Winslet - The Reader

-Bedste instruktion:
Danny Boyle - Slumdog Millionaire
Stephen Daldry - The Reader
David Fincher - Benjamin Buttons forunderlige liv
Ron Howard - Frost/Nixon
Sam Mendes - Revolutionary Road

-Bedste manuskript:
Simon Beaufoy - Slumdog Millionaire
David Hare - The Reader
Peter Morgan - Frost/Nixon
Eric Roth - Benjamin Buttons forunderlige liv
John Patrick Shanley - Doubt

-Bedste animationsfilm:
Bolt
Kung Fu Panda
Wall E

-Bedste ikke-engelsk sprogede film:
Der Baader-Meinhof Komplex (Tyskland)
Gomorra (Italien)
I've Loved You So Long (Frankrig)
Maria Larssons evige øjeblik (Sverige/Danmark)
Waltz with Bashir (Israel)

-Bedste musik:
Alexandre Desplat - Benjamin Buttons forunderlige liv
Clint Eastwood - Changeling
James Newton Howard - Defiance
A.R. Rahman - Slumdog Millionaire
Hans Zimmer - Frost/Nixon

-Bedste sang:
"Down to Earth" fra Wall E
"Gran Torino" fra Gran Torino
"I Thought I Lost You" fra Bolt
"Once in a Lifetime" fra Cadillac Records
"The Wrestler" fra The Wrestler

Besøg www.goldenglobes.org for at se nomineringer i Tv-kategorierne, hvor store navne som Judi Dench, Laura Linney, Susan Sarandon, Kevin Spacey og Kiefer Sutherland er nomineret.

Kritikerpriser fra Los Angeles og New York

Kritikersammenslutningerne i Los Angeles og New York er de to mest prestigefyldte grupper, og de annoncerede begge i ugen der gik, hvilke film og skuespillere der skal have deres priser for filmåret 2008.

I Los Angeles vandt
animationsfilmen Wall-E prisen for bedste film, og i New York var det Gus Van Sants Milk der vandt. Der var enighed om, at Sean Penn gav årets bedste mandlige hovedrollepræstation i netop Milk, og begge grupper gav også Sally Hawkins prisen for bedste kvindelige hovedrolle for Mike Leighs Happy-Go-Lucky.

Prisen for bedste kvindelige birolle gik begge steder til Penélope Cruz for hendes præstation i Woody Allens Vicky Cristina Barcelona, og Heath Ledger blev udnævnt som bedste mandlige birolle hos kritikerne i Los Angeles, mens Josh Brolin fik samme pris fra kritikerne i New York.

-De store priser fra Los Angeles Film Critics:

Bedste film:
Wall-E

Bedste mandlige hovedrolle:
Sean Penn - Milk

Bedste kvindelige hovedrolle:
Sally Hawkins - Happy-Go-Lucky

Bedste mandlige birolle:
Heath Ledger - The Dark Knight

Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona og Elegy

Bedste instruktion:
Danny Boyle - Slumdog Millionaire

Bedste manuskript:
Mike Leigh - Happy-Go-Lucky

Bedste animationsfilm:
Waltz with Bashir

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
Still Life (Kina)

New Generation Award:
Steve McQueen - Hunger

Læs mere her: www.lafca.net

-De store priser fra New York Film Critics:

Bedste film:
Milk

Bedste mandlige hovedrolle:
Sean Penn - Milk

Bedste kvindelige hovedrolle:
Sally Hawkins - Happy-Go-Lucky

Bedste mandlige birolle:
Josh Brolin - Milk

Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

Bedste instruktion:
Mike Leigh - Happy-Go-Lucky

Bedste manuskript:
Jenny Lumet - Rachel Getting Married

Bedste animationsfilm:
Wall-E

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
4 måneder, 3 uger & 2 dage (Rumænien)

Læs mere her: www.nyfcc.com

"Award Season" er skudt i gang!

De sidste par uger er årets "Award Season" rigtig gået i gang, og her er et hurtigt overblik over hvad der er sket.

Søndag d. 30 november blev der i London afholdt British Independent Film Awards. Danny Boyles Slumdog Millionaire, som også vandt den prestigefyldte publikumspris på efterårets Toronto Film Festival, blev den store vinder, og vandt for bedste film og instruktion. Alle BIFA-vinderne kan ses her.

Tirsdag d. 2 december var det det New York-baserede Gotham Awards' tur til at hædre de mindre film, og de valgte Frozen River som årets bedste. Besøg Gotham Awards' officielle hjemmeside for at læse mere om årets prismodtagere.

Meget kan tyde på, at vi vil komme til at høre meget til Slumdog Millionaire i årets sæson, for torsdag d. 4 december vandt den prisen for bedste film fra gruppen National Board of Review.

De store priser fra National Board of Review blev fordelt således:

Bedste film:
Slumdog Millionaire

Bedste mandlige hovedrolle:
Clint Eastwood - Gran Torino

Bedste kvindelige hovedrolle:
Anne Hathaway - Rachel Getting Married

Bedste mandlige birolle:
Josh Brolin - Milk

Bedste kvindelige birolle:
Penélope Cruz - Vicky Cristina Barcelona

Bedste instruktion:
David Fincher - Benjamin Buttons forunderlige liv

Bedste manuskript (originalt):
Nick Schenk - Gran Torino

Bedste manuskript (baseret på andet materiale):
Simon Beaufoy - Slumdog Millionaire
og
Eric Roth - Benjamin Buttons forunderlige liv

Bedste animationsfilm:
Wall-E

Bedste ikke-engelsk sprogede film:
Mongol (Kazakhstan)

Alle priserne fra National Board of Review kan ses her.

Lørdag d. 6 december var der European Film Awards, og det blev i år holdt i København. DRs Mikael Bertelsen var vært, og han gjorde det ganske udmærket.

Den italienske film Gomorra blev aftenens store vinder, og gik hjem med hele 5 priser! Bl.a. for bedste film, instruktion og manuskript. Skuespillerinden Judi Dench modtog årets æres-pris, og de fire danske Dogme-brødre, Søren Kragh-Jacobsen, Thomas Vinterberg, Kristian Levring og Lars von Trier, modtog en special pris for deres bidrag til europæisk film.

Alle vinderne af den 21. European Film Awards kan ses på filmakademiets officielle hjemmeside.

Nyt i biografen - uge 49

Ja, så er den gal igen. Jeg lovede en anmeldelse af Body of Lies tidligere på ugen, men jeg har ikke fået den skrevet endnu. Jeg var dog inde og W. i fredags, så det giver mig en god grund til at få sat mig ned og få skrevet anmeldelser af begge film lige så snart jeg får tid!

Men først gælder det ugens nye film. Uge 49 byder på premieren på Oliver Stones W., en film om den nuværende amerikanske præsident George W. Bush. Hvis man synes, at Bush er fanden selv, så skal man nok ikke gå ind og se filmen, for Oliver Stone tegner et meget mere nuanceret portræt, og det er netop en af filmens store styrker, at man ikke tvinges til at tage et bestemt standpunkt.

København og Århus ser også noget lidt mere eksotisk i denne uge i de franske film Købmanden fra Provence og Lyden af sand, og for dem der elsker gysere er der flere steder i landet premiere på filmen Quarantine, som er en genindspilning af den kun et år gamle spanske gyser Rec.

Der er også noget for hele familien i den danske Max pinlig, som tager figurerne fra den populære Tv-serie Max ind i biografens mørke. Filmen er instrueret af Lotte Svendsen, som også instruerede flere af seriens afsnit, og for snart ti år siden lavede den dejlige Bornholms stemme.

Sidste nye film i denne uge er den amerikanske julekomedie Four Christmases, som blev en meget stor succes i de amerikanske biografer i sidste uge. Om Vince Vaughn og Reese Witherspoon kan overføre succesen til de danske biografer må vi se.

Anmeldelser af ugens nye film kan som altid læses hos CinemaZone.dk.

DVD-opdatering - 1/12

Jeg har fået lidt nyt ind i samlingen i de to uger der er gået siden sidste DVD-opdatering.

Warner Bros. Gangsters Collection Vol. 3
Warner har udgivet virkelig mange gode boxe med film fra deres bagkatalog, og jeg glæder mig rigtig meget til at dykke ned i denne box. Jeg har de to første i serien, og der er mange fantastiske film inkluderet. Jeg har ikke set en eneste af disse 6 film i denne box, men er overbevist om, at de nok skal holde niveauet fra i hvert fald box nr. 2. Det er svært at nå box nr. 1, som indeholder flere absolutte mesterværker.

<-- Warners Gangster Collection nr. 3 indeholder filmene Black Legion, Brother Orchid, Lady Killer, Picture Snatcher, Smart Money og The Mayor of Hell. Med skuespillere som Humphrey Bogart, Edward G. Robinson og James Cagney. De største af de største i genren.




The Eiger Sanction
Endnu en Clint Eastwood film til samlingen. Denne gang er Clinten oppe imod en morder i de schweiziske alper. Den danske titel er Kold hævn. Det siger det hele..!

Nissebanden
Nissernes ø fra 2003 er årets Tv-julekalender på DR, men den kan slet ikke hamle op med de to første Nissebanden-julekalendere. Dette er den første fra 1984, og den er virkelig god. Det samme er Nissebanden i Grønland, som jeg også skal have købt. Alle tre er netop udkommet til 99 kr. stk.

Grace is Gone
En rigtig god lille film, som jeg fik til anmeldelse hos FilmNet.dk. Min anmeldelse kan læses lige her.

Breezy
Efter Clint Eastwood fik en flot instruktørdebut i 1971 med Play Misty for Me, fulgte han op med to film i 1973. Breezy er den ene, men han er ikke selv med i denne. Jeg har aldrig set filmen, men den har fået nogle gode ord med på vejen, og skulle være endnu et bevis på hvor god en filminstruktør Eastwood er.

Two Friends
Jane Campion er en af kun tre kvinder der har været nomineret til en Oscar for bedste instruktion. Dette er hendes debutfilm, og det ser ud til, at den tematisk holder stilen fra hendes andre film.

Tanner on Tanner
Robert Altman er en af mine yndlingsinstruktører, og hans Tanner '88 er en fremragende politisk satire. Dette er efterfølgeren, som dog ikke har helt samme kvalitet. Men der er ikke mange der kan lave satire som Altman kunne.


Det var så den lille stak jeg har fået i løbet af de sidste to uger. Næste DVD-opdatering regner jeg med kommer efter jul, hvor der, hvis alt går efter planen(!), gerne skulle ligge nogle DVD'er under juletræet.

Nyt i biografen - uge 48

En stor stak nye film ankom i de danske biografer i denne uge. Men hele tre af dem kommer dog kun op i København her i premiereugen. Det drejer sig om den australske komedie All My Friends Are Leaving Brisbane, den engelske Amazing Grace, om manden bag slaveriets afskaffelse i England, og den amerikanske Towelhead, om en 13-årig libanesisk pige i et ærkeamerikansk forstadskvarter.

I København, Århus og Odense vises det engelske drama Drengen i den stribede pyjamas, omhandlende en 8-årig tysk dreng, hvis far er kommandant i en tysk KZ-lejr, og drengens venskab med en jødisk dreng i lejren.

To amerikanske film kommer ud flere steder i landet, og det drejer sig om Paul W.S. Andersons genindspilning af 70'er B-films klassikeren Death Race 2000, som nu bare hedder Death Race. Den anden er Ridley Scotts CIA-actionthriller Body of Lies, om den sprængfarlige situation i mellemøsten, og med Leonardo DiCaprio og Russel Crowe i hovedrollerne.

Jeg var inde og se Body of Lies i fredags, og kan konstatere, at Ridley Scott endnu engang leverer varen til fulde. En anmeldelse af Body of Lies er klar her på Filmhjørnet i løbet af de næste par dage.

Indtil da kan anmeldelser som sædvanlig findes på CinemaZone.dk.